Det er tid til at finde julepynten frem, og den må gerne være blød i år
Foto: Kristina Svejstrup Pedersen
Julehus med perler
Det skal du bruge:
Blyant
Bagepapir
Saks
To slags stof
Symaskine
Vat
Nål
Tråd
Perler
Evt. miniature-julepynt
Bånd
Tegn omridset af et hus, vindue og dør på bagepapir, og klip skabelonerne ud. Overfør skabelonen til stofferne, og klip to huse ud af det ene stof og tre vinduer og en dør af det andet. Sy vinduer og døre på retsiden.
Læg de to huse ret mod ret, og sy dem sammen. Lad en lille åbning være i bunden af huset, vend stoffet, og stop det med vat. Sy hullet sammen i hånden.
Sy perler på huset i hånden langs vinduerne og døren. Tilføj evt. også lidt julepynt. Sy snor i toppen, så huset kan hænge.
Foto: Kristina Svejstrup Pedersen
Vinterophæng med sløjfe
Det skal du bruge:
Blyant
Bagepapir
Saks
To slags stof
Symaskine
Vat
Nål
Tråd
To slags bånd til ophæng og sløjfe
Tegn en skabelon på bagepapiret af en vinterfigur – her har vi valgt en vante. Klip skabelonen ud.
Overfør skabelonen til stofferne et ad gangen. Klip mønstret ud af hvert stykke stof.
Sy de to stykker sammen ret mod ret, med lad der være en lille åbning, så du kan vende vrangen. Fyld figuren med vat, og sy åbningen sammen i hånden.
Tilføj det smalleste bånd til åbningen, inden du syr figuren helt sammen. Bind det bredere bånd rundt om, og lav en sløjfe.
Foto: Kristina Svejstrup Pedersen
Peters tromme
Det skal du bruge:
Blyant
Bagepapir
Saks
To slags stof
Symaskine
Vat
Nål
Tråd
Bånd
Tegn to rektangler med forskellige bredde og samme længde og en cirkel på bagepapiret, og klip skabelonerne ud.
Overfør skabelonerne til stofferne, og klip det brede og smalle rektangel ud af hver sit stof.
Sy det smalle stof på det brede ret mod ret. Vend rektanglerne på vrangen. Klip to cirkler ud af samme stof som det brede rektangel.
Sy rektanglerne og cirklerne sammen ret mod ret, så de dammer en tromme, og lad en lille åbning være. Vend trommen om, stop den med vat, og sy hullet i hånden.
Sy båndet fast undt om trommen i siksakmønster.
Foto: Kristina Svejstrup Pedersen
Tredimensionelt juletræ
Det skal du bruge:
A3-papir
Blyant
Saks
Quiltet stof
Symaskine
Vat
Nål
Tråd
Bånd
Fold papiret på midten, og tegn et halvt juletræ med ”stammen” op mod folden. Klip skabelonen ud, og overfør den til stoffet.
Klip fire træer ud. Læg stofferne ret mod ret, og sy juletræerne sammen to og to. Lad et hul være åben i bunden af juletræerne.
Vend vrangen på stoffet. Læg juletræerne præcis oven på hinanden, og sy dem sammen i midten.
Stop fyld ind i alle fire halve juletræer, og sy hullerne i bunden sammen i hånden. Bind en sløjfe af båndet, og sy den fast i toppen af juletræet.
Foto: Kristina Svejstrup Pedersen
Quiltet stjerne
Det skal du bruge:
Blyant
Bagepapir
Saks
Quiltet stof
Sølvfarvet stof
Symaskine
Vat
Perler
Nål
Tråd
Snor
Tegn en skabelon på bagepapir af en stjerne og en hale, der tilsammen giver et stjerneskud. Klip skabelonerne ud. Læg dem på stofferne, og klip to stykker af begge skabeloner.
Sy stjernestykkerne sammen vrang mod vrang så tæt på kanten som muligt, men lad en lille åbning være, hvor du kan sætte halen fast.
Sy halen sammen ret mod ret. Lad åbningen i enden af halen være åben. Vend halen på vrangen, og stop den med vat.
Sy derefter to syninger langs med halen for at dele den op i tre baner. Sæt halen ind i stjernen, og sy den fast.
Sy perler på stjernen i hånden. Sy en lille snor i, som stjerneskuddet kan hænge i.
Foto: Kristina Svejstrup Pedersen
Figur med strygemærker
Det skal du bruge:
Saks
Stof
Strygemærker
Bagepapir
Strygejern
Synåle
Blyant
Symaskine
Vat
Nål
Tråd
Snor
Klip to stykker stof ud. Læg strygemærket på det ene stof, og læg et stykke bagepapir ovenpå. Stryg mærket på.
Nål stofferne sammen ret mod ret. Tegn rundt om strygemærket ca. 2 ½ cm fra kanten.
Sy oven på stregen, men lad en lille åbning være. Vend vrangen på stoffet. Fyld figuren med vat, og sy hullet sammen i hånden.
Sy en snor i toppen til ophæng.
Foto: Kristina Svejstrup Pedersen
Julens nye motiver
Både i butikker og på nettet kan du købe strygemærker, og der findes adskillige med julens motiver. Du kan også udfordre dem og have lidt humor med, så du syr ophæng med frugter eller slik, ligesom man har set på glaskugler de seneste år.
Denne artikel blev første gang bragt i SØNDAG 46/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.