De har set kvinderne gøre det igen og igen: "Det er i bund og grund gratis samfundstjeneste"
Foto: PR
Der er en ting, parterapeut og forfatter Cathrine Katzmann gerne vil slå fast. Noget, hun synes er blevet mudret i hele debatten om mental load og kvinders usynlige arbejde i hjemmet.
Mental load handler ikke om nice to have men om need to have.
Altså: Det handler ikke om, at kvinder bliver sure, hvis børnene ikke har matchende outfits på og der ikke er flotte, hjemmelavede slikposer til børnefødselsdagen.
Mental load er alt det, som skal gøres i et hjem, som skal huskes, og som kvinder står for i langt højere grad end mænd.
At lave indkøbslister, at huske familiefødselsdage, være obs på, om børnene mangler nye vinterstøvler og købe dem, inden det bliver for koldt.
Lave aftaler med familie og venner, så man ikke bliver ensomme, huske på, hvornår det er sidste chance for at vaske, hvis familien ikke skal gå ind i en ny uge uden underbukser.
- Kvinder kan ikke bare “lade være med at gå så meget op i tingene”. Når man siger det, har man ikke forstået omfanget af mental load, siger Cathrine Katzmann, som ud over partereapeut også er sexolog og debattør. Sammen med Laura Vilsgaard, debattør, podcastvært og cand. comm med baggrund i sociologien, har hun skrevet bogen “Mental Load og ligestilling - bogen om familiens skjulte arbejdsopgaver”.
- Vi vil gerne nuancere, hvad mental load egentlig er. Og så vil vi give nogle konkrete redskaber til parforholdet, siger hun.
Man kan forklare mental load med et begreb fra sociologien - shifts. Det blev første gang introduceret af sociologen Arlie Hochschild i 1980’erne.
Kort fortalt kan man sige, at første shift er vores lønarbejde, andet shift er det huslige arbejde, der venter, når vi kommer hjem.
Og tredje shift er det arbejde, der hele tiden kværner i baghovedet, de mange mentale huskelister over alt det, der skal gøres for at få enderne til at hænge sammen i et hjem. Det er projektlederarbejdet inden for hjemmets vægge.
Det er opgaver, som ofte er usynlige, og som oftest ender hos kvinder.
- Hvis man ikke tager stilling til de her opgaver, lander de hos kvinderne. Der er et begreb for det, shefault. Kvinden bliver default i hjemmet. Når opgaverne ikke er fordelt, så får kvinderne dem. Når der ikke er blevet taget stilling, så tager kvinden stilling. Det er en meget stor illusion, at vi selv vælger, hvordan vi indretter vores liv. Samfundet indretter det for os, siger Cathrine Katzmann.
Og rollen som shefault projektleder koster - både på udmattelseskontoen og lønkontoen.
- For hvert barn, en kvinde får, mister hun 10 procent i løn, som hun aldrig får igen, siger Cathrine Katzmann.
Det sker blandt andet, fordi det oftest er kvinder, der går på deltid, men også fordi det er dem, der tager omsorgsdage og børnenes sygedage.
Når kvinder får deres første barn, går de i gennemsnittet en time ned på jobbet og en time op i hjemmet, står der i bogen.
- I mange år har der i debatten været kommentarer om, at så kan kvinder bare lade være med at gå på deltid. Men hun går på deltid for at lægge timerne i hjemmet og få enderne til at mødes. Hun yder i bund og grund gratis samfundstjeneste.
Selvom mental load debatten ofte handler om kvinder og det ekstraarbejde, de gør i hjemmet og i familien, så er der også en negativ slagside for mænd.
Den kommer især frem, når der kommer børn. Hun forklarer, at samfundet ikke forventer, at mænd er interesseret i at tage barsel eller tage sig af børn, og den manglende forventning til mænds evner til at yde omsorg ender med at bide dem i røven.
6 konkrete råd til dig, der gerne vil have mere ligestilling i dit parforhold
Vær på hold med hinanden
Start med at anerkende, at det ikke er en kamp mod mænd. Det er et opgør med at se manden som suppleant til kvinden. Det er en kamp for, at kvinder får mere overskud og mindre stress, og at mænd føler sig tilstrækkelige, kompetente og omsorgsfulde. Det er en kamp for mere sex og samhørighed og mindre konflikt og udbrændthed.
Få overblik over hjemmets opgaver - del dem op i kategorier
Hvilke opgaver er der egentlig i jeres hjem? Få dem alle sammen skrevet ned, og del dem op i kategorier: Sociale planer, børnetøj, rengøring, weekender, madlavning, indkøb, lægebesøg, rengøring osv. Der er forskellige opgaver i forskellige familier, så få overblik over, hvad der er på spil i jeres.
Hold et ugemøde
Når I har fået overblik over opgaverne, så hold et ugemøde, hvor I fordeler dem. Fordel opgaverne efter, hvem der er bedst til en opgave, hvem der har lyst til en opgave og hvem, der har plads i kalenderen. På næste uges møde fordeler I så på ny - måske er det ikke den samme person, der skal stå for at smøre madpakker uge efter uge.
