Du har ikke sunket kransekagen endnu, men fastelavnsbolle-sæsonen er allerede over os
Mirabelle.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
Som bekendt begynder julen 1. november – sekundet efter Halloween er overstået. Black Friday er blevet til Black Month, og nu har flere københavnske bagerier også allerede erklæret fastelavnsbolle-sæsonen for åben.
I år falder fastelavn ellers først 2. marts, men det forhindrer altså ikke bagerierne i at forsøge at overgå hinanden i udformningen af det årlige hvedebagværk med fyld, der får folk til at fylde fortovene i massiv kødannelse.
Bageriet Flere Fugle i Københavns Nordvestkvarter har således lanceret årets varianter ‘Pink Barbie’ og ‘Pistachio-bomb’. De varsler i øvrigt, at det er muligt at lave forudbestillinger på fastelavnsbollerne, så man undgår at gå forgæves.
Sidste år var det friturestegte croissanter med sukker og bær-creme, der hittede. Hvad årets fastelavnsbolle-trend bliver, må tiden vise. Vi har i hvert fald godt og vel to måneder til at gå i kollektiv ekstase over denne svært bekostelige og hypede spise.
Se, hvor du allerede nu kan gå ind og erhverve dig en af de cremefyldte basser herunder.