Nyt studie: Unges trivsel og mistrivsel afhænger især af disse syv faktorer

Der er en indlejret selvmodsigelse i debatten om unges trivsel. Gang på gang kan man læse, at unges mistrivsel er støt stigende. Samtidig er der også artikler, der påpeger, at det langt fra er alle unge, der mistrives, skriver Videnskab.dk.

Men nu peger et nyt studie på, at grundlaget for debatten er alt for sort-hvid, når den stilles op som trivsel/mistrivsel – de to sameksisterer.

– Problemet med begreberne trivsel og mistrivsel er, at det bliver alt for sort-hvidt. Der er nogle, der trives, og nogle, som ikke trives. Og alle gråzoner og nuancer i deres liv fortoner sig, siger Noemi Katznelson, professor i Center For Ungdomsforskning (CEFU).

Hun er en af forskerne på det nye studie Levbare Ungdomsliv: om bestræbelser på at trives. Studiet er udgivet hos CEFU og bygger på interviews med 337 unge mennesker. 38 af de 337 interviews udførte forskerne selv. Resten var efterbehandling af videointerviews udført af P3, der i mere end et år satte fokus på unges trivsel.

De unge har en stor evne til at skabe trivsel, men den overses tit, i den sort-hvide trives/trives ikke snak. Derfor mener Noemi Katznelson og Søren Ulrik Sørensen, hendes med-forsker, at man i stedet for at snakke om trivsel og mistrivsel bør snakke om levbare liv og trivselsbestræbelser.

Når de vælger at kalde det for trivselsbestræbelser, pointerer det, at unge gør en hel masse for at trives. Især syv faktorer viste sig at være vigtige for de unges bestræbelser på at trives.

Løfter om lykke

Festerne, den første kæreste, vennerne, beruselsen, letheden, sabbatåret, gymnasietiden, efterskole- eller højskoleåret. Det er nogle af de store forventninger, der hører ungdomsårene til, og skaber en forventning om lykke.

I bestræbelserne på at opnå lykken, ligger der en dobbeltsidighed. For hvor det for de fleste er en motivationsfaktor, så kan det for andre virke uopnåeligt.

De magnetiske fællesskaber

Fællesskaberne viste sig at være meget vigtige for mange af de unge. De giver glæde, nærvær, nydelse og dybde i tilværelsen og står som en mulighed for at flytte fokus fra selvrealiseringen og hen til et fælles ”vi”.

For de unge, som er en del af fællesskaberne, bliver det en tryghed, men for de unge, der står udenfor, kan det have den modsatte effekt.

Alenetidens kompleksitet

Alenetid viste sig at være særligt kompleks. For mens det kan være vigtigt at søge ro og give sig selv mulighed for at slukke for en døgnåben socialisering via sociale medier, kan det at søge væk fra alenetid vise sig at være lige så vigtigt.

FOMO, risikoen for at føle sig ensom og at blive konfronteret med egne tanker, kan nemlig virke negativt på de unges trivselsbestræbelser.

Nuet bliver et fristed fra fremtiden

Balancen mellem fremtidsplaner og nuet fylder meget for de unge. For nogle handler det om, at nuet bliver et fristed for planlægningen af en fremtid, der kan opleves påtrængende, opmærksomhedskrævende, uforudsigelig og usikker. Nuet bliver derved mere værdsat, fordi fremtiden truer lige om hjørnet.

For nogle af de unge er nutid og fremtid hinandens forudsætninger, og fremtiden er en flydende størrelse, der kan ændres alt efter hvilke udfordringer, der er i nuet.

Måder at trække sig på

At bevæge sig ud i naturen eller tage et headset på. Det er to af de måder, hvorpå ungdommen trækker sig, udviser egenomsorg og søger roen. Samtidig kan en trivselsbestræbelse fra de unge være, at melde fra til familiefødselsdagen eller tage en sygedag fra studiet, skolen eller arbejdet, for at skabe et tiltrængt åndehul.

Modsat kan det skabe udfordringer, da det kan give et højt fravær fra skolen eller arbejdet, og begrænse deltagelsen i fællesskaber.

Følelsen af at præstere og lykkes

Præstationspresset og en evig jagt på at blive dygtigere og bedre, skaber et pres og en uro hos de unge. Modsat kan det at præstere, når opgavens rammer er afgrænsede og virker opnåelige, have en positiv effekt på de unge – især når det knyttes til et vi.

Et arbejdsliv i balance

De unges forestillinger om et kommende arbejdsliv, indeholder en interessant dobbelthed, mener Noemi Katznelson og Søren Ulrik Sørensen. For på den ene side, ønsker de mulighed for at realisere drømme og et meningsfyldt arbejdsliv, mens de på den anden ønsker et arbejdsmiljø og rammer, som man kan trives i.

De unges bestræbelser på at trives, skal altså ses i relation til de livssituationer og problemstillinger, der har betydning for dem og deres liv – på godt og ondt.

Og selvom de unge ihærdigt tilstræber at have det godt, er der nogle faktorer, som de ikke kan gøre noget ved eller ændre.

Derfor håber Noemi Katznelson og Søren Ulrik Sørensen, at vi som samfund, begynder at tænke over, hvordan vi kan understøtte de unge i deres egne måder at opnå trivsel på.

– Vi skal både kigge på det, der fremmer trivslen i de unges strategier, men også på, hvor tilstræbelsen spænder ben for dem, og det bliver et pres, siger Søren Ulrik Sørensen til Videnskab.dk.