Underholdning
4. februar 2025Her bliver Mads Mikkelsen blæst bagover af dansker
Det er ikke kun håndboldherrerne, der kan få danskerne op af stolene. Under weekendens Davis Cup, kunne Mads Mikkelsen ikke skjule sin begejstring for den danske tennisspiller Elmer Møller.
Af: Sara Mastrandrea
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der blev fanget et helt særligt øjeblik i Royal Arena lørdag aften.
Her mødte Danmark Serbien ved Davis Cup, og det var ikke hvem som helst, der var på tilskuerrækkerne.
Skuespiller, Mads Mikkelsen, havde nemlig svært ved at skjule sin begejstring over den danske tennisspiller, Elmer Møller. Det skriver B.T.
I den afgørende kamp mellem Elmer Møller og serbiske Hamad Medjedovic blev Mads Mikkelsen, sammen med alle andre i arenaen, blæst bagover over danskerens vilde forhåndsslag.
BT skriver, at slaget var så godt, at det fik skuespilleren til at tabe kæben, rejse sig fra stolen og klappe beundrende ned mod banen.
Klippet er desuden gået viralt på sociale medier.