Bente Scavenius kunne ikke drømme om at handle på nettet – til gengæld er hun helt vild med Instagram

Man skal lede længe efter lige så nydelig tale og så perfekt et bobbet hår, som Bente Scavenius præsterer. Hendes stemme er som taget ud af en radioavis fra 1950’erne, fortryllende veltalende og med et aldeles distingveret ordforråd.

Alt sammen uden en snert af snobberi.

Vi fanger hende på en telefonforbindelse efter en lang dag med forberedelse til et større bestyrelsesmøde dagen efter.

Scavenius har let til latter og mestrer at være både skarp og hjertelig i replikken på én gang.

Til december kan hun fejre sin 80 års fødselsdag, alligevel er ‘pension’ ikke et fænomen, der figurerer i hendes planlægning.

Karrieren kører for fuld damp, og arbejdet er slet og ret for sjovt til, at hun har lyst til at stå af toget.

Hun gør en dyd ud af at holde sig opdateret på både samfundet og samtidskunsten, og faktisk er det slet ikke en mulighed at stoppe.

For kunsten er en integreret del af hendes person.

Eksempelvis har hun snart kursen mod Paris, fordi hun skal se udstillingen med den dansk/norske duo Elmgreen og Dragset, som i øjeblikket er på Musée d’Orsay.

Når der er ny kunst, der fanger hendes blik og connaisseur-næse, må hun af sted. Uanset om der er tid eller penge nok.

I årtier har Bente Scavenius gjort danskerne klogere på kunst og kultur, både som kritiker, forfatter og vært.

Og så har hun netop afrundet tredje sæson af ‘Verdensdamerne’ på DR, hvor hun rejser rundt i hele Danmark sammen med medværterne Lotte Freddie og Merete Baird.

Hvad er det første, du læser hver dag?

Når jeg vågner, griber jeg ud efter min telefon og læser overskrifterne på New York Times, Politiken og Weekendavisen og danner mig et overblik.

Hvad er din favorit-avis?

Politiken og Weekendavisen. Jeg får Politiken på print, og Weekendavisen har jeg digitalt.

Tidligere havde jeg også den på print, men den blev så dyr, og så blev min mand træt af, at aviserne hobede sig op i stakke på mit sengebord, fordi jeg aldrig blev helt færdig med dem. Derfor har jeg den digitalt.

Men det man læser på telefonen, hænger ikke lige så godt fast, som det man læser i papiravisen.

Så nogle gange kan jeg godt sidde til et middagsselskab, hvor de taler om en artikel fra Weekendavisen, og blive lidt flov og helt i tvivl, om jeg nu har læst den.

Hvad er den vigtigste bog, du har læst?

‘Døden i Venedig’ af Thomas Mann, der er betagende i hans indfølte skildring af byen Venedig, der danner rammen om en sidste kærlighedsoplevelse, inden livet rinder ud.

Der er en gribende dødsdrift i bogen samtidig med, at den med passion skildrer et uforløst kærlighedsforhold.

Hvad gør du for at finde ro?

Samler svampe i skoven. Der findes ikke noget mere meditativt end at plukke svampe.

Jeg går helt alene og har end ikke min telefon med. Derude vil jeg ikke forstyrres, men bare bruge sanserne og lytte til naturen.

Kun min hund, som desværre gik bort for kort tid siden, fik lov at komme med.

Min søn kan godt være nervøs over det med telefonen. For hvad nu hvis jeg falder.

Jeg plejer at sige, at der alligevel ikke er noget signal i skoven.

Hvad er din største last?

Et glas hvidvin, mens jeg laver mad. Det smager bare bedre dér, når jeg står og har det helt for mig selv.

Maden skal jo laves, så lige i det øjeblik, er der ikke nogen, der forlanger andet af mig, end at jeg er lige der. Det er skønt.

Nogen vil jo så mene, at det er en last, hvis man også får et eller to glas til maden også. Folk er så frelste i dag.

Hvad spiser du, når ingen kigger?

Mørk chokolade når nogen kigger, og noget fra Summerbird, når ingen kigger.

Hvad spiser du rigtig tit?

Masser af fisk og grøntsager. Og rodfrugter.

Lige nu har jeg en masse rodfrugter fra mit sommerhus på Møn, der skal spises op.

Jeg tåler ikke usund mad. Og det får jeg heller ikke, mest af alt fordi jeg laver alting selv.

Det med den sunde mad begyndte med, at jeg skulle holde min figur. Jeg havde masser af hvalpefedt i teenageårene.

Nu er jeg glad for mine runde kinder, de retter rynkerne ud, haha.

