Anne Marie Dahler kunne holde vejret i op til 6 minutter: "Jeg tillægger ikke mine medaljer den store værdi"

Foto: Alex Tran
- Det er simpelthen fortvivlende at opleve den måde, vi har ødelagt vores havmiljø på. Som fridykker ser jeg meget, som er skjult for dem, der måske nok dyrker havet, men udelukkende ser det med hovedet over vandet. Lystfiskerne, for eksempel, oplever jo, at der er færre fisk, men de ser ikke på samme måde, hvor dødt der er i vandet, siger Anne Marie Dahler.
Det er mange år siden, hun for alvor blev bjergtaget af den verden, der udfolder sig under havoverfladen. En bror inviterede hende med på undervandsjagt, og her opdagede hun, at vandet var et godt element for hende.
Kort om Anne Marie Dahler
61 år, har tre voksne børn og en samlever
Fra Dyreborg ved Faaborg.
Er certificeret fridykkerinstruktør, og underviser børn og voksne i Faaborg Dykkerklub, som hun i 2019 selv var med til at starte.
Har tidligere dyrket både undervandsrugby og undervandsjagt og blev Dansk mester i statisk dyk i 2014. Deltog ved VM i dybde-fridykning i Tyrkiet 2018.
Arbejder til dagligt som docent i "Teknologianvendelse og digitalisering i den offentlige sektor" i Afdeling for Anvendt Velfærdsforskning.
Siden da har hun tilbragt mange hundrede timer med hovedet under vand. Anne Maries helt store passion er fridykning, hvor man dykker alene ved at holde vejret.
Hun har personligt opnået imponerende resultater, f.eks. ved at dykke ned til 51 meter alene ved hjælp af en dyb vejrtrækning. Derudover har hun været på landsholdet i fridykning og har også hentet medaljer i sporten.
– Husk, at det er en meget lille sportsgren med meget få udøvere. Derfor er det relativt nemt at opnå en position som en af de gode uden at træne som en elitesportsudøver. Det har jeg aldrig haft tid til. Det betyder, at jeg ikke tillægger mine medaljer den store værdi. Jeg tænker, at nogle børn måske kan få glæde af at lege med dem. Men jeg har kunnet holde vejret i op til seks minutter. Og når man fridykker, er det også af stor betydning, at man er i stand til at holde sin krop helt afslappet. På den måde undgår man at bruge ilt unødvendigt, fortæller hun.

Foto: Alex Tran
Den vigtigste indsats, Anne Marie Dahler gør som fridykker, er som instruktør i Faaborg Fridykkerklub, hvor medlemmer i alle aldre boltrer sig under havoverfladen. Anne Marie er selv 61 år, og flere af klubbens aktive fridykkere er endnu ældre.
– Vi har mange børn som medlemmer, men også en del ældre medlemmer. Fridykning er en sport, der i særlig grad er god for mennesker, der ikke er helt unge. Vi træner åndedrættet og mavemusklerne. Vi arbejder intenst med fleksibilitet og afslapning ved hjælp af yoga og mindfulness.
Anne Marie har desuden suppleret sin uddannelse som fridykkerinstruktør med en naturterapiuddannelse.
– Det blev jeg tilskyndet til, da en psykolog bad mig deltage i et forløb med nogle klienter, der havde brug for at arbejde med sig selv og evnen til at føle tryghed i vandet. Jeg holder også kurser i flere kajakklubber, hvor jeg underviser kajakroerne i at slappe af i vandet. Det har stor betydning ikke at gå i panik, hvis man kæntrer, forklarer Anne Marie.
– Uddannelsen til naturterapeut foregik i det fri – heldigvis. Hvis jeg bliver lukket inde i et undervisningslokale på et hotel eller lignende, så går jeg ganske enkelt død med det samme, siger hun.
Fridykning er ikke den eneste naturoplevelse, som Anne Marie Dahler dyrker. Skisport i Norges fjelde er en anden passion – dog ikke traditionel slalom på blå, røde og sorte pister.

