Samfund
7. november 2024

Her er genren, der buldrer frem på bestsellerlisten verden over. Og læserne kan ikke få nok

Vampyrer og drager. Øm romantik og hede sexscener. Magi og dybe venskaber. Det er nogle af ingredienserne i romantasy – genren, der buldrer frem på bestsellerlister verden over. Det er det bedste fra to verdener, lyder det fra læserne, som ikke kan få nok. Vi dykker ned i fænomenet.
Af: Nina Azoulay
romantasy_

Foto: Privat

De langes over disken i et hastigt tempo i disse år. Romantasy-bøgerne, som er fulde af magi og fantastiske væsener, men også af kærlighed, begær og hed sex. Hybrid­genren, der kombinerer romance og fantasy, er buldret frem.

– De romantiske forhold kan være mere dramatiske i romantasy, og det kan også spille ind i sexscenerne. Nogle verdener er magiske, andre er mere som vores, men dystopiske, hvor mennesker får fantastiske evner. Det er meget intense læseoplevelser, hvor man både får det storslået eventyrlige og det mere relaterbare om venskaber og kærlighed.

Sådan siger Maja Sofie Holst om romantasy. En genre, hun som vaskeægte læsehest har taget til sig.

Det er hun bestemt ikke ene om. Ifølge Washington Post er romantasy en af de hurtigst voksende genrer med enorme salgstal over hele verden. Forfattere som Sarah J. Mass og Rebecca Yarros er genrens største og har nærmest fast plads på bestsellerlisterne.

Alene Sarah J. Mass’ populære serie ”Et rige af torne og roser” har solgt over 40 millioner bøger på verdensplan, og hypen omkring hendes bøger er enorm. De lanceres under stor ståhej, hvor fans gladelig trodser vinterkulden og står i timelange køer foran boghandlerne for at være først på pletten, når en ny bog frigives ved midnat. Det får flere til at spørge, om hun er den næste J.K. Rowling og endnu flere til at sammenligne romantasy-feberen med 00’ernes Harry Potter-mani.

Men hvad er det med romantasy, der får læserne til flå bøgerne ned fra hylderne? En af årsagerne bag den enorme popularitet er, at man forener fanskaren fra to hidtil separate, men hver især store genrer, nemlig fantasy og romance. Det forklarer Bodil Monrad, som er redaktør for oversat litteratur på Politikens Forlag, hvor man blandt andet udgiver Rebecca Yarros’ populære og storsælgende ”Empyrian”-serie på dansk.

– Der vinder man nærmest dobbelt op ved at kombinere de ting, læserne elsker fra de to genrer, i en hybrid. Både romance og fantasy er desuden genrer, der i høj grad repræsenterer eskapisme, hvor læserne kan tage tilflugt i universer, der kan aflede fra hverdag, grumme nyhedsflader og verdens generelle tilstand. En flugt, der jo har været inderligt aktuelt inden for de seneste år, siger Bodil Monrad.

For få år siden kredsede mange af de største fantasyfortællinger i høj grad om kolde og grå verdener præget af vold og ufred. Virkelighedens udfordringer med pandemi, krig og klimakrise kan være en af grundene til, at mange læsere nu søger mod universer, der er lysere og præget af håb, kærlighed og måske også lykkelige slutninger, tilføjer hun.

Meget romantasy har et mere mangfoldigt persongalleri, gerne med en stærk kvindelig hovedperson. For en stor del af publikum vækker det genkendelse, påpeger Bodil Monrad.

– Mangfoldighed og diversitet åbner for, at langt flere læsere kan se sig selv spejlet i bogens karakterer. Selv om jeg hader at generalisere, er majoriteten af læsere ofte kvindelige, så en kvindelig hovedperson gør, at netop majoriteten af læsere kan se sig selv repræsenteret i hovedpersonen og identificere sig med hende.

Det bedste fra to verdener

Spørger man blandt danske romantasylæsere, lyder forklaringen på genrens store popularitet, at man får det bedste fra begge verdener af romantik og fantasy.

– Når man blander dem, bliver verdenen større og mere fantastisk, siger forfatter Ulrika Louisa Bjerregaard.

