Modeåret 2024: I år skulle man helst ligne en, der havde rullet sig i en polsk genbrugsbutik

Det er efterhånden en veletableret sandhed i den brede befolkning, at året 2007 var et lorteår på Roskilde Festival.

Det pissede ned i katastrofefilmagtige mængder, og hvis man spørger nogen af dem, der var der, vil de nok referere til det som ‘smat-året’ eller simpelthen bare ‘smadder-året’.

Året 2024 er for moden, hvad 2007 var for Roskilde Festival. Et rigtig smadder-år, hvor mikrotendenser og strømninger mest af alt kan beskrives ved at vælte ned fra himlen og blive kombineret på menneskers kroppe på en temmelig katastrofefilmagtig måde.

Var det så også et lorteår? Jeg er ikke så sikker, for er der virkelig noget mere fantastisk end at kigge på mennesker, der gør noget ud af sig selv? Næppe.

Når man ser tilbage på 2024 – og det er lige netop, hvad jeg har tænkt mig at gøre i den her artikel – er der en håndfuld ting, en række punkter om man vil, der definerer moden.

Og her taler jeg selvfølgelig ikke om, hvad der foregår på Diors catwalk eller gågaden i Herning eller til havnefest i Esbjerg, jeg taler om, hvordan de unge københavnere går klædt i gadebilledet, mikro-influencerne og selvfølgelig nogle af de store fisk ovre fra Hollywood.

Den tanke, der oftest har ramt mig, har været, at folk ligner noget, der er løgn.

Mange unge mennesker ser virkelig smarte ud, men deres stil er bogstaveligt talt katastrofal.

Man skal helst ligne en, der lige har rullet sig i en polsk genbrugsbutik.

Det store vintage-vanvid er her, og lige nu er moden ikke et hit, den er et medley af alle store hits på en gang.

Sidste år talte vi meget om quiet luxury, og det findes også i miljøer, hvor majoriteten er over 30 årsalderen, men de unge bider ikke på den.

De vil ligesom med så meget andet i samfundet nedbryde hierarkierne, og det betyder, at de skider på de store modehuse.

Mærkevarer er skod, fordi de repræsenterer masseforbrug, og omvendt er unikummer af obskur oprindelse og såkaldte onepieces (tøj, der er lavet i enkelte eksemplarer) ekstremt in.

Find en gammel band t-shirt fra en Britney Spears-turné, du aldrig har hørt om, og du får dine venner til at savle. Det skete for min kammerat den anden dag.

For nylig stod den ene ekspert i Hammerslag, Mira, også iført et par jeans, der var syet sammen af to par jeans – jeg mener bare, vi ser ikke spøgelser.

Vi er vidner til, at kludetæppemoden tager over og rykker ind i folks stuer nu.

Kaosmani

Skal man give den her tendens en diagnose, må det blive udpræget kaosmani.

Det beror praktisk talt på samme princip, som man lærte i faget billedkunst, når man skulle lave en planche: Du tager en saks og en limstift, og så sammensætter du ellers bare noget på en kreativ måde.

Vil du have hullede jeans på? Fint.

Vil du have en kjole på? Du tager den bare udover.

Vil du også gerne have en fodboldtrøje på og et par gigantiske solbriller? You go, girl.

Energien er, at du må alt indenfor kaosmanien.

Det her er den nye kreative klasses favorit tendens.

Det er de kunststuderende, dem med nichepræget kulturforbrug, de ikke-kødædende, men Redbull-drikkende typer, der forholder sig til alle verdens problemer på én gang og spytter klimakrisen, krigene og diskriminationen ud som ét forvirret outfit.

Det handler meget om et miks af materialer og mønstre.

Det handler om, at du sagtens kan tage et par voluminøse cowboystøvler på i slangeskind og kombinere det med et par tracksuit pants fra Adidas.

Det er en more is more-æstetik, som på en paradoksal måde er det nye cool, selvom det afviser vores begreb om coolness som det her minimalistiske og typisk sort-i-sorte princip.

Det måske mest og måske eneste cool rockband i 2024, irske Fontaines D.C., er bannerførere for den her tendens. Se dem lige.

Engang var de et rad rockband i slidte cowboybukser og gamle læderjakker, nu er de… det der. Kaotisk. Kakofonisk. Neon-elskende og plysbærende med sidecut og grills på tænderne.

