- Min kæreste grinede, da han så, hvad jeg havde gjort

Jeg har altid drømt om et klædeskab fyldt med tøj og tasker fra dyre luksusmærker. Sandsynligvis er det de mange romantiske komedier og serier som Sex and The City, der har givet mig mine urealistiske forventninger til voksenlivet og dermed mulighederne for luksuriøse køb.

Men én taske kan jeg vel tillade mig?

Da jeg klikkede en designertaske hjem, fik jeg blandede reaktioner.

Selv så jeg tasken som et godt køb, endda en god investering.

"Den her taske vil stige i værdi," sagde jeg tilfreds til min kæreste, da tasken blev leveret.

Han grinede og sagde hurtigt, at det bare var endnu et argument for at retfærdiggøre min glæde for shopping.

Tasken havde en prisseddel på 7.800 kroner brugt, men ifølge redaktionens modeansvarlige koster tasken mellem 35.000 og 40.000 kroner som ny.

Designertasker har faktisk vist sig at være en god investering, men kan jeg forsvare et så dyrt køb?

Hvis du spørger mig, hvorfor jeg vil bruge mine penge på en dyr designertaske, er det ikke kun, fordi tasken kan stige i værdi.

Det er først og fremmest, fordi jeg vil have den taske.

Jeg synes, det er spændende, at ikke alle har den, at den er et godt håndværk, at den vil holde længe og potentielt kan gå i arv.

På spørgsmålet om, hvorfor så mange drømmer om at eje en designertaske, siger Ida Elise Eide Einarsdóttir, der er modeansvarlig på norske KK:

- Fordi modebranchen gør det, den er allerbedst til: at sælge en drøm. Det kan måske virke paradoksalt, især i en verden i krise. Men sådan har det altid været med moden. Måske handler det også om en form for virkelighedsflugt, i hvert fald når det gælder mindre luksusprodukter og “læbestifteffekten”.

Ingeborg Heldal, der er chefredaktør på det norske kvindemedie, mener, at der er forskellige grunde til, at mange ønsker sig en dyr designertaske, men hun tror, det for mange handler om at få en lille bid af drømmen om det uopnåelige.

Hun har selv altid været interesseret i mode, og da prinsesse Diana dukkede op med tasker fra Dior, var hun solgt.

Hun ønskede en del af drømmen om Diana og købte tasken, der er opkaldt efter prinsessen, en Lady Dior.

- Siden dengang har jeg haft mange tasker på ønskelisten, uden at de af den grund er kommet ind i min garderobe, men en Lady Dior har jeg.

Meget af magien ligger måske netop i det at drømme sig væk til et liv fyldt med luksus, uden økonomiske bekymringer og alt, hvad der følger med.

- For nogle handler det nok også om, hvad det signalerer at bære en særlig taske, siger Heldal.

Som Carrie i Sex and the City siger til Samantha, da hun længselsfuldt stirrer på en Hermès Birkin i butiks­vinduet:

"Birkin-tasken? Det er ikke engang din stil."

Hvor Samantha svarer: "Det handler ikke så meget om stilen, men om, hvad det betyder at bære den. Når jeg går rundt i byen med den taske, vil jeg vide, at jeg er lykkedes!"

Det er umuligt at benægte, at mærketøj er en form for statusmarkør.

På mange måder vifter man med pengepungen, når man går rundt med en taske, der koster flere tusinde, og det samme gælder i øvrigt, hvis man kører en dyr bil eller har et luksusur – hvis du spørger mig.

Men jeg går ikke rundt med en dyr taske for at vise dem omkring mig, at jeg har penge – for det har jeg ikke.

Jeg er for åbenhed, når det gælder økonomi, og mine venner ved, at jeg ikke har råd til at smide penge væk.

Tværtimod må jeg være forsigtig, hvis jeg skal have råd til at købe min egen lejlighed, men hvis vi skal tage endnu et Carrie-citat:

"Jeg kan lide mine penge, der hvor jeg kan se dem – hængende i mit skab."

Noget, der leder mig til mit næste spørgsmål:

Hvornår har man egentlig råd til at købe en designertaske?

Mange vil måske sige, at hvis man ikke har råd til at købe en lejlighed, så har man heller ikke råd til at købe en designertaske. Noget, jeg også har hørt flere gange.

Men til mit forsvar er jeg ikke meget ude i byen eller bruger svimlende summer på ferieture. Jeg bruger heller ikke en krone på hverken golf-, ski- eller klatreudstyr.

En veninde sagde til mig, at det måske er dumt at bruge så mange penge på en taske, når man ikke har en lejlighed, men samtidig er det bedre at købe nogle dyre ting, som man ved holder, fremfor at købe fast fashion.

Mens min taske-glade veninde mener, at det, der afgør, om en taske er et godt køb, er grunden til, at man køber den.

- Køber man en taske, fordi alle andre har den, vil man sandsynligvis ikke finde glæde i tasken. Hvis man køber tasken som en investering, vil hvilken taske man har købt afgøre, om det er et godt køb eller ikke. Men hvis man køber en taske, fordi den giver en masser af glæde, og fordi man vil bruge den, er det også et godt køb.

