Bolig
12. november 2024

Denne ene accessory er alt, hvad dit juletræ behøver

Sløjfen blev den helt store jule-accessory i 2023, og i år bliver ikke nogen undtagelse.
Af: Sigrid Glavind
juletræ dekoreret med sløjfer

Foto: Birgitta Wolfgang

Det er næppe gået nogens næse forbi, at den klassiske sløjfe har gjort et markant comeback; de seneste år har den sneget sig ind i både vores garderober og hjem. Derfor er det heller ingen overraskelse, at sløjfen har fundet vej ind i julestuerne og helt op på juletræet.

Der er mange måder at bruge de elegante bånd på. Du kan for eksempel mikse din egen julepynt med fine sløjfer bundet direkte om grenene. Eller, hvis du er lige så betaget af sløjfetrenden, kan du vælge at pynte hele træet udelukkende med sløjfer.

Her er to måder at gøre det på:

Hokus pokus, sløjfen i fokus! Hvem siger, at man ikke kan nøjes med én type pynt for at skabe et smukt udtryk? Bliv inspireret af den smukke hvide sløjfe, som @idaedith_ har dekoreret sit træ med.

More is more: Dekorér træet med masser af små sløjfer – vælg enten én farve, dine yndlingsfarver, eller skab et festligt udtryk med et væld af forskellige farver. Se her, hvor nemt det kan gøres:

Læs også