Når Tanja ikke har sine børn juleaften, gør hun noget helt andet. Og det har vist at være den bedste beslutning

Der er et særligt tidspunkt på aftenen 24. december, hvor Tanja Winther-Hinge kan få et lille sug i maven over, at alt er lykkedes, stemningen er i top, og flere måneders forberedelse og frivilligt arbejde har båret frugt.

Det er, når hun kigger rundt i den smukt pyntede, imponerende sal i Odd Fellow Palæet i Bredgade i København. Snakken går muntert, maden bliver nydt, det kæmpestore, pyntede juletræ venter kun på at blive beundret, og børnene har det forventningsfulde blik i øjnene, som alle børn gerne skulle have juleaften.

– Det giver en varm følelse indeni og kan noget helt særligt, når jeg kan se og mærke, at aftenen er blevet, som vi frivillige håbede på, fortæller Tanja om de juleaftener, hun ikke tilbringer med sine egne børn, men i foreningen EventyrJul, der hjælper socialt udsatte børn og deres forældre med at få en helt særlig jul.

I 2016 besluttede Tanja og hendes ni år ældre storebror, Frank, at de ville gøre noget andet, end de plejede i julen. For intet kunne alligevel blive, som det plejede.

Deres mor var pludselig død i august i en alder af 74 år, deres far havde de også mistet uden varsel tre år tidligere, han blev kun 71 år. De to søskende er begge skilt og har hver to børn.

– Vi var i sorg, og selv om vi blev inviteret hjem til venner i julen, kunne vi mærke, at vi skulle prøve noget nyt, der samtidig var noget, vi kunne gøre sammen. Noget, der var vores, fortæller Tanja, der altid har været meget tæt på sin bror trods aldersforskellen.

Frank og Tanja faldt over foreningen EventyrJul, men der var dog et problem: Tidsfristen for tilmelding som frivillig var overskredet.

– Vi skrev alligevel til dem, at vi var bror og søster, lige havde mistet vores mor og nu var forældreløse, og så skrev de sødt tilbage, at vi da skulle med, siger Tanja, der bor i Roskilde og til daglig er it-konsulent.

Som frivillig julevært i EventyrJul har man en dags arbejde midt i december, hvor der skal pakkes gaver ind, og det er ikke i småtingsafdelingen.

Hvert barn får cirka 10 gaver, og de er – foruden dem, EventyrJul selv køber, hvis de har fået ønskesedler i tide – alle sponsorerede. De frivillige deler alle de mange ting såsom smykker, makeup, legetøj, handsker, huer, rygsække og gavekort ind i kategorier, så de passer til kønnene og de forskellige aldersgrupper, for dernæst at pakke dem fint ind og sætte navn på.

Lillejuleaften møder man ind for at dække borde, pynte det enorme juletræ og gøre alt klar til den store aften. Det er også her, de professionelle kokke møder ind for at starte på julemenuen til de mange mennesker.

Væk fra krisecentret

Den første juleaften, Tanja skulle tilbringe som frivillig, blev både travl, fantastisk og overvældende, fortæller hun.

Hun troppede op med sin bror klokken 10 ligesom de andre 30-40 frivillige, der skulle gøre alt for, at de 250 gæster ville få en netop eventyrlig jul.

Klokken 14 begyndte gæsterne at ankomme, fine i tøjet og med store forventninger til en aften, der allerede fra ankomst var fyldt med underholdning, tegnekonkurrence, en lille koncert med en populær sanger og knas på bordene.

Gæsterne er indstillet af kommunen, og der var blandt andre enlige mødre med børn, en far, der lige havde mistet sin kone og moren til hans to små børn, muslimske kvinder, der kom fra krisehjem med deres børn og enkelte familier med både mor og far.

Der er hver jul placeret otte ved hvert bord, og ved Tanjas bord sad tre muslimske kvinder med børn. Deres historier gjorde et uudsletteligt indtryk på Tanja.

– Den ene boede på et krisecenter med sit barn, fordi hun var blevet smidt ud af bilen af sin eksmand. En anden var flygtet fra sit hjem med to af de tre børn, da manden var bortrejst. Men den ældste ville ikke med, så hun boede stadig hos den voldelige eksmand. Da blev jeg berørt.

