Mesterinstruktøren bag tv-serien ’Twin Peaks’ er død: Derfor var David Lynch meget mere end filminstruktør

Det er en af de alt for store i filmhistorien, som er gået bort.

Selvom der kun står 10 filmtitler og fire tv-serier som instruktør på CV’et, har David Lynch sat et kæmpe aftryk. Både i kraft af sine værker og ikke mindst sin karismatiske personlighed, der også affødte en masse mindeværdige præstationer foran kameraet.

Senest som instruktør-ikonet John Ford i Steven Spielbergs semi-autobiografiske film ’The Fabelmans’. En kort, men meget mindeværdig præstation. Og selvfølgelig skulle det være David Lynch, der spillede den rolle.

Ford var en larger than life-karakter, og det samme var David Lynch.

Med kameraet som pensel

Det stod ikke ligefrem skrevet i stjernerne, at instruktøren skulle blive det ikon, han endte med at være.

David Lynch blev født 20. januar 1946 og havde en rimelig almindelig barndom. Da universitetstiden nærmede sig, drev en stærk interesse for malerier ham til at studere netop det. Mens han gik på Pennsylvania Academy of the Fine Arts, fik han den ide, at han gerne ville se sine billeder bevæge sig.

’Six Men Getting Sick (Six Times)’ fra 1967 er umiskendelig Lynch’sk i sit udtryk. Den knap fire minutter lange kortfilm er en absurd og surrealistisk oplevelse, hvor lyden af en sirene hensætter beskueren i en urovækkende tilstand, mens de animerede billeder gentager sig på foruroligende og mesterlig vis.

Herefter går der bare 10 år og en stor håndfuld kortfilm mere, før David Lynch laver sin generationsdefinerende ’Eraserhead’. Halv kunstfilm, halvt mareridt, hundrede procent original og fascinerende. Fortællingen om en mand (Jack Nance), der skal passe sit deforme barn i en industriel dystopi, blev selvsagt ingen kommerciel succes i første omgang, men fandt efter et stykke tid sit publikum og har nu kultstatus.

Lynchs talent for billeder og fortælling var åbenbar, og spørgsmålet var bare, hvem der turde satse på ham i filmverdenen. Det blev et andet ikon, instruktør og komiker, Mel Brooks, der turde. Som anonym producer på ’Elefantmanden’ førte han i 1980 David Lynch frem til et mainstream-publikum. Historien er løst baseret på virkelighedens elefantmand, Joseph Merricks liv.

Filmen blev både en kritiker- og publikumsdarling og indbragte Lynch karrierens første Oscarnominering som instruktør og cementerede ham som en af de mest eftertragtede instruktører i Hollywood.

Uglerne er ikke, hvad de ser ud til at være

1990 er et skelsættende år, når det kommer til David Lynch.

Hans Bonnie & Clydeske ’Vilde hjerter’ med Laura Dern og Nicolas Cage i hovedrollerne indbragte instruktøren Den Gyldne Palme i Cannes, han instruerede musikvideoen til Chris Isaaks ’Wicked Game’, hvor sangeren slængede sig på en strand med den danske topmodel Helena Christensen, og så var det i dette år, at ’Twin Peaks’ havde premiere.

Sammen med medskaber Mark Frost, skabte de noget hidtil uset i amerikansk tv-kontekst. På overfladen var serien et mordmysterium, der handlede om, hvem der myrdede gymnasiepigen Laura Palmer (Sheryl Lee).

Men så snart man skrabede i overfladen, åbenbarede der sig et univers af mystik, traumer og geniale absurditeter. Serien sluttede i første omgang alt for hurtigt, da den amerikanske tv-station ABC blandede sig for meget i den kreative retning.

Lynch instruerede prequel-filmen ’Twin Peaks: Fire Walk with Me’, der gravede et spadestik dybere, og lige knap 25 år senere, fik vi så en form for konklusion på sagaen med ’The Return’ i 2017. Her havde Frost og Lynch fået fuldt kreativ frihed, og det kunne ses på skærmen, hvor instruktørens forkærlighed for surrealisme og magisk realisme kom til sin fulde ret.

Det var en odyssé ud i det allermest abstrakte, som enten drog publikum længere ind eller frastødte dem brutalt.

Et legesygt unikum uden lige

’Twin Peaks: The Return’ blev David Lynchs sidste instruktør-gerning. På filmsiden skal vi helt tilbage til 2006 med ’Inland Empire’, som meget passende havde Laura Dern i hovedrollen som en skuespiller, der bliver mere og mere som den karakter i den film, hun er i gang med at indspille.

Den kom efter ’Mulholland Drive’, endnu et surrealistisk Hollywood-mareridt, og ’The Straight Story’, den mest ligefremme og ukomplicerede af alle David Lynchs film. Den polariserende ’Lost Highway’ fra 1997 viste instruktøren fra sin mest syrede side og var samtidig begyndelsen på dét, der endte med at blive hans Los Angeles-trilogi (’Lost Highway’, ’Mulholland Drive’, ’Inland Empire’).

David Lynch var meget mere end filminstruktør.

Udover sin malergerning var han forfatter og en ganske god musiker og producer, som havde en finger med i både egne og andres produktioner. Som en ivrig udøver af transcendental meditation holdt Lynch flere foredrag rundt omkring i verden, hvilket i flere omgange førte ham til Danmark.

Selvom man måske ikke kunne lide David Lynchs værker, var han en af dem, man vidste hvem var. Med det karakteristiske høje hår, stålblå øjne og nasale stemme var han ikke til at tage fejl af.

Det var blandt andet også derfor, at han blev brugt som stemmeskuespiller i ’Family Guy’ spin-off-showet ’The Cleveland Show’, hvor han spillede bartenderen Gus. Det var en af den slags roller, man tydeligt kunne fornemme, han havde sagt ja til, fordi han synes, det kunne være sjovt.

Et af få lyspunkter under covid-pandemien var David Lynchs små vejrudsigter, som han lavede på YouTube hver dag. På et tidspunkt, hvor verden havde brug for solskin, var det mesteren i at udforske menneskets mørke, der leverede lyset.

Desværre var det også heromkring, at instruktøren blev diagnosticeret med emfysem efter næsten 70 års rygning. Selvom han havde været røgfri siden 2022, var David Lynch så hårdt ramt, at han måtte have konstant ilt for at kunne gå fra den ene ende af et lokale til det andet.

Ifølge mediet Deadline Hollywood var ikonet blevet evakueret fra sit hjem i Los Angeles på grund af de altødelæggende brande, og kort efter tog helbredet et kraftigt dyk nedad.

Det er derfor med stor sorg, at vi siger farvel til legenden, bare fire dage før hans 79-års fødselsdag.

Vi har minderne og de fantastiske gaver, han berigede os med i form af hans arbejde. Trænger man til en opmuntring, kan man med fordel se Mikael Bertelsens interview med Lynch i ’Den 11. time’ eller se en af hans mange geniale vejrudsigter på YouTube.

Legender dør ikke. Historierne, vi fortæller om dem, får bare en mere sørgelig klang, indtil vi finder smilet tilbage.

”Keep your eye on the donut and not on the hole” – David Lynch, 20. januar 1946 – 16. januar 2025.