Hår
21. oktober 2024

Denne amerikanske sangerindes frisure er en af de mest efterspurgte lige nu. Og det er der en god grund til

– Og det er med god grund, at jeg elsker frisuren, siger frisøren.
Af: Mina Knudsen
Sabrina_Carpenter

Foto: Amy Harris/AP/Ritzau Scanpix

Er du træt af at have samme hårfarve og frisure, og overvejer du en lille opgradering af håret til efteråret? Der er især én frisure, der trender nu.

– Det, jeg bliver spurgt mest om, er Sabrina Carpenters hår. Og med god grund elsker jeg dette look.

Det siger Tina Johannessen, frisør hos Glamhair Studio i London:

– Dette er en medium gylden blondine, med pandehår og lag-på-lag. Det er både sexet, legende og ungt. Jeg går faktisk selv efter dette look snart. I London er vi alle Sabrina-besatte.

Vi har allerede set det i et stykke tid. Det store hår vil nok blive husket af mange fra 80'erne og til dels også 90'erne. Og nu er frisuren altså tilbage.

Det kan vi takke sociale medier for, men også popkulturelle fænomener som 'Barbie'-filmen og filmen om Priscilla Presley – og nu også Sabrina Carpenter.

– 80'er- og 90'er-styling er tilbage. Nu bruger alle varmeruller og runde børster for at få masser af volumen og en feminin form. Ligesom vores bedstemødre, siger Johannessen og tilføjer:

– Det er dejligt, at den her trend er tilbage, det kan man se i hårverdenen, men også i modebilledet. Vi laver selvfølgelig 2024-versioner af de klassiske 80'er -g 90'er-looks.

Kreativ direktør i salonkæden Gevir, Andrés Valle-Kløvstad, har tidligere kommenteret denne tendens :

– Der er noget glamourøst over volumen i håret, og jeg synes, det er fedt, at det er tilbage i modebilledet.

– Vi lever i en slags evig spiral. Mode kommer og går, og ændrer sig altid lidt, når det kommer tilbage. Noget kan være blevet nedtonet eller fjernet mens andet er tilføjet.

Denne artikel blev første gang bragt af KK.no, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også