De havde overhovedet ikke planer om at flytte. Men så fik hun et tip af en kollega, der ændrede deres liv

Duften af krydret flæskesteg har spredt sig i de store, luftige rum og blandet sig med duften af peberkager, gran og røgelse.

Udenfor er sneen faldet i rigelige mængder og har farvet landskabet hvidt. Ovnen knitrer lystigt på gamle Fossan gård, og snart tændes lysene i alle kroge og hjørner.

Det er som om den ærværdige svejservilla fra 1900 selv inviterer til en god, gammeldags jul på herskabelig vis.

Gården har i årenes løb lagt rammerne om mange store og storslåede fejringer, og det vil de nuværende ejere, Inger og Fredrik Stub, gerne fortsætte med.

Et sted som dette er skabt til at blive brugt, og det gør familien i allerhøjeste grad.

Der går sjældent en dag, hvor de ikke har besøg af venner eller familie, og ved flere lejligheder har der været over halvtreds gæster samlet om bordet.

Men for at spole lidt tilbage: hvordan endte en aktiv småbørnsfamilie på en gammel gård? Det skete ved en ren tilfældighed, hvis man skal tro Inger.

De havde overhovedet ikke planer om at flytte, da hun for ti år siden blev tippet af en kollega om det storslåede småbrug på Tislegård.

Familien kørte forbi gården på vej til sommerhuset, og så var det sket. To uger senere kunne de melde flytning.

Siden da har de – næsten – ikke set sig tilbage. Og det er måske ikke så mærkeligt. Når man først har boet med fire stuer, lade, forrådshus, bryggerhus og tre tønder land, kan det hurtigt føles trangt at vende tilbage til et almindeligt rækkehus.

Det velholdte hovedhus kan prale af brede lister, dekorerede vægge, brystpaneler og en generøs loftshøjde på tre og en halv meter.

– Der er højt til loftet her – på alle måder – og det elsker jeg. Hos os skal alle føle sig velkomne, og vi har et meget åbent hjem, siger Inger.

Selv om hun går op i at have det pænt omkring sig, er hjemmet først og fremmest skabt til at blive brugt og nydt.

Den landlige og herskabelige stil understreges og videreføres i indretningen med klassiske møbler og detaljer i behagelige jordfarver, men med enkelte stramme elementer, der passer til en moderne familie.

– Det handler om at spille sammen med husets stil og historie, siger Inger. Sådan noget ved en erfaren interiørkonsulent. Men selvom det er husets kvindelige ejer, der primært står for pynt og dekoration i hjemmet, er hun på ingen måde alene om at skabe hygge. Det er Fredrik, der er mesterkokken på gården. Parret er et godt team, der ikke kun elsker at pynte og servere, men også at planlægge logistik og indkøb. Der er ingen tvivl om, at det er en fornøjelse at være gæst i dette hjem!

Julen er ekstra smuk her på gården, synes Inger, som pynter både indenfor og udenfor fra den 1. december og ikke ser nogen grund til at vente til lillejuleaften med at dekorere juletræet.

– Alt behøver jo ikke at ske på én gang, det bliver hurtigt bare stress. Jeg synes det er hyggeligt at have pynten fremme i førjuletiden. Jeg pynter træer både i stuen og i hallen, og kaster dem ud efter nytår.

Juleaften starter langsomt hjemme hos familien, med julestrømper til børnene og "Tre Nødder til Askepot" på tv. Inger må gerne på arbejde i livsstilsbutikken Petronella & Co for at hjælpe stressede mænd med sidste-øjebliks-gaver, og når hun kommer hjem omkring kl. 12, har Fredrik allerede forberedt julemaden. Kl. 13 spises der risengrød, og så skal familien med til den sidste julegudstjeneste kl. 16.

– Så falder roen, og den tradition holder vi lidt hellig.

Mens Sølvguttene (Det norske drengekor) synger julen ind, nydes kanapéer og champagne i den julepyntede stue. Ofte sætter familien sig ikke ved bordet før kl. 19.

For selvom traditioner er vigtige i julen, er det helt lovligt at skabe sine egne, mener familien. De er gået bort fra den traditionelle julemad.

I stedet serveres der julekrebse på grillen som en meget populær forret, og til hovedret italiensk porchetta med perlepoteter, portvinssauce, asparges og cherrytomater. Desserten står Inger for, og glem alt om traditionel risalamande.

– Jeg laver mangosorbet, hindbær, kandiseret ingefær, amaretto og mynte, siger Inger. Ud over aftenen serveres de obligatoriske syv slag småkager, godt hjulpet af Ingers dygtige svigermor, som ligesom sin søn er en haj i køkkenet. Storfamilien elsker at samles i julehuset hos Inger og Fredrik. Ofte er de 15 ved bordet på juleaften, og det siger sig selv, at alt tager sin tid.

– Vi gør tingene i vores eget tempo. Nogle gange sker det, at nogen falder i søvn, før vi er færdige med gaverne. Så fortsætter vi bare næste dag, griner Inger.

Første juledag er traditionen en bugnende julefrokost bestående af groft brød, lefser, hvidt brød, sild, laks, postejer, juleskinke, sylte, lammerulle og meget mere. Ingredienserne er svigermors ansvar, så hun kommer med al maden, som familien så anretter sammen.

– Svigermor og hendes veninder laver alt sammen i løbet af nogle hektiske decemberdage, og opskrifterne er strengt hemmelige, nedarvet fra hendes mor, fortæller en tilfreds Inger.

Godt samarbejde er afgørende for store og hyggelige selskaber. Men det vigtigste er hverken perfekt dekoration eller gourmetmad, påpeger hun.

– Samvær og hygge er trods alt det, det hele skal handle om!

Denne artikel blev først bragt hos kk.no. Dette er en redigeret og oversat version.