Træning og kost
12. marts 2010

Boost dit løbesind - uanset vejr og vind

Det kan være svært at hoppe i løbebuksen, når vejret er koldt og sofaen varm. Tjek her, hvordan du klarer løbeturen, når vejrguderne driller dig
Af: Terje Nordberg
https://imgix.femina.dk/media/807af0aa995c4e0fac7837644b076eb4.jpg

Foto: iStockPhoto

1.
Mange føler, at det er ubehageligt at trække vejret, når det er koldt. 10- 15 procent af befolkningen reagerer med svie og smerte i luftvejene. Det kan afhjælpes, hvis du sætter tempoet
ned og trækker vejret gennem næsen. Du kan også bruge elefanthue i bedste gangsterstil.

2.
Vær opmærksom på, at væskemangel og dehydrering kan være lige så aktuelt i kulde som i varme. Eftersom fornemmelsen af tørst nedsættes i koldt vejr, er det endnu vigtigere at få drukket rigeligt. Væsketab kan forebygges ved at binde et tørklæde for munden. Det opfanger fugten i indåndingsluften og fungerer som en slags luftfugter.

3.
Hornhinden er meget udsat i koldt vejr. Hyppig blinken giver øjnene den bedste beskyttelse, og pas på med at gnide dig i øjnene, hvis det svier, eller hvis tåreflommen er lidt rigelig.

4.
Undgå for varmt tøj, selv om vejret er koldt. Du producerer store mængder overskudsvarme, når du løber. Faktisk nok til for at holde en stillesiddende person varm ved plus 20 grader. Derfor er tyndt, svedabsorberende tøj under en vindtæt løbejakke yderst tilstrækkelig påklædning. Og glem så ikke løbehue og vanter, hvis graderne er helt i bund.

5.
Er det glat eller meget vådt, er det bedst at bruge sko med kraftigt sålemønster, så du står bedre fast. Vi håber selvfølgelig at undgå frost her i forårsmånederne, men skulle den komme, så drop ikke løbeturen - put i stedet et lag skismøring af den klistrede slags under skoen. Husk dog lige at fjerne igen, inden du træder ind på perseren derhjemme.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/03ab65b9b3574e638ab7229648c61e9c.jpg

Læs mere om:

Læs også