Mental sundhed
11. december 2024

Forskere finder fødevarer, der muligvis kan afhjælpe depression

Hver femte dansker bliver gennem livet ramt af en depression. Nu har forskere fra Australien fundet en kilde, der muligvis kan beskytte hjernen mod sygdommen.
Af: Heidi Kirkeby Mogensen
Trist kvinde

Foto: Milada Vigerova/Unsplash

Depression er en udbredt psykisk lidelse i Danmark, hvor cirka en femte dansker bliver ramt i løbet af livet.

Det anslås, at 15 til 25 procent kvinder rammes af en depression i løbet af livet, hvor tallet hos mænd ligger på 7 til 12 procent. Undersøgelser tyder på, at kvinder har dobbelt så stor risiko for at udvikle en depression sammenlignet med mænd.

Et hold forskere fra University of New South Wales i Australien har lavet en undersøgelse med tvillingepar, der tyder på, at et højt indhold af bestemte fødevarer kan mindske risikoen for depression. Det skriver Illustreret Videnskab.

Undersøgelsen har sammenlignet 3400 tvillinger i alderen 45 til 90 år fra fire forskellige lande. Her undersøgte forskerne forekomsten af depression og deltagernes kostvaner.

Forskerne fandt frem til, at de deltagere, der spiste meget frugt og grønt, havde mindre risiko for at udvikle en depression senere i livet. De peger på, at deres indhold af kostfibre, vitaminer og mikronæringsstoffer kan være af betydning.

De indeholder også antioxidanter, som kan være gavnlige for folk med depression. Deres krop har nemlig en højere forekomst af oxidativ stress og betændelsestilstand i kroppen, end raske mennesker har.

Har du brug for hjælp?

Hvis du mærker tegn på depression eller har brug for hjælp, kan du ringe til Psykiatrifondens telefonrådgivning på 39 25 25 25.

Åbningstider:

Mandag til torsdag klokken 10-22

Fredag til søndag klokken 10-18

Du kan læse mere om deres tilbud her.

Læs mere om:

Læs også