Foto: Alex Tran
Hun foretrækker offpist med pulk og telt i fjeldlandskaberne sammen med gode venner. En af hendes helt særlige præstationer på ski var turen over indlandsisen i Grønland i 2013.
Anne Marie havde allerede været i Grønland i forbindelse med arbejde i 2004-2005, og det var dengang, idéen om at krydse indlandsisen opstod.
I 2013 bød muligheden sig for at slutte sig til en gruppe med erfarne guider, og som en, der elsker naturen og udfordringer, var Anne Marie straks klar.
– Vi var ti – syv mænd og tre kvinder. Turen var planlagt til at tage 28 dage, men da der var usædvanlig dårligt vejr, tog det os 35 dage. Det var hårdt, men spørger nogle, om jeg vil prøve igen, så siger jeg ja.
Anne Marie nød den storslåede grønlandske natur i fulde drag. Vandsport blev der naturligvis også plads til undervejs, og i Grønland kastede hun sig over vandpolo. Det førte dog til en del røde kort, da hendes erfaring med undervandsrugby hjemmefra gjorde hende lidt for hårdhændet.
– Jeg var simpelthen en bisse til at spille vandpolo, smiler hun undskyldende.
Anne Marie Dahler bor idyllisk i Dyreborg, et gammelt fiskerleje uden for Faaborg, med en grund, der strækker sig helt ned til Det Sydfynske Øhav.
Hvad er fridykning?
Fridykning er en vandsport, hvor man dykker uden iltflaske og i stedet holder vejret, mens man udforsker havets dybder.
Fridykning handler ikke kun om fysik, men også om at finde indre ro og fokusere på vejrtrækning. Mange beskriver det som en meditativ oplevelse. Fridykning styrker lungerne, forbedrer blodcirkulationen og kan hjælpe med at reducere stress.
Fridykning kræver ingen særlig fysisk styrke og kan dyrkes af folk i alle aldre – også som en blid måde at udfordre sig selv på.
Der er flere aktive fridykkerklubber spredt over hele landet, som tilbyder træning og fællesskab for interesserede. Søg blot på fridykning på google for at finde en klub nær dig.
Hun nyder alt, hvad det indebærer at bo tæt på havet. Kajakken er nærmest en selvfølge, og når hun glider afsted på havet, føler hun sig i tæt kontakt med naturen. Alligevel er det med hovedet under vand, at hun har det allerbedst.
Helt nede ved kysten ligger et lysthus, hvor Anne Marie dyrker styrketræning – blandt andet for at vedligeholde formen til fridykning.
– Det er vigtigt at holde sig stærk med de fritidsinteresser, jeg har. Styrke og smidighed er altafgørende, forklarer hun.
I vinterhalvåret foregår aktiviteterne i fridykkerklubben fortrinsvis i svømmehallen, men så snart vejret tillader det, er Anne Marie i havet. Her følger hun også med i, hvordan livet under havoverfladen udvikler sig.
– Noget af det værste ved det, der sker med vores have, er næsten, at vi ikke længere kan vise børn og unge steder, hvor der er liv under vandet. Igen og igen leder vi forgæves efter områder, hvor der er noget at se. Vi finder kun masser af fedtemøg og liglagen, fortæller Anne Marie.

Foto: Alex Tran
Når iltsvindet er meget kraftigt, opstår der en særlig type svovlbakterier på havbunden. Disse bakterier, kaldet beggiatoa, breder sig som et hvidt lag, der ofte kaldes for et "liglagen."
– Det er simpelthen fortvivlende at opleve den måde, vi har ødelagt vores havmiljø på. Jeg håber selvfølgelig, at trepartsforliget vil gøre en forskel, men i mine øjne er det slet ikke indgribende nok. Det katastrofale er jo også, at nogle af ødelæggelserne, der er sket, er uoprettelige. Jeg har voksne børn og børnebørn på vej. Tænk, at jeg aldrig vil kunne vise dem livet i havet, som det var engang!, siger hun.
– Lige så længe som jeg har kunnet iagttage den uhyggelige udvikling, lige så længe har politikerne snakket om det. En minister kaldte sig ovenikøbet "Havets minister", uden at der er sket noget som helst. Det er så pinligt, at vi har ladet havet blive til en losseplads, siger Anne Marie.
Selv om hun har stærke holdninger, har Anne Marie kun engageret sig politisk i begrænset omfang, men man kan sige, at hun "stemmer med fødderne."
Det gør hun ved at insistere på, at alle hendes indkøb skal være økologiske, og ved at engagere sig i frivilligt foreningsarbejde. Hun sidder blandt andet i bestyrelsen for foreningen Sydfyns Fremtid, som arbejder imod planerne om en Als-Fyn-bro.
– Jeg mener, at en bro vil være endnu en katastrofe for havmiljøet. Og vi har ikke brug for at plastre flere kvadratkilometer natur til med asfalt. Det er den forkerte vej at gå, siger hun.
Denne artikel blev først bragt hos SØNDAG 5/2025, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.