Ud over selv at være en flittig læser af genren er hun en af de større forfatterstemmer på den danske romancescene, hvor hun skriver under navnet L. Sherman. Hun har også skrevet flere fantasybøger, og dette efterår udgiver hun sin første romantasy­roman, ”Blodhævn”.

Ligesom romance kan svinge fra at rumme blød romantik til mere udpenslede sexscener, er der også stor forskel på fantasyens universer. Noget foregår i mere realistiske verdener, der ligner vores, men hvor naboen måske er vampyr eller heks, forklarer hun. Andet foregår i verdener, der overhovedet ikke ligner vores, som vi for eksempel kender det fra ”Ringenes Herre”.

Mens klassisk fantasy typisk har en krig eller en form for forbandelse i centrum af historien, er det i romantasy relationerne og kærligheden, der er i fokus.

– Det taler til mange, fordi det er en måde at komme væk fra hverdagens trummerum. Mange orker ikke mere krig og elendighed. Derimod er flere vilde med kærlighedshistorier, og det eventyr der ligger i, at personerne må gå grueligt meget igennem for kærligheden, forklarer Ulrika Louisa Bjerregaard.

Det er Maja Sofie Holst enig i. Hun læser både romance og romantasy og deler under navnet @fantasiturist sine læseoplevelser på Instagram og TikTok.

– Med romantasy får man både den episke fortælling og det jordnære, forklarer hun.

https://imgix.femina.dk/2024-11-04/Maja-Sofie-Holst.jpg

Maja Sofie Holst står bag @fantasiturist på Instagram og TikTok, hvor hun blogger om bøger. På billedet ses hendes bedste anbefalinger til romantasy.

Hun har altid haft et svagt punkt for den klassiske kærlighedshistorie, men som teenager faldt hun også for en anden slags romance.

– Jeg var 13 år, da jeg læste ”Twilight” første gang. Den åbnede læseverdenen for mig. Som alle andre så jeg også ’The Vampire Diaries’ i tv og var vild med de paranormale romancer, for eksempel om en high school-pige, som tilfældigt møder en vampyr på sin vej. I dag foregår meget fantasy i magiske universer, der er meget mere komplicerede. Med romantasy er der sket et godt sammenkog af de to genrer, hvor storslåede verdener kombineres med det jordnære og romantiske, siger Maja Sofie Holst.

Hun holder stadig af de klassiske kærlighedsromaner og af følelsen af at ’komme helt ind i hovedet på de forelskede’. Det er særligt ”at være med”, når de får øjnene op for hinanden.

– Men der kan romantasy noget endnu mere særligt, fordi det netop er et magisk univers. Der er endnu mere på spil, ofte krige og store verdener med de gode mod de onde, og nogle gange også nogle gråzoner. Men der er også helt ’almindelige’ hverdagskarakterer med almindelige problemer, men som har en fod i en overnaturlig verden og skal have det til at fungere, siger hun.

I nogle bøger blandes det magiske ind i sexscenerne, i andre gør det ikke, forklarer hun.

– For nyligt læste jeg Alice Hazelwoods ”Bride – Vampyrbruden”. Her bliver man også indført i, hvordan varulve parrer sig. Jeg kan bare sige, at det er helt anderledes end mellem mennesker. Det kommer ind i sexscenerne i hendes bøger. I andre bøger er det som i andre romance-bøger.

– Det er meget individuelt fra bog til bog. For mig er det irrelevant, så længe romancen er god og troværdig, og forfatteren går ’all in’ på sit eget univers, siger hun.

En ny og kæmpe interesse

Det er først indenfor de seneste år, at man er begyndt at tale om romantasy. Genren er ellers ikke ny, for romance og fantasy har et langt og lidenskabeligt forhold bag sig.

Tag bare Diana Gabaldons ”Outlander”-serie fra 1990’erne om sygeplejersken Claire Randall, der rejser flere hundrede år tilbage i tiden til Skotland og forelsker sig i en højlandskriger. Eller Anne Rices populære ”En vampyrs bekendelser”, som i 1994 blev filmatiseret med Tom Cruise og Brad Pitt i hovedrollerne. Også Stephanie Meyers ”Twilight” fra 2005 placerer sig i kategorien.

Ulrika Louisa Bjerregaard har læst dem alle. Ud over at hun først har hørt dem omtalt som romantasy indenfor de seneste år, oplever hun også, at bøgerne i dag fylder langt mere.