Ida Elise Eide Einarsdóttir anerkender, at designertasker er en form for identitetsmarkører, og med det følger også en helt legitim diskussion om købspres, som absolut bør sættes på dagsordenen, mener hun.

- Men som sædvanlig er det relativt nemt at grine af mode og afvise det som noget overfladisk og uvigtigt. Men tøj er mere end bare tøj, og mode er mere end bare tøj, og især designertasker er flere gange blevet fremhævet som en bedre investering end både guld og aktier. Så måske er det ikke så dumt alligevel?

Mange mener, det er tåbeligt at bruge flere tusinde kroner på noget, du kun skal have din mobiltelefon og pengepung i, og på mange områder er jeg jo enig i det. Tænk på, hvad de penge kunne være brugt på?

Flere modeprofiler, som Jenny Skavlan og Fetisha Williams, har også udtalt, at de ikke forstår folk, der bruger flere tusinde på en designertaske.

- Hvis du har 20.000 kroner til overs til en taske, har du måske ikke større problemer?, har Fetisha Williams sagt til KK i en tidligere artikel.

Der er ingen tvivl om, at dette er gode pointer, men alligevel har jeg ikke mødt de samme reaktioner, når det er tale om andre dyre ting, som folk bruger penge på.

For hvis vi ser på priserne for golfudstyr eller en ny cykel, er det hurtigt lige så dyrt, om ikke dyrere, end mange tasker.

- Det, som irriterer mig, er, at der ofte er så meget fokus på lige netop dyre tasker. Det er som om, vi skal skamme os over at investere i dem. Mens vanvittigt dyre ski, cykler, golfudstyr eller musikinstrumenter, det er bare at smide tusindlapper efter uden at nogen løfter så meget som et øjenbryn, siger Heldal og fortsætter:

- Jeg er voldsomt imod, at det kun er de klassisk feminine ting, der skal anses som vulgært at bruge penge på, og at skammen skal placeres der.

Når det er sagt, har Heldal dog fuld forståelse for, at mange får et chok af priserne på mange luksusvarer og aldrig kunne forestille sig at bruge 20.000 på en taske.

Einarsdóttir mener, at man skal have lov til både at ønske sig og eje designertasker.

- Det er hurtigt, at måske især kvinder oplever både påført og selvpåført skam, når det kommer til materielle ting som især tøj og tilbehør. Ville vi se på det på samme måde, hvis det var mænd og ure? Det er jeg faktisk ikke sikker på.

For dette handler selvfølgelig ikke om en 15-årig, der bruger en Louis Vuitton-taske til skolebøgerne, men voksne mennesker, der bruger deres egne penge på noget, de højst sandsynligt har sparet op til længe, præciserer hun.

- Da jeg købte min Lady Dior, havde jeg sparet og sparet og sparet og sparet. Det nægter jeg at skamme mig over, siger Heldal.

- Mange køber en livslang drøm. Andre investerer. En designertaske er ikke nødvendigvis anderledes end for eksempel et ur på den måde, siger Einarsdóttir.

For at en designertaske skal være en god investering, er der dog et par ting, man bør tænke på, ifølge Einarsdóttir.

- Hvis du skal lave en god investering kræves både viden, snilde og research. Ud over egne præferencer, selvfølgelig. Som med alt andet er der store forskelle, når det kommer til designertasker. Nogle mærker og modeller er mere ikoniske end andre, og der er som regel en grund til det.

Derfor: Hold dig væk fra de største trends. De er ofte ganske flygtige, ifølge Einarsdóttir.

Vælg i stedet en taske fra et velrenommeret mærke eller modehus, der er kendt for sit gode design og ikke mindst god kvalitet.

Det ypperste inden for designertasker kommer fra Hermès.

Det franske luksusmodehus er selvfølgelig også blandt de dyreste, men taskerne herfra er tidløse garderobeklassikere, især modellerne Kelly og den legendariske Birkin-taske.

De er ekstremt eksklusive, men prisen afspejler dette, og ventelisterne er lange.

- En designertaske kan være en rigtig god investering, for mange af dem stiger voldsomt i værdi. Den nævnte Birkin stiger med titusinder af kroner i værdi, lige så snart du krydser dørstokken på vej ud af butikken, fordi der er lange ventelister, og det er svært at få fat i dem. Det samme gælder for visse modeller fra for eksempel Dior og Chanel, siger Heldal.

Einarsdóttir anbefaler også at lede efter brugte designertasker, selvom det kan være lidt sværere at navigere i.

- For mange er det måske den eneste vej ind på designertaske-markedet i dag. Priserne på luksusvarer er steget vildt, og desværre følger kvaliteten ikke altid med.

Et hurtigt Google-søgning viser, at Heldals Lady Dior, som blev købt for 12.000 kroner i 2007, nu sælges brugt for mellem 25.000 og 40.000, men de skal være i perfekt stand.

- Jeg elsker at bruge min, så jeg tvivler på, om jeg kunne få så meget for den, siger chefredaktøren.

Så vi får se om nogle år. Måske har jeg gjort en investering, eller også sidder jeg tilbage med et lille stykke af en stor drøm.

Denne artikel blev først bragt på KK.no, der også ejes af Aller Media. Dette er en oversat og redigeret version.