’Strange Darling’ er en skræmmende god thriller. Og så er de to hovedroller eminente

”Er du en seriemorder?”

Ordene er den blot anden replik i JT Mollners hårdkogte thriller og sætter effektivt tonen for den overraskende og gode spændingsfilm.

’Strange Darling’ er opdelt i seks kapitler, plus en epilog. Men i stedet for at blive vist fra 1 til 6, bliver kapitlerne vist ikke-lineært. Således starter vi med – efter en kort sort/hvid-scene i starten – med et af de midterste kapitler, nemlig nummer 3.

Og sådan fortsætter det filmen igennem. Der bliver sprunget perfekt rundt i handlingen, så vi er godt i tvivl om, hvad der helt præcist sker.

Vi ved dog, og det kan siges uden at spoile ’Strange Darling’, at en mand eftersætter en kvinde i en hektisk biljagt på liv og død. I det næste kapitel ser vi, at de sidder sammen i en bil udenfor et motel og snakker om, at de skal knalde.

Hvad der er sket i tiden mellem de to yderpunkter, og hvorfor Dæmonen (Kyle Gallner), som han bliver kaldt i rulleteksterne, jagter Kvinden (Willa Fitzgerald), bliver støt og roligt udfoldet perfekt som nervepirrende lag på et løg.

At forklare mere af handlingen vil være at ødelægge meget af fornøjelsen ved ’Strange Darling’. Det er en af den slags film, hvor man skal vide så lidt som muligt, før man ser den.

Til gengæld kan vi tale meget om den filmtekniske del og effekten af den ikke-lineære fortællemåde.

De fleste kender utvivlsomt metoden fra Quentin Tarantinos ’Pulp Fiction’. Der gav det noget helt unikt, når vi blandt andet så de to lejemordere Vincent (John Travolta) og Jules’ (Samuel L. Jackson) rutinedag bliver splittet op i flere dele. Især når vi i et kapitel ser, at Vincent ender med at blive dræbt af bokseren Butch (Bruce Willis).

Der er lige så overrumplende øjeblikke i ’Strange Darling’.

JT Mollner, som også har skrevet manuskript, kæmpede en indædt kamp igennem hele produktionen for at få lov til at beholde den ikke-lineære struktur. Som ofte var pengemændene lidt nervøse for, om det rent faktisk ville fungere, for de forstod det ikke selv.

Heldigvis har Mollner fået lov til at beholde sin vision, minus en enkelt sekvens, der blev slagtet på grund af manglende budget.

Det er råt og in your face, og der bliver ikke lagt fingre imellem. Effekterne er også helt i top og overbevisende.

Det hjælper selvfølgelig, at ’Strange Darling’ er filmet rigtig flot.

Udover en meget heftig æstetik med masser af knald på farverne, er de enkelte billeder også virkelig flot sat op.

Skuespiller Giovanni Ribisi (’Saving Private Ryan’, ’Avatar’) spillefilmsdebuterer som filmfotograf og gør det fremragende. Et par imponerende scener, hvor to biler kører direkte imod og over kameraet, samt nogle virkelig betagende forgrunds- og baggrunds-setups med skuespillernes ansigter, vidner om stort talent og uhørt godt øje for iøjnefaldende frames.

Craig DeLeons musik er bidsk og brutal, den perfekte makker til Ribisis billeder. Små skingre stød sender øregangene i knæ på de rigtige tidspunkter, så selv hvis man lukkede øjnene, ville man ikke slippe væk fra filmen.

Hovedrolleindehaverne Willa Fitzgerald og Kyle Gallner er begge eminente. De får hver især rig mulighed for at vise forskellige sider af deres talent, og sammen er de virkelig gode. Scenerne i bilen, hvor Dæmonen og kvinden aftaler resten af aftenen på hotelværelset, har en fin legefuld naturlighed, der passer godt til scenariet.

Kombineret med små filmtricks får man alligevel følelsen af, at noget ikke er, som det skal være. Præcis hvad det er, er ikke umiddelbart til at sætte fingeren på før senere i ’Strange Darling’.

Et par underholdende indslag fra de to skuespilveteraner Ed Begley Jr. og gyser-klenodiet Barbara Hershey giver kortvarigt filmen et finurligt og grinagtigt element. Et fint lille åndedræt i en ellers hyperintens forestilling, hvor pulsen sjældent kommer ned i hvile.

’Strange Darling’ er et skræmmende godt adrenalinsus, som kroner et flot thriller- og horrorår på fremragende manér.

Denne artikel blev første gang bragt af Vi Elsker Serier, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.