OL-svømmer Signe Bro: Det er en beslutning, der har været længe undervejs
Foto: Kaspar Wenstrup
Hun er "bare" 25 år, men nu er det alligevel slut.
Slut med svømmekarrieren.
Det afslører Signe Bro selv på sin Instagram.
- Tak for nu, svømning. Jeg ville aldrig nogensinde have forventet af mig selv, at jeg ville kunne tage beslutningen om at indstille min svømmekarriere med så meget ro i maven, skriver hun.
- Men det er sådan, jeg har det. Rolig, afstemt og ekstremt stolt. Måske er det fordi, det er en beslutning, der har været længe undervejs, og derfor har jeg vænnet mig til tanken.
Signe Bro nåede blandt andet at repræsentere Danmark ved OL i både Tokyo og Paris.
Og hun kommer til at savne sporten.
Dog ikke nødvendigvis for konkurrencedelen.
- Det var altid oplevelserne, minderne, vennerne og det, at jeg gang på gang bevidste overfor mig selv, at jeg kan så meget mere, end jeg tror. Jeg håber, at jeg har inspireret unge svømmere til at tro på dem selv og til at have det sjovt undervejs.
Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.