Underholdning
9. oktober 2024

"Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme med sådan en meddelelse"

Den 50-årige skuespiller fortæller i forbindelse med oktober, hvor der er ekstra fokus på kræftsygdom, at hun sidste år fik konstateret brystkræft i et tidligt stadie
Af: Nikolaj Kesting
Jenna Fischer participates in the BUILD Speaker Series to discuss her book "The Actor's Life: A Survival Guide" at AOL Studios on Tuesday, Nov. 14, 2017, in New York. (Photo by Charles Sykes/Invision/AP)

Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix

Jenna Fischer, der for de fleste er kendt som Pam Beesly fra ”The Office”, deler tirsdag aften en ærlig fortælling til sine Instagram-følgere.

Sidste år fik hun konstateret brystkræft.

Meddelelsen kommer hun med i forbindelse med oktober måned, der er kendt for at sætte ekstra fokus på den væmmelige sygdom.

- Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme med en sådan meddelelse, men nu er vi her.

- I december sidste år blev jeg diagnosticeret med stadie 1 brystkræft. Efter at have gennemgået operation, kemoterapi og strålebehandling er jeg nu kræftfri, skriver Jenna Fischer blandt andet.

Sygdommen blev opdaget tidligt takket være et rutinetjek, men alligevel var behandlingen så hård ved skuespilleren, at det blandt andet kostede frisuren.

Takket være parykker og hatte med hår, har hun alligevel formået at skjule sygdommen for offentligheden, indtil hun nu er klar til at dele nyheden.

Jenna Fischers opslag kommer sammen med et dejligt, rask billede af hende, hvilket ikke er tilfældigt.

- Jeg ønskede et billede af mig selv med mit ujævne pixie-hår, hvor jeg ser glad og sund ud i forbindelse med denne nyhed, skriver Jenna Fischer, der samtidig sender en stor tak til en anden ”The Office”-stjerne Angela Kinsey for at være der for hende i den svære tid.

Slutteligt opfordrer hun alle følgere til ikke at ignorere tegn eller rutinetjek på brystkræft.

Læs mere om:

Læs også