Samfund
10. oktober 2024

Taylor Swift donerer kæmpe millionbeløb

Den amerikanske popdronning deler ud af sin formue til nogle af dem, der har brug allermest brug for hjælp.
Af: Mariah Leitisstein
Taylor Swift greets members of the audience

Foto: Brendan Mcdermid/Reuters/Ritzau Scanpix

Florida har de seneste dage været ramt af massiv panik forud for orkanen Milton.

Mange indbyggere er blevet evakueret, og den amerikanske præsident, Joe Biden, har opfordret borger nær de udsatte områder om at forlade deres hjem.

Orkanen gik i land ved Floridas østkyst omkring klokken 3 natten til torsdag dansk tid, og de amerikanske myndigheder har i den forbindelse meddelt, at de forventer stormflod og omfattende oversvømmelser.

Det betyder også, at der venter et stort oprydningsarbejde, når det voldsomme vejr er faldet til ro igen, og det er noget, der koster penge.

Taylor Swift har tjent millioner af dollars takket være sin verdensturné "The Eras Tour"

Foto: Natacha Pisarenko/AP/Ritzau Scanpix

Heldigvis har den amerikanske popstjerne Taylor Swift doneret et bugnende beløb, nemlig intet mindre end 34 mio. kr. til velgørenhedsorganisationen Feeding America.

Sangerinden har ikke selv delt nyheden om, at hun har doneret de mange penge. Det er først kommet frem, efter Feeding Americas har lavet et opslag på det sociale medie X, hvor de afslører, at Taylor Swift har været gavmild.

- Dette bidrag vil hjælpe lokalsamfund med at genopbygge og komme sig, [samt] levere essentiel mad, rent vand og forsyninger til de mennesker, der er berørt af disse ødelæggende storme, skriver velgørenhedsorganisationen på X.

- Tak, Taylor, for at stå sammen med os i bevægelsen om at bekæmpe sult og for at hjælpe samfund i nød.

Det er ikke mange dage siden, det kom frem, at Taylor Swift officielt er blevet den rigeste kvindelige musiker i verden.

Taylor Swift har tjent svimlende med penge på sin musik og koncerter.

Foto: Andre Dias Nobre/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge Forbes har popdronningen overhalet Rihanna og sidder nu på en formue, der lyder på over 10 milliarder danske kroner.

Taylor Swift er den første musiker, der har opnået milliardærstatus udelukkende takket være musik- og koncertindtjeninger.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også