Internettet elsker ”flotte forbrydere”, og det bør gøre os bekymrede

”But mama I’m in love with a criminal,” synger Britney Spears på sit album ‘Femme Fatale’ fra 2011. Og det udsagn står hun ikke alene med.

Tager man en tur ned gennem den populærkulturelle besættelse af den kriminelle verden, bliver man hurtigt forbavset – og lidt bekymret.

Især hvis man dykker lidt ned i glorificeringen af de såkaldte ”flotte forbrydere.”

Senest er internettet faldet i svime over den 26-årige Luigi Mangione, der natten til tirsdag blev anholdt på en McDonald’s i Pennsylvania og sigtet for drabet på Brian Thompson, der var direktør for USA’s største sundhedsforsikringsselskab, United Healthcare, på åben gade i New York.

Siden anholdelsen har der fundet en sær idolisering sted på nettet.

Visse steder kan man nu læse erotisk fan-fiction eller købe t-shirts med hans ansigt omringet af røde læbeaftryk og lyserøde muleposer med ordene ’Free Luigi’.

Fascinationen af ham startede allerede, da et smilende overvågningsfoto af den dengang uidentificerede formodede gerningsmand gik verden rundt.

Han skulle nemlig efter sigende have fjernet sin ansigtsmaske for at sende et blændede smil afsted til en kvindelig medarbejder i en hostel-lobby kort før gerningstidspunktet.

Smilet blev fanget på kamera, og billedet blev efterfølgende delt som et led i efterforskningen.

Det er en flirtende detalje, som folk er vilde med, og som de bruger til at opbygge en idéen om, hvem han er som menneske.

Nu falder folk i hvert fald i svime over, at han var så overskudsagtig og charmerende. En adonis med en heltemodig mission.

Før Luigi Mangione blev kendt som den formodede gerningsmand, kunne man deltage i en look-alike-konkurrence i New York, mens jakken, han havde på under skyderiet, efter sigende er blevet revet væk fra butikshylderne.

Det er en fan-kultur, som minder om dyrkelsen af store Hollywood-stjerner, og der florerer allerede nu rygter om, at Dave Franco skal spille Luigi Mangione i en kommende Blockbuster.

Det er selvfølgelig bare rygter, men hvad sker der?

Tiltrækningen af det farlige, det forbudte og det mørke i mennesket er ikke et nyt fænomen.

Truecrime-bølgen raser og med ’Mørkeland’, som igen i år topper listen over populære danske podcasts, er det blevet rimelig mainstream at være besat af mord.

Det skyldes blandt andet ‘trafikuheldssyndromet’ – altså at ”mennesker grundlæggende er fascinerede af det grænseoverskridende.”

Men der ligger mere bag internettets intense dyrkelse af Luigi Mangione.

På forskellige sociale medier hylder brugere nemlig hans brune bølgende hår og flotte overkrop. Nogle skriver endda, at de gerne vil giftes med ham. Andre at de har ventet hele livet på en mand som ham.

Men det er heller ikke nyt.

I 2014 gik et forbryderbillede af bandemedlemmet Jeremy Meeks viralt under hashtagget ’hot felon friday’.

Siden har manden med de skarpe kindben og meget blå øjne landet en modelkontrakt.

På Instagramprofilen ‘Mugshawtys’ deles en konstant strøm af billeder af primært kvindelige attraktive kriminelle. For mugshots ligger offentligt tilgængeligt, og interessen for at se dem er høj.

I 2019 blev Netflix nødt til at bede platformens brugere pænt om at stoppe med at hungre efter den dømte og efterfølgende henrettede seriemorder Ted Bundy, efter streamingtjenesten udgav dokumentaren ’Conversations with a Killer: The Ted Bundy Tapes’.

Da stalker-serien ’You’ ramte Netflix havde streamingtjenesten et lignende problem.

Folk var vilde med Penn Badgleys kontrollerende hovedkarakter, og skuespilleren var selv ude at fordømme fansenes intense besættelse af hans morderiske, men flotte karakter.

Er vi seriøst villige til at tilsidesætte vores høje moral, hvis bare gerningsmanden er lækker nok? Eller hvis offeret har levet på en måde, man selv mener er moralsk forkert?

Den 26-årige Luigi Mangione har desuden opnået heltestatus af andre årsager end sit udseende. Side om side med billeder af ham og hans veltrænede overkrop florerer der nemlig stor opbakning til hans koldblodige gerning.

Med mordet har han ramt en nerve af desperation og en følelse af stor afmagt hos den amerikanske befolkning.

Denne ulmende utilfredshed, som Luigi Mangione er et symptom på, har ikke kun skærpet hyldesten af ham, men også berettiget mordet i manges øjne.

Men glorificeringen af Luigi Mangione som en national folkehelt, der på Robin Hood-agtig facon, kæmper mod det store grådige system, er dybt bekymrende.

Det er et oprør, men også et udtryk for den gentagende romantisering af badboys og kriminelle, som rejser et simpelt spørgsmål: Burde vi ikke være bedre end det?

For selvom man måske kan forstå hans frustration over det amerikanske sundhedssystem, bliver det også en blåstempling af en kriminel handling uden omtanke for efterladte og pårørende.

Og det bliver en blåstempling, der går imod den måske mest grundlæggende etiske standard, vi har: At det er forkert at slå andre ihjel.

Og så efterlader det den foruroligende mistanke om, at glorificeringer som denne i fremtiden vil danne grobund for, at andre på anarkistisk vis kunne finde på at gøre noget lignende.