Margrethe Vestager går fra to hjem til et: Så nu sælger hun ud af sin garderobe
Foto: Mikael Rieck
To hjem bliver til ét, når Margrethe Vestager siger adjø til Bruxelles og goddag til fast bopæl i Danmark.
Når man pludselig kun har ét sted at bo, mister man plads til blandt andet at huse sit tøj - en krise, den tidligere Det Radikale Venstre-politiker står midt i lige nu.
Derfor er hun nødsaget til at sælge ud af sit klædeskab, og du kan måske finde noget af eks-EU-kommissærens kluder til eget brug.
Det fortæller hun på Instagram.
Salget finder sted i Birkegade 6 i København den 25. januar mellem klokken 12 og klokken 17.
Vestager vil også være til stede i egen høje person mellem klokken 12 og klokken 15.
Tøjet er i øvrigt i størrelserne 36 til 40.
Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.