I Hollywood er Julia Fox kaossets trojanske hest: Hun kom ind i popkulturen som Kanye Wests smukke muse, der højst viste lidt maveskind og affarvede sine øjenbryn, men nu dominerer hun de røde løbere med sine excentriske og haute couturede installations-outfits.

Herhjemme inkarneres kaosmanien af en type som den fremadstormende kunstner Noah Umur Kanber, der er antitesen til alle Ganni-pigers sømløse perlemorsrenhed og hipstermodens anakronistiske fokus på gode materialer.

Hos hende er mesh og sølvglinsende støvler i fake leather den eneste måde at beklæde kroppen, som i øvrigt også er en modellerbar konstruktion, der fra tid til anden kommer under kniven.

Det er ekstremernes trend, det her, og det er ikke noget, der fungerer på en normal arbejdsplads.

For langt de fleste i den her kategori er det nok bare at udstråle en generel lasethed. Er din hæl ved at falde af din støvle på vej på Friheden på Nørrebro, så er alt i skønneste orden.

Oversize

Oversize har været på mode længe, men spørgsmålet er efterhånden dette: Hvor stor kan en buks egentlig være?

Vi er åbenbart stadig så forskræmte over os selv og vores totale omfavnelse af skinny jeans i nullerne, at vi er ved at oversize os selv ud af ligningen.

I 2024 har mennesket været ved at forsvinde.

Der har ikke været nogle grænser for, hvor brede et par cowboybukser kan være på en ung fyr på SU.

Det er især kombinationen af den slags og hvide sokker og sorte loafers, der har præget de fashionable fyre.

Der har ikke været en reception eller galleriåbning i København i 2024 uden, at han har stået der i sine fulde 1 meter og 90 med en Kronenbourg Blanc i hånden.

Vi har også set det med dunjakker, der er forvoksede, nærmest opblæste som balloner, og typisk båret af unge kvinder med en indøvet arrogance, som hører sig til.

Det er mode stjålet fra billeder af A-list celebrities i Hollywood, som har bevæget sig ud i bybilledet, men taget deres største stykker tøj på i et forsøg på ikke at blive genkendt af paparazzierne.

Det er derfor, de svulmende jakker ofte bliver kombineret med kasketter, der kan skygge for ansigtet og måske et par bamsestøvler fra UGG eller overdimensionerede moonboots, der kan få dig til at blende ind i pøblen.

De store jakker har især været en kvindeting i 2024.

Bomberjakker og blazers med så lange ærmer, at de rent faktisk går udover hænderne er et fashionstatement.

Til Copenhagen Fashion Week var det mest i øjnefaldende, at alle havde for stort tøj på. Der er ikke andre måder at sige det på. Mob wife-pelshuer, jakker, hatte, solbriller, håndtasker – det hele skulle bare være stort.

Fattigmandspynt

En tredje ting: 2024 har været et rigtig pynteår.

Det har været et stort år for similisten og pailetter og for fattigmandspynt.

De sidder på kasketkanter, bælter og på t-shirts, og egentlig har det været på vej nogle år, men det er indiskutabelt, at såkaldt poor core har fået fat i folket i år.

Bare neglene! De lange pyntede akrylnegle, de har været overalt, og de går godt sammen med lavtaljede bukser, der i den bedste af alle verdener giver plads til et røvgevir.

Vi er der ikke helt endnu, men jeg vil væde med, at det kommer, fordi det bliver mere og mere populært for helt almindelige middelklassebørn at være forstadstrashy.

Noget, der med god grund også har fået kritik i år for at være en slags kulturel appropriation, fordi vi taler om unge mennesker, der kører på Omnium-cykler til 20 tusind kroner, mens de klæder sig ud, som om de er med i DR-serien ‘Prinsesser på blokken’.

Det startede med tatoveringerne for år tilbage, men nu er der snart ikke mere hud at pynte.

Nakkehåret kan snart heller ikke blive længere, hurtigbrillen kan ikke blive hurtigere, så spørgsmålet er, hvor mange af underklassens symboler, der er tilbage at rapse for de priviligerede børn af kernefamilien.

For mændene har en af favoritgenstandene været etlagshuen, der sidder stramt om kraniet og helst er ornamenteret af flammer. Det naturlige næste skridt er, at Nike shocks kommer tilbage i 2025.