Start med 3-5 ting, som I tager op til revision
Start i det små. Måske skal han tage kategorierne “legeaftaler” og “vasketøj” den næste måned. Hvordan føles det? Lige nu handler det ikke om, at kvinden skal gå ind i mandens verden og ordne haven, for det vil bare give hende endnu mere arbejde. Mange par vil opdage, at der er opgaver, hun helt slipper, hvis de begynder at dele det op.
Tag FULDT ejerskab over en opgave
Opgaver i hjemmet har tre elementer - Stillingtagen, Planlægning og Udførelse (SPU). De to første hører i kategorien mental load og ligger oftest hos kvinderne. Udførelsen er man tit mere lige om. Når I fordeler opgaverne i jeres hjem, så fordel hele opgaven - både Stillingstagen, Planlægning og Udførelse. Så hvis far har ansvaret for “legeaftaler” den næste måned, så skal han holde styr på hvem, der har legeaftaler, hvornår, hvor længe, hvordan de planer passer ind i resten af familiens planer, ansvar for at koordinere med andre forældre, hente og bringe osv.
Gå efter minimumsstandarder, ikke høje standarder
I stedet for at tænke: “I den bedste af alle verdener, vil vi gerne støvsuge tre gange om ugen”, så tænkt “I den travleste af alle verdener, hvad er så det absolut mindste, vi kan slippe afsted med at støvsuge, som vi begge er okay med?” Hvis man går efter de højeste standarder, bliver det ofte kvinder, der sætter dem. Med minimumsstandarder bliver I enige om en standard, I begge kan leve med og leve op til
- Samfundet forventer ikke at mænd kan yde omsorg, og de forventer det ikke af dem selv. Vi tror heller ikke, de kan finde ud af at modtage omsorg. Det betyder, at de er meget overladt til sig selv. Der er meget større sandsynlighed for, at en mand går fra at være direktør til at være hjemløs end at en kvinde gør det. Kvinder har lært sig selv at skabe netværk og holde sociale relationer ved lige.
- Nogle gange bliver ligestillingsdebatten meget misogyn, når folk siger: Jamen hvad med mænd, mænd begår i højere grad selvmord, de er mere udsatte for vold. Men alt det hænger sammen. Vi taber mænd, når vi ikke stiller krav til dem, siger hun.
I bogen Mental load og ligestilling har Cathrine Katzmann og Laura Vilsgaard forsøgt at koge skævvridningens konsekvenser ned til de tre s’er: Sex, stress og skilsmisse.
Mental load går ud over sexlysten i parforholdet, fordi mange kvinder simpelthen ikke har plads i hovedet til også at tænke på sex. Det var noget, Cathrine Katzmann ofte så i sin praksis som parterapeut og sexolog.
- De føler sig udmattede og har ikke mere kognitiv energi til at tænke på, at man også lige skal nå at have sex. Så vil de hellere have deres søvn.
Det fyldte også for mændene, men på en anden måde.
- De oplever, at de ikke kan nå deres partner, at hun er sur og fjern og afviser dem. De kan ikke koble det til den mental load, hun har. Mental load er en virkelig overset grund til manglende sexlyst, siger hun.
Så er der det andet S, stress.
- Kvinder er meget mere stressede end mænd, og det handler blandt andet om det kæmpe store bekymringsarbejde, de laver. Det er ikke fordi, de er curlingmødre eller speltmødre, det handler om stress over reelle problemer med at løse alle opgaverne i hjemmet.
Og det kan så ultimativt ende i det sidste S, skilsmisse. Ofte ender par i en dynamik, hvor hun bliver mor og han bliver barnet, der skal spørge om lov, fortæller Cathrine Katzmann.
- Det går også ud over manden, som virkelig kan føle sig utilstrækkelig.
Ofte hører man kommentarer som “Men jeg gør det alligevel ikke godt nok, du har alt for høje standarder”, men det giver Cathrine Katzmann ikke meget for.
- Vi opdrager ikke drenge og piger ens, så der er nogle kompetencer, som er forskellige. Men det kan kun ændres, hvis mænd stepper op og siger: Okay, min mor og far har ikke lært mig at vaske tøj, men så må jeg selv lære det. Den her følelse af utilstrækkelighed må mænd virkelig selv lære at tage sig af, siger hun.
Hvad er der så at vinde, hvis man går ind og gør noget ved den ulighed?
- I parforholdet vinder man en meget større følelse af samhørighed og af at være sammen om tingene. Man får mere sex og bedre sex. Mænd får en større følelse af autonomi, af at være værdsatte og tilstrækkelige.
På samfundsplan, siger hun, kan vi være med til at ændre nogle af de normer, der former vores opfattelse af køn.
Det er nærliggende at sige, at et ligestillet hjem er et, hvor man deles 50/50 om alle opgaverne. Men det er ikke forfatternes ærinde med bogen. I stedet opfordrer de til, at man sætter sig ned og får et overblik over alle opgaverne i hjemmet og fordeler dem efter evner og lyst.
- Vi opfordrer ikke til et feministisk tyrani, hvor mænd skal sætte sig ved symaskinen og gå på Pinterest og finde inspiration til smuk borddækning. Man skal ikke noget. Men vi skal tage alvorligt, at kvinder bliver ramt økonomisk og mænd bliver ensomme af de nuværende kønsnormer. Det handler om reelt at lave en bedre fordeling af alt det lort, der er i en husholdning.