Kan du genkende ham? 'Tinka'-stjerne fik sin debut i populær børnefilm
Foto: Christian Schrold/Ritzau Scanpix
Hver aften på TV 2 kan du se eller gense julekalenderen fra 2017 - "Tinkas Juleeventyr".
Her kan du følge Tinka og Lasse i deres jagt efter julestjernen, som kan bringe magien tilbage til nisserne.
For skuespillerne bag de to roller, Josephine Højbjerg og Albert August Harson, blev julekalenderen for alvor startskuddet til den skuespillerkarriere, de begge har gang i lige nu.
Men selvom julekalenderen gjorde Albert August Harson landskendt, var det ikke første gang, at han medvirkede i en stor produktion.
Tre år inden "Tinkas Juleeventyr" spillede han således drengen Anton i den danske børnefilm "Krummerne - alt på spil."
Foto: Lards H. Laursen/All Over Press Denmark
Filmen er en efterfølger til de populære "Krummerne"-film, der kom i starten af 1990'erne. I 1996 kom så julekalenderen "Krummernes Jul", som du hver eftermiddag kan se på TV 2 og TV 2 Play.
Du kan naturligvis også se "Tinkas Juleevntyr" hver aften klokken 20.00 eller på TV 2 Play.
Denne artikel blev først bragt hos Billed-Bladet, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.