Mangler du den perfekte thrillerserie til weekenden? ’Zero Day’ er svaret

Sort skærm. Enhver tv-seers og journalists værste mareridt.

Men også en reel trussel mod vores samfund. Og nej, det handler ikke om, at tv’et slukker, men hvorfor tv’et slukker, som Jeppe på Bjerget ville sige det.

Hackerangreb er en konstant trussel mod alle systemer og elektronik, som er koblet op til internettet. Det kræver bare den rette virus eller malware, og så er Facebook, banker eller lufthavne lagt ned, indtil problemet bliver løst, eller - i værste tilfælde - man bliver nødt til at give efter for hackernes krav.

Det er dét, som er omdrejningspunktet i Netflix-miniserien ’Zero Day’.

Et sindrigt hackerangreb - et såkaldt zero day-angreb - lukker for al kommunikation og elektronik i USA i et minut. Nok til at skabe kaos, panik og dødsfald. Spørgsmålene er mange. Hvem står bag, og kan det ske igen, er de mest presserende.

Derfor nedsætter præsidenten Evelyn Mitchell (Angela Bassett) en kommission, der skal komme til bunds i sagen. Til at lede den falder valget på den tidligere præsident og anklager George Mullen (Robert De Niro), som netop har udmærket sig med en opmuntrende og samlende tale ved et katastrofeområde i forbindelse med angrebet.

Kommissionen skal finde frem til de skyldige og får uhørt vide beføjelser, som det at kunne indhente og tilbageholde folk. Dermed kan basale menneskerettigheder og lov og orden blive sat ud af spil, hvis Mullen og hans folk skønner, det er i orden.

I en tid, hvor mange basale rettigheder er på retræte i USA, efter at Trump er kommet tilbage til magten, har ’Zero Day’ en skræmmende relevans i det lys.

Men først og fremmest er det en fremragende politisk thriller.

STÆRKT HOLD PÅ OPGAVEN

Med seks ultraskarpe afsnit på mellem 43 og 58 minutters varighed indfanger serieskaberne Eric Newman, Noah Oppenheim og Michael Schmidt perfekt den usikkerhed og paranoia, som følger i kølvandet på sådan et angreb.

Det bliver i den grad også faciliteret af instruktørveteranen Lesli Linka Glickman, som blandt andet har 25 afsnit af spionserien ’Homeland’ på CV’et.

Og foran kameraet skorter det heller ikke på talent.

Udover De Niro og Bassett som henholdsvis forhenværende og nuværende præsidenter medvirker også Jesse Plemons, Connie Britton, Lizzy Caplan, Gaby Hoffman, Joan Allen, Bill Camp, Dan Stevens og Matthew Modine i ’Zero Day’.

På papiret, rendyrket kvalitet.

Realiseringen er også langt hen ad vejen til den positive side.

Mysteriet om, hvem der står bag, bliver fint udfoldet som en krimiefterforskning. Hurtigt tegner der sig et billede af et skjult komplot, så den åbenlyse gerningsnation Rusland bliver afskrevet, og i stedet peger pilen indenrigs.

Hvis man bare har fulgt nogenlunde med i, hvad der er sket i USA gennem årene, er der flere af karaktererne, som vil forekomme bekendte. Dermed vil det også tage noget af brodden fra de twists, som naturligvis kommer i løbet af serien.

Det er lidt en kluntefejl at introducere sådan nogle karikaturer, fordi man derved kan regne ud, at de kommer til at have betydning. Ikke mindst, når man ser, hvem der spiller dem.

OG SÅ ER DER ROBERT DE NIRO

I sin første store serierolle imponerer Robert De Niro med en flot afdæmpet præstation. Skuespilleren er naturligt i besiddelse af en fyldig tilstedeværelse som statsmand og får også mulighed for at vise en virkelig god dramatisk side.

Mullen er plaget af vrangforestillinger og hukommelsessvigt, så spørgsmålet er, om en demenssygdom er ved at sætte ind. Samtidig skal han udover kommisionsarbejdet også håndtere et anstrengt forhold til sin datter (Caplan). Hun er også politiker og sidder i en komité, som skal føre tilsyn med kommissionen.

Som afsnittene forløber, kommer vi mere og mere ind under huden på alle de betændte relationer, og hvorfor de er blevet sådan. Det bliver også lige vel nok forudsigeligt og dramatisk, da et par gamle klichéer bliver taget i brug.

Bevares, man behøves ikke at genopfinde den dybe tallerken hver gang, men man kunne da godt lide have kigget lidt dybere i idé-skuffen, når nuværende og tidligere amourøse konstellationer skal sammensættes.

Det er også derfor, at ’Zero Day’ ender med at være en (meget) underholdende politisk thrillerserie, der ikke helt får nok ud af sin præmis.

Spørgsmålet om rettigheder og magt bliver fint italesat af en sprudlende Dan Stevens som konspirationsteoretikeren Evan Green, men det er også kun på overfladen.

Det er her, man fornemmer, at vi har at gøre med en typisk Netflix-serie, hvor de store spørgsmål og temaer sjældent har en plads på forreste række.

Til gengæld er der masser af underholdning at hente, mens det står på. Serien er snildt klaret på en god weekend.