Træning og kost
31. marts 2011

Supermad

Her er en ”no-nonsense”-liste over helt almindelige madvarer, der ikke bare kan holde blodtryk, kolesterol, blodsukker og inflammation i skak, men med stor sandsynlighed også hindrer kræftceller i at få overtaget.Dr. Steven Pratt, som har skrevet bestselleren ”SuperFoods Rx”, anbefaler at sætte disse madvarer og næringsbeslægtede alternativer, ”sidekicks”, på menuen. Listen viser, at det skulle være nemt at følge, for det er madvarer, som vi kender fra supermarkedet.
Af: Lise Grosmann
https://imgix.femina.dk/media/4f2ba049ab3a4fa1bce786b4f7f238d2.jpg

Foto: Ina Agency

APPELSIN
• Sidekicks: Citron, hvid og pink grapefrugt, kumquat, mandarin, lime.
• Star power: C-vitaminer og citrusflavonoider, som er i superklasse. De er anti-mutagene (beskytter mod kræft),
anti-inflammatoriske, anti-bakterielle og svampebekæmpende, styrker blodkarrene og beskytter dermed mod hjertesygdom.

BROCCOLI
• Sidekicks: Rosenkål, kål, grønkål, majroe, sølvbede, blomkål, bok choy-kål, sennepskål (rucola).
• Star power: "Den bedste fødevare på jorden til at forebygge kræft", sådan udtrykker dr. Pratt det. Har meget højt næringsindhold og få kalorier. Styrker immunforsvaret, beskytter mod hjertesygdom og degenerative øjensygdomme samt fødselsskader.

BØNNER
• Sidekicks: Alle bønner, ærter og linser.
• Star power: Masser af low-fat sunde proteiner. Bønner er hjertesund mad, de sænker kolesterolet og stabiliserer blodsukkeret. De mætter godt og forebygger dermed fedme. Forebygger forstoppelse og tarmsygdom samt for højt blodtryk og type 2-diabetes. Undersøgelser viser en beskyttende virkning ved især kræft i bugspytkirtel, tyktarm, bryst og prostata.

TE - BÅDE SORT OG GRØN
• Star power: En kop sort te indeholder 268 mg flavonoider og en kop grøn te 316 mg.
Ingen grund til at vælge uden koffein, idet koffein ifølge dr. Pratt i kombination med andre stoffer i teen beskytter mod kræft - især i mave, prostata, bryst, bugspytkirtel, tyktarm, spiserør, blære og lunger.

SPINAT
• Sidekicks: Grønkål, sølvbede, sennepskål/ rucola, majroe-grønt, bok choy, romainesalat, orange peberfrugt.
• Star power: Den enkeltfødevare, som flest undersøgelser forbinder med de færreste tilfælde af kræft, hjertesygdom og aldersrelateret øjensygdom. Jo mere spinat folk spiser, des mindre risiko har de for

VILD LAKS
• Sidekicks: Helleflynder, tun, sardin, sild, ørred, sea bass (havaborre/havbars), østers, musling.
• Star power: Fed fisk er rig på hjerte- og hjernesunde omega-3-fedtsyrer samt D-vitamin, som ikke bare er vigtigt for knoglerne, men også ifølge nye undersøgelser beskytter mod kræft.
Omega-3-fedtsyrer virker anti-inflammatorisk og beskytter mod autoimmune sygdomme og aldersrelaterede øjensygdomme.

TOMAT
• Sidekicks: Rød vandmelon, pink grapefrugt, japansk daddelblomme, rød papaja, jordbærguava.
• Star power: Tomater og tomatprodukter er en af de nemmeste måder for mænd at forebygge prostatakræft på, skriver dr. Pratt, og tilsyneladende er tomatprodukter bedre til tricket, fordi stjernestoffet lycopen så er nemmere at optage. Men tomat indeholder mange andre vigtige stoffer, som i synergi med lycopen også gør tomat hjertebeskyttende og antiinflammatorisk.

LØG OG HVIDLØG
• Sidekicks: Skalotteløg, porre, purløg.
• Star power: Indeholder bl.a. to af de mest videnskabeligt undersøgte flavonoider samt selen.
Beskytter hjerte og øjne, har anti-histamin- og anti-inflammatorisk virkning, styrker blodkarrene og beskytter muligvis mod formering af herpesvirus.

KALKUN
• Sidekick: Kyllingebryst uden skind, ligesom også kalkunbrystet skal være uden skind.
• Star power: Masser af protein, men ikke ret meget fedt, og så er kødet en god kilde til vitaminerne
B6 og B12 samt niacin, der er vigtige for cellernes energiproduktion.
Samt sporstoffet selen og zink, begge stoffer, som er meget vigtige for bl.a. hjertet og immunforsvaret.

ÆBLE
• Sidekick: Pære.
• Star power: Et højt indhold af pektin, som er uopløselige fibre, der forbindes med mindsket risiko for hjertesygdom. Også rig på - især i skrællen - antioxidanter som polyfenoler og fl avonoider.
Æbler forbindes også med beskyttelse af lunger og kræft i lungerne samt forebyggelse af type 2-diabetes. Spis æbler i forskellig farve, og spis skrællen, som indeholder op til seks gange så mange antioxidanter som frugtkødet.

Læs mere på www.superfoodrx.com eller køb dr. Steven Pratts bog SuperFoods RX.

Læs mere om:

Læs også