– Det, jeg som forfatter oplever nu, er en interesse for romantasy, som der ikke var for bare et år eller to år siden, forklarer hun.

Hun mærker flere forlag herhjemme efterspørge romantasy, og selv er hun booket til tre foredrag om emnet dette efterår.

– Det siger også noget om interessen, siger Ulrika Louisa Bjerregaard og tilføjer, at hun oplever en stor del af opmærksomheden udspringe af Bookstagram og BookTok – fællesskaber på Instagram og TikTok, hvor læseheste og bogentusiaster deler deres læseoplevelser.

https://imgix.femina.dk/2024-11-04/Ulrika-Louisa-Bjerregaard_privatfoto.png

Ulrika Louisa Bjerregaard skriver romantasy på dansk og er selv flittig læser af genren.

På det sociale medie TikTok alene er hashtaget #romantasy brugt flere hundrede millioner gange. Her er opstået en hel ”fandom”, hvor læserne diskuterer bøgerne og dyrker deres helte sammen. Ifølge Ulrika Louisa Bjerregaard er det især kvinder, der læser romantasy og dyrker det i onlinefællesskaberne.

– De mandlige hovedkarakterer ophæves nærmest til perfekte mandlige forbilleder, som kvinderne falder i svime over. Det er næsten, som om man battler derude om, hvem der er mest ’bad boy’ og lækker, og det er altså voksne kvinder i alle aldre, som synes, at det er fedt og sjovt at dele med hinanden. Småbørnsmødre, karrierekvinder og alle mulige andre kvinder forsvinder sammen ud i de her universer.

– Mange deler videoer, hvor de fortæller, at de ikke anede, at romantasy eksisterede, og at bøgerne har åbnet en helt ny verden med nye venskaber, forklarer hun.

Mens nogle hæfter sig ved mændene i fortællingerne, betyder kvinderne lige så meget for andre.

– Bøgerne har ofte ”badass” kvindelige hovedpersoner, som vi kan spejle os i. De kan have superkræfter, være lynende intelligente og selvstændige, påpeger Ulrika Louisa Bjerregaard og forklarer, ar det føles som et trygt rum at mødes om bøgerne i bogfællesskaber med andre, hvor man kan gå all in på drømmen og fantasien.

– Jeg har en messengergruppe med to veninder, hvor vi ”buddy-læser” og deler alt om bøgerne med hinanden. Det er et fristed, hvor vi kan fan-girle fuldstændig. Fordi genren er vokset så meget, kan vi være sammen om det på en anden måde, tilføjer hun.

Det er blevet socialt at læse

De særlige læsefællesskaber oplever Maja Sofie Holst også. Ud over at dele sine læseoplevelser på Instagram og TikTok, har hun også etableret et online-læsefællesskab på det sociale medie Patreon. Her er blandt andet bogklub med månedens bog, læseudfordringer og afstemninger.

– Det er blevet en social hobby at læse. Ligesom vi førhen alle så den samme tv-serie torsdag aften klokken 20 og talte om den dagen efter på arbejde, læser vi nu alle den samme, nye bog, når den udkommer, og deler oplevelsen med hinanden, forklarer Maja Sofie Holst og tilføjer:

– Vi skriver sammen hver dag og diskuterer, hvad vi har læst. Det er jo sådan set irrelevant, om det handler om badminton eller bøger. Det handler om at finde ligesindede at dele sin hobby med.

Hendes gruppe har et halvt hundrede læsere fra hele landet. Den yngste er 12, den ældste cirka 50 år.

– Et par enkelte har jeg mødt i virkeligheden, men ellers er det gennem Instagram og TikTok, vi har fundet hinanden. Men det går hurtigt, før de ikke længere føles som fremmede, men at de kender mig rigtig godt, siger hun.

Selv om hun har sit eget community med ligesindede, er hun begejstret over den hype, der fortsat er om romantasy.

– For en læser som mig er det fantastisk. Det skaber motivation til at læse, ikke kun for mig, men også andre. Det kan tage tid at komme ind i nye universer, men jeg tror, at hypen gør, at man giver bøger en chance, som de måske ellers ikke ville kaste sig over, siger hun.

Denne artikel blev første gang udgivet i SØNDAG 42/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også