Anja stod på gårdspladsen og tudede, da dyrene kom ind: "De sager er hjerteskærende"

Hun husker især en gang, hvor to heste kom til internatet.

– Jeg stod på gårdspladsen og tudede, da jeg fik to heste ind, som var så tynde, at de ikke var i stand til at æde. Jeg måtte håndfodre, for dyrene var så svage, at de var ved at give op.

Sådan fortæller Anja Kjeldbjerg om en af de sager, hun aldrig vil glemme. Som indehaver af internatet Hestens Haab på det nordlige Falster har hun i årenes løb oplevet lidt af hvert.

– Jeg har også fået 11 vanrøgtede shetlandsponyer ind. De sager er hjerteskærende.

Anja drives af succesen, hvor det lykkes hende at genopbygge skadede og forsømte heste for derefter at bortadoptere dem til nye, ansvarsbevidste ejere.

Det sker, når hestene er klar til at komme videre efter ophold på mellem et halvt år og op til fire år på gården, som huser internatet ved Stubbekøbing, som Anja ejer sammen med sin mand. Han har udearbejde, og imens driver Anja Hestens Haab kun med hjælp fra en ung pige på deltid.

51-årige Anja, som oprindelig er fra Aarhus, er hestemassør og kontoruddannet, og i 2006 fik hun ideen til plejecentret.

Siden har hun hjulpet vanrøgtede, mishandlede, skadede og forsømte heste tilbage til et værdigt liv, efter at de blev ofre for ejernes skrantende økonomi, skilsmisse eller psykiske problemer.

Hestens Haab nyder godt af et større antal betalende medlemmer og samarbejder med fagfolk såsom dyrlæge, beslagsmed og hestekiropraktor som stiller deres arbejdskraft gratis til rådighed.

Private, som af forskellige årsager ikke længere kan holde hest, kommer til Hestens Haab for at få hjælp. Herefter består behandlingen af individuelt tilpasset foder, fred og ro, omsorg, langsom genoptræning med gåture, massage og sommetider også medicin. Når hestene har opnået nye kræfter, livsmod og sundhed matches de med hestekyndige ejere.

– Ved ankomsten er de fleste heste i dårlig forfatning såvel fysisk som psykisk. ”Hvorfor er det nået dertil?”, kan man logisk spørge. Det er desværre den menneskelige natur, som viser sig, når en ejer lukker øjnene for problemerne og ikke formår at handle i tide. Nogen smækker bare staldporten i og lader hestene sejle deres egen sø. Andre heste udsættes for forskellige former for overlast og stemples fejlagtigt som problemheste. Min opfordring skal lyde aldrig at lade som ingenting, hvis man opdager vanrøgt eller bare har en mistanke.

I Hestens Haabs første år var Anja nødt til at tjene penge ved siden af og fik derfor job i Knuthenborg Safaripark på Lolland. Her blev hun som 39-årig tilbudt at komme i lære som dyrepasser og arbejdede på stedet i fem år efter at have fået sit eksamensbevis.

Siden sprang hun ud i at passe heste på fuld tid, godt hjulpet på vej af sin nye viden og tillærte færdigheder. På 18 år har hun reddet 100 heste, mens 12 måtte aflives som den humane udvej, når der ikke er udsigt til et liv uden smerter.

– Jeg fik ideen til et hesteinternat for år tilbage, da jeg kom ud som hestemassør og så, at heste helt unødvendigt blev aflivet eller solgt, hvis de ikke fungerede som rideheste eller havde dårlig fysik eller adfærdsproblemer. På Den Blå Avis søgte jeg derfor efter hesteejere, som ønskede at give deres dyr en ny chance frem for at ty til aflivning. Sponsorer til foder, strøm, strøelse m.m. var blandt andre fagfolk, jeg i forvejen brugte til mine egne heste. Derefter begyndte det at strømme ind med hesteejere, som ville overgive heste, de ikke længere kunne magte.

Følger af brutal træning

Da Hestens Haab åbnede, var de fleste firbenede patienter ofre for synlig vanrøgt: De var underernærede, havde alt for lange hove, var ikke blevet behandlet for sygdomme, angrebet af orme og lus og forskellige fysiske skavanker.

I dag har de 15 heste, Anja har plads til, især været ude for skjult vanrøgt som brutale træningsmetoder.

– En ny ejer kan komme ud for, at hesten stejler, er aggressiv og nægter samvær med mennesker. Det er ikke til at bevise, men ofte tyder det på, at dyret hos sin tidligere ejer eller ejere har været udsat for tvang. Vore patienter kan også være heste, som aldrig er kommet ud af stalden og har været holdt alene, selv om de er flokdyr. Eller nogle som gennem årene har haft en alt for lang række ejere. Det er et advarselstegn og kan resultere i en stresset og utryg hest uden tillid til mennesker og med bidsk adfærd over for andre heste. Mange heste lever et kummerligt liv med smerter i mund, nakke og ryg efter forkert og hårdhændet træning. Det er desværre en kultur gennem generationer, som kun kan ændres ved oplysning og ved at sætte fokus på, at træning i stedet bør bygge på lyst og tillid, siger Anja, som føler det givende at helbrede heste og se dem komme sig og trives.

Som dyrepasser er det en passion og en livsstil at forbedre livet for dyr i fangenskab. Det brænder Anja for og tilføjer:

– For mig er det det hele værd at få en hest på højkant og hjælpe den til et godt liv efter at være opgivet. Med den viden, jeg har opbygget, ser jeg hesten som en helhed og ikke kun som et brugsdyr. Jeg føler, at min indsats belønnes, når en hest adopteres bort og får mulighed for at gå sammen med andre heste ved sit nye hjem, forklarer Anja, som har en bøn til dem, der overvejer at anskaffe hest til sig selv eller deres børn.

– Vær realistisk om de udgifter, der er ved at holde hest. Priserne er steget voldsomt efter corona, og det er vigtigt at erkende, om man virkelig har råd, tid og ressourcer til at holde hest mange år frem. Husk, at en tamhest kan blive 35 år!

For Anja er der ingen tvivl. Hun var først hestepige, senere dyrepasser og tager det bedste fra begge verdener med i sin indsats for dyrene. Også selv om det betyder, at hun og manden må springe spontane weekendture over.

Denne artikel blev først bragt hos SØNDAG 1/2025, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.