Hvad er din underlige besættelse?

Uorden. Mit skrivebord flyder altid med rod. For nylig havde vi en vandskade, og folk fra forsikringen skulle rydde op og sætte mine bøger på plads igen.

Det har resulteret i, at jeg ikke kan finde nogen af dem, fordi de ikke længere er placeret i min uorden.

Hvilken kunstner har du senest lyttet til?

Nu er min mand (Joen Bille, red.) skuespiller, så jeg må hellere sige ham.

Hvis der er tale om et stykke musik, er det Brahms. Jeg elsker Brahms.

Hvilken film kan du se igen og igen?

‘Leoparden’ fra 1963 med Alain Delon og Claudia Cardinale, baseret på Giuseppe Tomasi di Lampedusas klassiske værk.

Der er en scene, hvor Claudia Cardinale danser en forførende vals med sin kommende svigerfar spillet af Burt Lancaster.

Den er fuldstændig vidunderlig.

Hvilken ting gør dit liv lettere?

Mit hus på Møn. Jeg kunne ikke fungere uden det.

Det er der, jeg har naturen. Jeg bor ved Nyhavn i indre by, og det har aldrig tiltalt mig at få et hus med en have i nærheden.

Jeg kunne ikke drømme om at stå og klippe roser i Hellerup. Så hellere bo i indre by, hvor der slet ikke er nogen haver.

Jeg vil have den rigtige natur. Særligt Østmøn, der hvor Møns Klint også ligger, er jeg glad for.

Jeg er vokset op på Møn, og jeg har redet uendeligt meget i Klinteskoven.

Hvor får man det bedste måltid i København?

Der er så mange gode fiskerestauranter i byen, og jeg bor tæt på mange af dem.

Men nogle gange virker det fjollet, at min mand skal tage mig med ud og spise for 800 kroner, når vi kan lave et lige så godt måltid derhjemme.

Dog vil jeg nævne Orangeriet i Kongens Have. Det er jo ikke, fordi det er fint og fornemt, men det er reel mad, altid med helt friske råvarer.

Og så er der den smukkeste udsigt.

Hvor er dit yndlingssted i byen?

Jeg elsker årstiderne, og jeg ser dem skifte i Kongens Have.

De har et fantastisk staudebed i den ende, der vender ud mod Sølvgade, og det skal jeg altid forbi.

Hvad gør du for lidt?

Dyrker pilates. Jeg gør det en gang om ugen, men det er for lidt.

Hvad er dit motto?

For at forstå nutiden, er vi nødt til at lære af fortiden. De lange linjer er vigtige.

Det er noget, jeg bruger meget i mit arbejde med samtidskunsten. For at forstå den skal man også have blik for alt det, der ligger bag den.

Hvilken podcast lytter du til?

Serien ‘Portræt’, som Frederiksborg Museets portrætredaktør, Tore Leifer, redigerer. Den er så interessant.

Hvor er dit “happy place” på internettet?

Instagram. Jeg elsker Instagram. Jeg bruger det enormt meget i forbindelse med mit arbejde.

Jeg følger gallerier og kunstnere, og så bruger jeg min egen profil til at formidle kunst.

I sommerferien kan jeg godt finde på at lægge et bedårende billede op af et af mine børnebørn.

Ellers lægger jeg også billeder op af naturen, men aldrig reklame. Det er et princip for mig.

Jeg handler heller aldrig på nettet. Hvad skulle jeg gøre det for? Jeg bor i indre by.

Hvem ville du ikke kunne modstå at tage en selfie med?

Den japanske installationskunstner Yayoi Kusama, som i dag er over 90 år, og som er totalt opslugt af sit prikkede univers.

Hende kunne jeg godt tænke mig at stå ved siden af på en selfie, som det ville glæde mig at lægge på min Instagram.

Hvad var din seneste søgning på Google?

Jeg har siddet og forberedt mig til et bestyrelsesmøde i morgen, og i den forbindelse måtte jeg google et galleri, jeg ikke kendte: All All All.

Hvad ville du ønske, flere kendte til?

Det store udbud af museer vi har i København.

Der er så meget at opleve, hvis man ved, at det eksisterer. Derfor ville jeg ønske, at flere kendte til det – så det ikke kun var alle os indspiste, der besøgte dem.

Hvad er det sidste, du gør hver dag?

Læser skønlitteratur. Jeg har for travlt i løbet af dagen til at sætte mig ned og læse en bog.

Sommetider må jeg læse de samme sider igen aftenen efter, men det er den bedste måde at falde til ro.