Vi har købt en lejlighed til vores yngste søn. Nu er der opstået problemer

Kære Anna

Min partner og jeg har tre voksne sønner. Den yngste fik vi med donor, fem år efter vi blev kærester, og de to ældste bragte vi hver især med os ind i vores ægteskab. Vi har aldrig nogensinde gjort forskel på vores tre børn. De er VORES børn, alle tre. Men her på det seneste er der desværre kommet kraftige mislyde imellem især den mellemste og den yngste.

Vores yngste er som den sidste ved at flytte hjemmefra. De to ældste er for længst godt etableret med kærester, jobs og boliger. Siden dengang er boligmarkedet for studerende blevet ret svært, og der er lange ventelister til kollegieværelser. Derfor har min partner og jeg besluttet at forældrekøbe en lejlighed, som vores yngste kan bo i.

Da han jo er den eneste, som mangler et sted at bo, tænkte vi ikke, at det kunne udgøre noget problem for de to andre. Men det har vist sig, at vi tog fejl. Den mellemste har lige overfuset os med de mærkeligste beskyldninger, som vi ikke aner, hvad vi skal stille op med. Håber, du kan give os et godt råd.

Kærlig hilsen to mødre i vildrede

Kære mødre i vildrede

Det er meget smertefuldt at være vidne til den jalousi, der kan opstå imellem søskende. Som forældre gør I jo alt, hvad I kan for at give jeres børn de samme muligheder og den samme kærlighed. Men skønt vi selv synes, vi fordeler alting retfærdigt, opfattes det ikke altid sådan.

Om så I fordelte alt, hvad I ejer fuldstændig ligeligt imellem jeres sønner, kunne der stadig opstå gnidninger. For hvorfor fik dén bror, der havde mest behov for en håndsrækning, det samme som ham, der havde rigeligt i forvejen? Kunsten at behandle alle lige handler som bekendt sjældent om at behandle alle ens. Det gælder såvel i samfundet som i en familie.

Vi viser vores kærlighed og omsorg på mange måder. Gennem vores opmærksomhed, vores tid, midler og praktisk hjælp. Prøv at gå til jeres mellemste søn og lad ham sætte lidt flere ord på, hvorfor han føler sig forbigået her.

Tal derefter om, hvad I forældre kan gøre for at rette op på det. At de to ældste klarer sig godt, er nemlig ikke ensbetydende med at de så ikke har brug for jeres støtte længere. Og her tænker jeg ikke nødvendigvis økonomisk.

Selv om I elsker alle jeres tre sønner, KAN der godt ligge noget og murre i den kendsgerning, at jeres yngste er eneste ”fælles barn”. Selv om den forskel slet ikke eksisterer i jeres bevidsthed, så gør den det måske i brødrenes. Angsten for at stå bagerst i køen til forældrenes omsorg kan være umanerlig svær at styre.

Vis jeres mellemste søn, at I elsker ham ved at turde lytte til, hvad hans indignation helt præcist bunder i.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.