– Sådanne historier får mig til at tænke på, hvor meget jeg selv har at være taknemmelig for. Det kan da godt være, der er noget i ens liv, der føles lidt surt, men det er jo intet imod, hvad mange af de gæster i Odd Fellow Palæet har oplevet, siger Tanja.

Som frivillig tager man sig godt af børnene og mærker lige efter, om forældrene har brug for lidt aflastning. Den første jul klistrede små barnehænder sig til Tanjas det meste af aftenen, og en af de små faldt også i søvn på hendes skød.

Tanja prøver at spørge ind til gæsterne, men hun kan ikke gå for vidt. Ved et af bordene den første jul sad en teenagepige, der tydeligvis ikke havde et nemt liv, sorgen hang nærmest over hende, mindes Tanja.

Hun sad helt fordybet i sin mobil, tæt ved sad en teenagedreng, og som udgangspunkt havde de intet til fælles, men forsigtigt begyndte Tanja at spørge lidt ind til begge, og særligt pigen viste sig at være relativ åben, desværre om en trist historie med blandt andet små midler derhjemme og mobning. Efter noget tid sad de to teenagere og talte.

– Det var dejligt at se, at de endte med at hygge sig og få en god aften sammen. Jeg er ikke sikker på, det var sket ”ude i det virkelige liv”, hvis ikke jeg havde forsøgt at skabe noget mellem dem. Jeg har også oplevet, at hvis jeg giver lidt af mig selv, får jeg desto mere tilbage. Men igen er det selvfølgelig en hårfin grænse, fortæller Tanja.

Fra mig til mor

Julemaden er altid klassisk, og der er rigeligt af den. Det samme kan man sige om gaverne, der er en historie for sig. For selv om børnene jubler, når de ser de frivillige bære de mange gavesække ind, efter at julemanden har sagt glædelig jul ved træet, er det en gave, der slet ikke står børnenes navn på, som næsten bringer det største smil frem i øjnene hos dem. Nemlig den, de selv kan vælge og få pakket ind i voksenboden til deres forældre.

– Det varmede at se, hvor meget det betød for børnene at kunne forære deres forældre en flot gave, fortæller Tanja, der hjælper børnene ved sit bord med at vælge og gemme gaven, indtil den skal overrækkes.

Efter hygge, leg, småkager chips og kaffe begynder folk at pakke sammen ved 21-tiden, og de frivillige hjælper dem godt af sted, inden de selv skal rydde alt op. Normalt samles de efter oprydningen, puster ud og skåler god jul over en øl, men efter Tanjas og Franks første jul som frivillige tog de direkte hjem.

– Vi var helt færdige og komplet mættede af indtryk, men fik da delt en flaske rødvin og talt om aftenen, siger Tanja, der ikke var i tvivl om, at hun ville gøre det igen hvert andet år med sin bror, når de ikke havde deres børn i julen.

De to søskende har ikke andet familie, så de juleaftener, hvor de ikke arbejder i EventyrJul, fejrer de højtiden efter klassisk opskrift med både Franks to voksne børn og Tanjas børn på 13 og 17 år foruden deres respektive kærester.

I dag er Frank er blevet bestyrelsesformand i EventyrJul, og Tanja blev sidste år ansvarlig for sponsorgruppen, så hun og gruppen har lidt ekstra travlt i tre-fire måneder før med at indhente sponsorater og donationer.

Hun kan ikke umiddelbart forestille sig ikke at skulle være frivillig hvert andet år med sin bror, og da hendes kæreste, Kenneth, for nyligt spurgt hende, om de ikke skulle holde jul sammen i år, var svaret klart: ”Neeej, i år skal jeg være i EventyrJul”.

2. juledag vil hun dog glæde sig til at se sine børn og fejre jul med dem. Børn må ikke være med på arbejde juleaften, men Tanja har haft sin søn og datter med til den store indpakningsdag i midten af december.

– Det er vigtigt, at de også ser den anden side. At ikke alle er lige privilegerede.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 48/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.