Kan vi overhovedet tale om det her uden at nævne, at det var en brat summer, og alting har været limegrønt?

Charlie XCX’s mere eller mindre direkte dekret til os alle om at get fucked up har været det altoverskyggende mode-mantra, og internettet har som altid dissekeret årets ubestridte it-girls stil ned til mindste detalje. Hvis ikke den her trøje er pyntet, hvad er så?

En anden pyntegenstand, der har præget det forgangne år, har været vedhænget.

Hvorfra det kom, kan man ikke sige, men pludselig var der nøgleringe overalt på folks tasker. Kald det charms eller plushies, men for det almindelige øje var det jo bare bamser.

Det blev overgjort til det danske tøjmærke divisions show til modeugen, og siden da er det godt stilnet af, selvom det ikke har været noget særsyn, at folk har gået med crocs med påsatte klistermærker og brosher. Pyntegejsten har været enorm og fabelagtigt påfuglet.

Athleisure og macho

Når alt kommer til alt, er der ikke nogen diskussion om, at det mest moderne, man har kunnet gøre i år, har været at være i løb. Bogstaveligt talt.

Løb, fitness og cykling er mere fashion end nogensinde før.

Antallet af bmo-løbeklubber er astronomisk, og det er ikke ligemeget, hvilket look man lægger for dagen, når man pacer afsted omkring Søerne. Grusstien er den nye catwalk.

Hvis Danmarks Statistik ville gøre sig ulejligheden, ville de konstatere, at 2024 har været løbevestens største år i menneskehistorien. 2024 har været ét stort superspreder-event for veste og tasker af mærket Salomon.

Alle har været besatte af at bære træningstøj til hverdag, og det gør athleisure til den nok største modedille i år.

Forleden kunne man sågar læse, at det danske cykeltøjsmærke Pas Normal Studios vil være med til Pitti Uomo i Italien – der er en af verdens vigtigste modemesser for herrebeklæding og har været det i mere end 60 år.

Jeg kan love dig for, at ingen ville have troet på det, hvis man dengang havde fortalt grundlæggerne, at stramme lycrashorts med numsepuder ville være den fineste form for sprezzatura i det herrens år 2024. Gianni Versace ville rotere i sin grav.

Den her bølge er foruden de nævnte brands blevet drevet fremad af Patagonia, Arc’teryx, Scarpa og La Sportiva – alle disse aktive outdoor-brands, som spejderne har elsket i årevis.

Nu om dage kan man ikke kende forskel på dem, der er på vej til Lofoten for at overleve i et telt og dem, der bare skal på arbejde i grafisk designvirksomhed i København.

Det har handler meget om at ligne en bjergbestiger den seneste tid.

Vandrestøvlen er en stor ting, men også den her elastiske halsedisse, som kan trækkes op over næse og mund, hvis det bliver rigtig koldt.

Dem, der husker salige Yahya Hassan i hans mest hektiske perioder (dengang han styrtede rundt med en armbryst og elefanthue i Aarhus, fordi sjakalerne var efter ham) kan se nu, hvor meget forud for sin tid, han egentlig var i en modemæssig forstand.

Han vidste, at man ikke kunne snøre elastikken på sin hætte for meget ind allerede i 2019.

Han kæmpede virkelig for at overleve, men i 2024 ligner alle bare nogen, der prøver, og på den måde er der måske ikke så meget nyt under solen: Moden har altid lånt sine symboler fra subkulturer.

Jeg ved ikke helt, hvor det hører hjemme i den her overflyvning af modeåret 2024, men det virker uansvarligt ikke at nævne, at fodboldtrøjen var sommerens største dille.

Blokecore blev udråbt i nærværende medie som årets tendens på Roskilde Festival, og siden har det hængt ved.

Den blander sig med mullet-frisuren og overskægget, fordi det tilsammen gengiver fornemmelsen af at være en fodboldspiller i starthalvfemserne.

Og det taler måske – og nu vover jeg pelsen – ind i en kommende større tendens til, at mænd klæder sig mere macho, og kvinder klæder sig mere feminint.

Især hos de unge mænd ser man allerede nu konturerne af, at Freddie Mercury vender tilbage som det ultimative stilikon.

Stramme jeans, hvid undertrøje og moustache.

I en tid, hvor man må alt, er det måske alligevel det frækkeste man kan være.