Samfund
25. oktober 2024

Anklager Trump for upassende seksuel adfærd: "Jeg havde en virkelig kvalmende følelse"

Med under to uger til det amerikanske præsidentvalg, fortæller endnu en kvinde om Donald Trumps uønsket seksuel opmærksomhed.
Af: Sigrid Luna Nielsen
TOPSHOT - Former US President and Republican presidential candidate Donald Trump gestures onstage after speaking during a Turning Point Action 'United for Change' campaign rally in Las Vegas, Nevada on October 24, 2024. (Photo by Patrick T. Fallon / AFP)

Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix

Med under to uger til det amerikanske valg, stiller endnu en kvinde sig frem, og fortæller at Donald Trump har haft en upassende seksuel adfærd.

Stacey Williams anklager Donald Trump for at have taget på hendes bryster, hofte og numse under et besøg tilbage i 1993. Derved bliver hun den 27. kvinde, der anklager Donald Trump for krænkende seksuel adfærd, skriver The Cut.

Hun er tidligere model og har været kæreste med Jeffrey Epstein, der blandt andet sad fængslet sigtet for sex med mindreårige, da han blev fundet død i sin fængselscelle tilbage i 2019. Det var ham, der introducerede Stacey Williams og Trump, fortæller hun,

Efter en gåtur foreslog Jeffrey Epstein, at han og Stacey Williams skulle tage forbi Trump Tower. Da Donald Trump bød Stacey Williams velkommen, tog han over alt på hendes bryster fortæller hun til The Guardian og tilføjer, at hun så de to mænd smile til hinanden imens.

– Jeg havde en virkelig kvalmende følelse af, at det var koordineret – at jeg blev trukket ind, som et stykke kød i deres mærkelige og syge spil. Og det gjorde det bare endnu værre, siger hun i et interview til CNN.

Donald Trumps kampagnesekretær har afvist, at der skulle være hold i beskyldningerne og påpeger, at Donald Trump tror, at Harris-kampagnen står bag anklagerne, der kommer blot to uger før valget, skriver The Guardian.

Men da Stacey Williams er den 27. kvinde til at tilslutte sig, kommer det nok ikke til at gøre en reel forskel:

– Den her sag kommer ikke til at flytte nogen vælgere. Hvis de ville gå, var de gået, da Trump blev dømt i en retssag for seksuelt overgreb mod E. Jean Carroll sidste år, siger Sofie Rud, USA-kommentator, til TV 2.

Læs også