Har du savnet Jude Law? Så skal du se denne film, der rummer en af hans bedste filmpræstationer til dato

Det er svært at se ’The Order’ og ikke tænke på Stormen på Kongressen 6. januar 2021, hvor bevæbnede Trump-tilhængere forsøgte at sætte demokratiet ud af spil.

Filmen handler om virkelige begivenheder cirka 38 år tidligere i den nordvestlige del af USA. En neo-nazistisk gruppe, der gik under navnet The Order, forsøgte gennem voldelige metoder at skaffe penge og midler til at starte en racekrig i USA.

Inspirationen har de fra en fiktiv bog, ’The Turner Diaries’, som netop beskriver, hvordan en racekrig udføres succesfuldt. Gruppens leder Robert Mathews (Nicholas Hoult) og hans disciple er hensynsløse mordere og effektive røvere.

En nytilkommen FBI-agent fra New York, Terry Husk (Jude Law), lægger hurtigt mærke til, at neo-nazister har en stærk tilstedeværelse i området. Som tidligere efterforsker af organisationerne Ku Klux Klan og La Cosa Nostra har han stor erfaring med den slags kriminelle foretagender.

Snart går det op for ham, at noget stort og voldeligt er under opsejling, og sammen med blandt andet den lokale betjent Jamie Bowen (Tye Sheridan), forsøger han at stoppe The Order, før gruppen vokser sig stor nok til at lykkes med deres foretagende.

’The Order’ er en uafrystelig thriller, der viser en skræmmende del af USA, som desværre er lige så relevant i dag, som dengang tilbage i 1983-84, hvor The Order skabte skræk og rædsel.

Man fristes til at sige, at det kræver selvfølgelig en ikke-amerikaner at skildre en af USA's mest ubehagelige sider.

Australske Justin Kurzel er en mester, når det kommer til at vise samfundets mørke. Hvis vi ser bort fra de to store studiefilm ’Macbeth’ og ’Assassin’s Creed’, excellerer instruktøren i fortællinger, der er baseret på virkelige begivenheder.

Hans tre australske film – ’Snowtown’, ’True History of the Kelly Gang’ og ‘Nitram’ – er mesterlige portrætter af voldelige kriminelle miljøer og de mennesker, der opererer i det. Hans sans for at fange perioden, som fortællingen foregår i, er sublim.

Grimt tapet, stort hår og stramme skjorter samt heftige moustacher er nogle af de små elementer, som er med til at sælge illusionen om de filmiske 80'ere i ’The Order’. Det er dog ikke storby-varianten.

Filmen er mere neo-western i sin tone og nærer et større spirituelt slægtskab med Taylor Sheridan-film som ’Sicario’ og især ’Hell or High Water’.

Historier hensat i moderne tid, men som snildt kunne have fundet sted flere hundrede år tidligere, hvor det gængse transportmiddel var heste, og seksløberen var en effektiv diskussionsafslutter.

Fotograf Adam Arkapaws (første sæson af ’True Detective’) billeder er perfekt med til at sælge stemningen, især med underskønne naturbilleder, som flot formidler det utæmmelige i USA's DNA.

Jed Kurzel (Justins bror) leverer underlægningsmusikken, der taler dybere ind i den lovløse westernatmosfære. Lige dele hypnotisk og hjemsøgende er det et musikalsk mesterstykke, som er med til at løfte ’The Order’ op til noget nær perfektion.

Filmen er som sagt baseret på virkelige begivenheder og er en løs adaptation af Kevin Flynn og Gary Gerhardts bog ’The Silent Brotherhood’. Der er blevet ændret lidt på begivenheder og navne i Zach Baylins (’Black Rabbit’, ’King Richard’) manuskript for at strømline historien.

Resultatet er en af de mest fascinerende og nervepirrende krimithrillers længe set. Med de majestætiske billeder og skønne lydunivers er det en skam, vi ikke får lov til at opleve ’The Order’ i biograferne.

For udover den tekniske side af filmen indeholder den også Jude Laws bedste og mest intense filmpræstation siden Steven Soderbergs ’Contagion’ i 2011. Udstyret med en skovsnegl på overlæben så stor, at den kunne have sit eget postnummer, er skuespilleren en udsøgt fornøjelse.

Hver en muskel og sene i hans krop er spændt til det yderste og sælger eminent forestillingen om, at Terry er en person, der har ar på sjælen og svært ved at give slip på politilivet. Kontrasten bliver endnu tydeligere i scenerne med Jamie. Den unge mand er langt mere afslappet og velafbalanceret i sin tilværelse med kone og barn.

Tye Sheridan gestalter fint Jamies iver for, at retfærdigheden skal ske fyldest, og et gåpåmod, som endnu ikke er blevet smadret af livets kedelige og hårde brutaliteter.

Overfor dem er allestedsnærværende Nicholas Hoult en fremragende og isnende uhyggelig skurk. Hvor han i ’Juror #2’ flot formidlede et individ, som var splittet imellem, hvad der var det rigtige at gøre og sin egen selvbevarelse, er Robert Mathews anderledes entydig ond.

Han er en true believer, som af hele sit hjerte tror på, at den hvide race er alle andre overlegne. Det er den mest skræmmende slags karakter, fordi han mener, at alt, hvad han gør, kan retfærdiggøres.

Jurnee Smollett og Marc Maron brillerer i to mindre roller som henholdsvis en FBI-agent, der ikke har tid til bullshit og en radiovært, der ikke er bleg for at gå i clinch med neo-nazister i sit program, og fuldender den vanvittigt velspillede film.

’The Order’ er en af den slags film, der er umulig at glemme og kan ses igen og igen. Det er en mesterlig krimithriller, der, selv om den foregår for over 40 år siden, stadig er hamrende aktuel i dag.