Bolig
22. november 2024

Sådan rydder du ud i ting med følelsesmæssig værdi

Det kan være svært at smide sentimentale ting ud, men det er ikke umuligt. Følelsen af at bo i et hjem uden overfyldte skabe og hylder er befriende. Her er nogle råd, der kan hjælpe dig på vej.
Af: Leone Milton, oversat af redaktionen
Mor rydder op i legetøj med sine børn

Foto: Unsplash

At rydde op og komme af med ting, der har følelsesmæssig værdi, kan være svært – for ikke at sige næsten umuligt.

Nogle gange er det dog nødvendigt. Særligt hvis du skal flytte i en mindre bolig.

Følelsen bagefter kan dog være ret tilfredsstillende – at bo i et hjem, hvor der ikke er bunker af ting overalt og fyldte skuffer, er befriende.

Hvordan kommer man så i gang med at få ryddet ud? Her kommer nogle råd til, hvordan du kan gribe det an.

Start et sted. Har du hørt ordsproget om, hvordan man spiser en elefant? Det fungerer på samme måde med et projekt som det her: Tag én ting ad gangen.

Sæt ikke for høje mål for dig selv, men begynd i det små. En garderobe, en skuffe, en del af køkkenet... Arbejd dig igennem hjemmet – én ting ad gangen.

Og så er det vigtigt, at du giver dig selv den tid, du føler, du har brug for. Men sørg også for ikke at komme til at trække det ud. Sæt en realistisk tidsramme og hold dig til den.

Du kan også spørge dig selv, hvor vigtig en ting vil være for dig om et år. Og hvis den er vigtig – hvorfor er den så det? Hvis noget har været gemt væk i flere år, og du knap nok har tænkt på det, er det måske okay at smide det ud?

Der er også et simpelt trick til, hvordan du kan beslutte, hvilke sentimentale ting du rent faktisk skal beholde. Vælg en kasse til ting, du vil beholde, en kasse til ting, du vil give væk eller sælge, og en tredje kasse til ting, du ikke kan beslutte dig for.

Den tredje kasse kan du så gå igennem på et senere tidspunkt og forsøge kun at beholde ting, som du har brug for lige nu.

Og så skal du måske finde andre måder at bevare minderne på. Du kan tage et billede af tingene og lave et fotoalbum. På den måde bevarer du mindet, men uden at det fylder mere end et par centimeter på din bogreol.

Denne artikel blev første gang bragt af Allas.se, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også