Annonce
Underholdning
28. januar 2025

Vietnam-krigens glemte kvinder får deres egen fortælling

I ”Kvinderne” er det sygeplejerskerne, der redder mændene – eller holder dem i hånden, mens de dør. Bestsellerforfatteren Kristin Hannah har skrevet en grusomt spændende fortælling om frontlinjens kvinder, deres mod og forelskelser. For dem var det også svært at vende hjem
Af: Annonce for Gyldendal
ok
https://imgix.femina.dk/2024-11-14/Gyldendal_logo_sort_svg.png

Krigen har traditionelt været mændenes domæne. Men efterhånden, som vi ser tilbage i historien og tager den op til revision, træder de frem alle vegne. De oversete kvinder. Succesforfatteren Kristin Hannah har gået sin sejrsgang i både USA og Danmark med historiske romaner som ”Nattergalen”, ”De fire vinde” og ”Himlen over vildmarken”, der har tornet frem på bestsellerlisterne.

Nu er hun igen aktuel i Danmark, denne gang med ”Kvinderne”, der handler om sygeplejerskes heltemod under Vietnam-krigen. Året er 1965. Frances ”Frankie” McGrath er tyve år gammel, en pæn pige fra en pæn familie uden megen verdenserfaring.

Hendes rige og fine amerikanske familie holder fest. Der er ægte perler om halsen, boblende champagne eller tør Martini i glassene, for hendes jævnaldrende og højt elskede bror skal udstationeres til Vietnam. Til festen gemmer hun sig lidt. Selvom alle fejrer hendes vellidte og sjove bror, er hun trist. Hjemme hos forældrene, hvor hun stadig bor, hænger billeder af flere generationer af familiens uniformerede helte, der kæmpede i Første og Anden Verdenskrig.

Patrioter.

Når kvinderne derimod kommer på væggen, er det fordi, de er blevet iført en brudekjole.

Kvinder.

Mens hun står og betragter væggen, håbløst, måske lige så meget for både sin brors og sin egen ventende skæbne, bliver hun opsøgt af hendes vens bror. ”Kvinder kan også være helte,” siger han. Kort efter beslutter hun sig for at indskrive sig som sygeplejerske i den amerikanske hær til sine forældres store overraskelse. Hun vil følge efter broderen. Men inden kufferten er pakket og træningen påbegyndt, kommer beskeden: Han er faldet i kamp.

Krigens grusomhed

Vi kender allerede til utallige skildringer af, hvor grusom krigen i Vietnam var. Fra filmiske mesterværker som ”Dommedag Nu” (1978), ”Platoon” (1986) eller ”Forrest Gump” (1994) for den sags skyld. Og selvom det er mændene, som traditionelt er blevet hevet i krig for at forsvare nationen, så er der masser af kvindehistorie at komme efter.

Under Vietnam-krigen var der hele 11.000 sygeplejersker udstationeret on the ground, som man siger, men deres historier er længe blevet overset og glemt af samtiden – og eftertiden.
Succesforfatteren Kristin Hannah vil med ”Kvinderne” fortælle historien om de mange heltemodige kvinder, der kæmpede for at lappe soldater sammen, trøste dem og holde dem i hånden i livets allersidste øjeblikke. ”Jeg læste deres erindringer, jeg talte med dem, jeg lyttede til deres erfaringer,” siger Kristin Hannah til mediet Shondaland om bogens tilblivelse.

”Som så mange andre krigserfaringer - mænd og kvinder, så ligner de alle sammen hinanden rigtig meget. Mennesker reagerer forskelligt på krigstilstande, men dét, som de er blevet eksponeret for, er meget det samme,” siger forfatteren. I ”Kvinderne” lærer Frankie og de andre unge, udstationerede sygeplejersker om alt fra krig til kærlighed, tab, mod og sorg under udstationeringen under den blodige, amerikanske krig.

I Vietnam oplever kvinderne alskens uretfærdigheder begået mod den lokale befolkning. De unge soldaters tarme hænger i laser ud af uniformerne, og hospitalsgulvet er vådt af blod. Og der er rigeligt action at komme efter: ”Hannahs virkelige superkræft er hendes evne til at holde dig fanget fra katastrofe til katastrofe, så du indimellem må læse gennem fingrene, fordi du ikke kan give slip på hendes karakterer,” skriver hæderkronede New York Times i deres positive anmeldelse af ”Kvinderne.”

https://imgix.femina.dk/2025-01-27/IMG_8803.jpg

En verden i opbrud

Krigen raserede ikke bare i Vietnam, men også i den amerikanske selvbevidsthed.
Frankie er måske en af de pæne piger, vokset op i 1950’ernes kønspolerede samfund. Men nu blæser andre vinde, og arbejdet som sygeplejerske kræver usigeligt mod, vedholdenhed og mental styrke. Af med fløjlshandskerne og hofteholderne.

Kvinderne finder sammen, fester til datidens største pophits, når de endelig kan smide den blodige feltuniform. Unge mennesker omgivet af død, der bare gerne vil leve. Så de forelsker sig, naturligvis også. Også Frankie, der forsvinder ind i de sørgmodige øjne på mænd, der har hustruer hjemme i USA. Kvinderne lapper både hinandens og deres egne hjerter sammen igen, når kærligheden går skævt – eller i døden. Inden de vender hjem igen til et forandret USA.

På hjemmefronten clasher hippie- og ungdomsbevægelsen med systemet, the Man, som man dengang sagde. Samfundet er under ombygning, det var på mange måder i denne tid, at den moderne verden med fri sex, kærlighed – og ligestilling – blev til.

Og det kan sine steder synes næsten lige så svært at vænne sig til freden og hverdagen igen, som det var at være under konstant beskydning og nærværelse af døden. Kristin Hannah beskriver, hvordan datidens kvinder og deres krigstraumer dengang blev overset til fordel for mændenes. ”Kvinderne” skriver deres heltemod ind i historien igen.

Artiklen er skrevet af Thea Torp.

Kvinderne

Kvinderne er udgivet af Gyldendal/Cicero. Romanen er skrevet af bestsellerforfatteren Kristin Hannah, som også står bag romanerne Himlen over vildmarken og De fire vinde. Det er en stærk og gribende fortælling om ødelæggende tab, episk kærlighed og om de modige kvinder, der tjente i Vietnam-krigen.

Find den HER

”Kvinderne” af Kristin Hannah udkom den 28. januar på Gyldendal.

Læs også