Hun viste ham frem første gang i juli. Nu skal de giftes
Foto: Drew Gurian/AP/Ritzau Scanpix
Sangerinden Dua Lipa og kæresten Callum Turner skal giftes. Det fortæller kilder tæt på parret til The Sun.
Og hvis man tror medierne, så kommer det til at blive noget af en fest.
”De er forlovet og kunne ikke være lykkeligere. Dua har haft et af sine bedste år rent professionelt, og det her er kirsebærret på toppen,” fortæller en kilde til mediet.
Ydermere fortæller kilderne, at parret har i sinde at holde et brag af en nytårsfest, hvor forlovelsen skal fejres. Det bliver angiveligt med både venner og familie.
Man kan godt sige, at romancen mellem de to turtelduer er gået stærkt. For det er ikke meget mere end et år siden, at de fandt sammen.
Vi skal faktisk blot hen til juli måned for at finde dagen, Dua Lipa for første gang viste ham frem på Instagram.
Men når den er der, så er den der.
Og med forlovelsen i hus - virker det til at være det rette for dem.
Hun har tidligere dannet par med den ti år ældre model og kok Isaac Carew. Men de gik fra hinanden tilbage i 2019.
Siden er der blevet spekuleret enormt meget i, hvem der mon var den næste, der fandt melodien sammen med Dua Lipa.
Det virker nu til at være afgjort. Dua Lipa og Callum Turner bliver mand og kone.
Hvornår, brylluppet finder sted, vides ikke. Men mon ikke det også bliver et brag af en fest.
Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.