Popkultur
21. november 2024

Gracie Abrams og Paul Mescal: Nu er det endelig sket

Den irske skuespiller Paul Mescal og den amerikanske sangerinde Gracie Abrams står for første gang frem som par til premieren på Gladiator II.
Af: Mariah Leitisstein
Paul Mescal

Foto: News Licensing / MEGA

Paul Mescal har rygende travlt med at gøre reklame for sin nye film, "Gladiator II", men det betyder ikke, at han glemmer kærligheden.

Til den store "Gladiator II"-premiere, der fandt sted mandag aften i Los Angeles, havde den 28-årige stjerne nemlig sin kæreste, den 25-årige sangerinde Gracie Abrams, med under armen.

Det er første gang, at de står frem sammen offentligt.

Paul Mescal er i løbet af sommeren blevet spottet ved adskillige af Gracie Abrams' koncerter, ligesom parret også er blevet set på dobbeltdate i selskab med Daisy Edgar-Jones og hendes kæreste, fotografen Ben Seed.

Parret har eftersigende dannet par siden juni, hvor de første gang blev spottet af TMZ på en date i London.

En måned senere blev de set af The Sun på en shoppingtur på Bond Street i den engelske hovedstad.

Da Gracie Abrams i oktober havde fornøjelsen af at varme publikum op forud for Taylor Swifts "The Eras Tur" i New York City, var Paul Mescal blandt publikum, hvor han heppede løs på sin date.

Gracie Abrams, der tidligere i år udkom med sit debutalbum "The Secret of Us", har tidligere dannnet par med musikproduceren Blake Slatkin.

Mescal var fra 2020 og frem til 2022 kærester med den amerikanske sangerinde Phoebe Bridgers.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også