Med Leo Woodall og Sidse Babett Knudsen på rollelisten burde alt tegne godt. Virkeligheden er dog en anden i ny serie

Umiddelbart burde det ikke kunne gå galt.

En konspirationsthriller med en af tidens hotteste stjerner i hovedrollen fra streamingtjenesten, der leverer den ene kvalitetsserie efter den anden.

Men der er noget i ’Prime Target’ på Apple TV+, som slet ikke fungerer. Miniserien handler om den matematikstuderende Edward (Leo Woodall), som bliver hvirvlet ind i en snirklet konspiration, hvor flere hemmelige organisationer forsøger at finde svaret på en matematisk formel, der kan give adgang til alle computere verden over.

En ordentlig mundfuld, der ikke bliver tilstrækkeligt forløst.

For det første er tempoet usandsynligt langsomt.

Hvad der normalt ville svare til et afsnits handling, bliver smertefuldt strakt udover to. Når der så endda er tale om de to første af slagsen, bliver det unægtelig en træls start.

Det mest frustrerende er dog, hvor dårligt matematikken bliver sat i scene. Med tanke på, at det er hele Edwards liv og omdrejningspunkt for flere menneskers liv i ’Prime Target’, er det ikke meget, at tallene får lov til at tale.

I stedet ender serien med at fremstå som en studentikos feberdrøm af en Dan Brown-roman, men uden page turner-elementet.

Opgaven er dumpet

Sjældent har jeg oplevet en thrillerserie, hvor lysten til at se videre var så forsvindende lille, som det er tilfældet med ’Prime Target’.

Serien føles ikke helstøbt, og det er svært at sætte en finger på præcis, hvor det store problem befinder sig. Men det er dog usædvanligt hjernedødt at fjerne en kapacitet som skuespilleren David Morrissey fra serien allerede efter ét afsnit.

Bevares, der er noget overraskende i at dræbe en forholdsvis stor skuespillers karakter så tidligt, men omvendt fjerner du også talent, som ikke bliver erstattet.

Umiddelbart giver det plads til Sidse Babett Knudsens karakter, professor Andrea Lavin, som er gift med Morrisseys, karakter. Den danske skuespiller gør, hvad hun kan, men der er grundlæggende noget helt galt med serieskaber Steve Thompsons manuskript.

Spiondelen, der burde være neglebiddende spændende, er mestendels ligegyldigt. Man kan fornemme, at der har været en god idé et eller andet sted i projektet. Det er dog ikke til at se i slutresultatet.

Det er meget sigende, at det mest fascinerende i ’Prime Target’ er ’Game of Thrones ’-skuespilleren Harry Lloyd, der leverer en skøn præstation, som et gedigent dumt svin af en spionchef. Det er få mennesker, der med så begrænset skærmtid kan få folk til at hade deres karakter så indædt, som Lloyd kan.

Men det er jo ligegyldigt, når det er Leo Woodall og Quintessa Swindell, der er seriens bærende kræfter. Og den opgave løser de to unge stjernefrø desværre ikke.

Uinspirerende makværk

De er unægtelig også kommet på overarbejde. Spiondelen bliver aldrig rigtig medrivende, og vi skal gudhjælpemig helt frem til afsnit syv, før matematikken endelig får det spotlight og kærlighed, den burde have haft fra start af.

Hvis noget skal forestille at være den vigtigste egenskab i seriens univers, er det ikke nok bare at lave lidt bemærkninger hist og pist. Det skal gennemsyre hver enkelt scene og være en del af seriens DNA, så det nærmest er ulideligt med alle de tal.

Man skal turde gå fuldt ud, og det gør Steve Thompson ikke.

Og det må man i det mindste give ’Da Vinci mysteriet’- forfatteren Dan Brown, at han går fuldt ud på, hvad end den pågældende historie handler om.

Faktisk fremstår ’Prime Target’ mere og mere som et Dan Brown-ripoff med et par stænk ’Bourne’-spionaction indover, jo mere man tænker over det.

Vi skal huske på, at selvom Apple TV+ laver rigtig mange gode serier, er det ikke ensbetydende med, at det er godt, bare fordi det kommer fra den streamingtjeneste. Selv HBO i deres velmagtsdage lavede fejlskud, og det er måske meget godt at blive mindet om en gang imellem.

Derfor er ’Prime Target’s eksistensberettigelse, at den husker os på, hvor mange gode serier, Apple TV+ egentlig har produceret. Og dem bør man helt klart bruge tiden på fremfor dette uinspirerende makværk.