Claus Møller kan spille en habil ‘Wonderwall’ rundt om bålet, men stortudede for nylig til den her danske sang

Vi er vant til at se ham i et knivskarpt jakkesæt med James Dean-bølget hår, alt imens han leverer ligeså skarpe håndboldanalyser på TV 2. Claus Møller, der selv har en decideret blændende professionel håndboldkarriere bag sig, er nemlig tv-stationens håndboldekspert.

Og så er han blevet kendt blandt modeinteresserede og andet godtfolk for sine brede bukser og oversize-jakker. For selvom han står i håndboldstudiet, der jo i sagens natur emmer af træningsdragter og tennissokker, så er han ofte set i både dobbeltradede jakkesæt og velour.

Som aktiv spiller har han vundet det meste. Men for ti år siden blev en hverdag præget af harpiks, hopskud og haltræning lagt på hylden og skiftet ud med et job i bedste sendetid.

På denne eftermiddag er Claus Møller ikke i jakkesæt. Han ankommer afslappet klædt i sort (James Dean-bølgen er selvfølgelig stadigvæk on point) til Café Sokkelund på Frederiksberg, efter at have brugt arbejdsdagen på sine klienter.

Håndboldeksperten arbejder nemlig til daglig som manuvision kropsterapeut, hvor han gennem en kombination af samtale og dybdegående massage hjælper alt fra stressede sportsfolk til PTSD-ramte krigsveteraner.

Men inden klokken rammer tre skal det her interview helst være i kassen. Han skal nemlig hente sine to mindste drenge fra skole.

Det kunne lyde som lidt af en presbold at klemme et interview ind lige midt i den for mange svært genkendelige – og benhårde – hverdagslogistik. Men selvom Claus Møller har en bagkant, er der ikke en eneste fortravlet trækning i hans ansigt.

Tværtimod. Med et roligt vestjysk gemyt siger han, at “alt er godt,” når det kommer til tidsplanen, og han taler smilende og eftertænksomt om alt fra sine største laster til sin aspirerende guitarkarriere, sit håndboldstop og hvordan han hurtigt bliver tilfreds med hverdagen og genkendeligheden.

For selvom han har set lufthavnene og håndboldhallerne i de fleste europæiske større byer, drømmer han om at rejse meget mere. Det fortæller han meget mere om her i ‘Status’, hvor vi naturligvis byder ham hjerteligt velkommen.

Hvad er det første, du læser hver dag?
Nyhederne på TV 2. Jeg er stoppet med at se nyhederne i fjernsynet, fordi det simpelthen er som at se en horror movie. Jeg kan ikke holde til det. Men det allerførste, jeg gør om morgenen, er at tænde for radioen.

Hvad er din favorit-avis?
Jeg holder ikke avis fast, men når jeg engang imellem køber en avis, så er det Berlingske. Det er ikke en avis, jeg er flasket op med, for mine forældre var ræverøde. Og nu skal jeg heller ikke gøre mig finere, end jeg er. Men det sker nok en gang om måneden, at jeg køber Berlingske i weekenden. De har en god kultursektion.

Hvad er den vigtigste bog, du har læst?
Den fedeste biografi, jeg har læst, er ‘Open’ med Andre Agassi (tidligere amerikansk tennisspiller, red.). Den er fuldstændig magisk. Men Ken Folletts ‘Jordens søjler’ blev jeg også fuldstændig opslugt af – jeg elskede den faktisk – selvom det er en lidt underlig middelalder-fortælling. Der er bare kærlighed, drama og intriger. Fed bog. Generelt lytter jeg meget til bøger – for eksempel Michael Katz Krefelds bøger -, fordi jeg kører så meget rundt i landet til forskellige håndboldkampe, men jeg nyder også at sidde en aften derhjemme og bare læse. Jeg skal til at i gang med ‘Vanedyr’ af Nicklas Brendbog.

Hvad gør du for at finde ro?
Spiller musik og lytter til musik. Det bedste, jeg kan gøre for at finde ro, er at tage min guitar frem og spille. Både når børnene er puttet, men også når jeg er alene. Det er meget til husbehov. Jeg kan mine 10-12 akkorder, så jeg kan sagtens spille ‘Wonderwall’ rundt om bålet, haha. Men jeg har også spillet en enkelt koncert oppe i Løkken. Jeg havde min musikalske mentor Rasmus med som stok. Han spillede alt det lækre, mens jeg spillede mine 10 akkorder og sang alt fra Coldplay til Snow Patrol. Det var skidesjovt.

Hvad er din største last?
Snus. Jeg har prøvet at stoppe adskillige gange, men det er svært. Det er klart min dummeste last. Jeg har aldrig røget, men så kom jeg til at spille på hold med en nordmand og en svensker, og så skulle vi lige prøve. Det gik fra at være en gang om måneden til at blive lidt oftere til så at være en decideret trang. Og så drikker jeg uforholdsmæssigt meget kakaomælk. Den klassiske blå fra Mathilde. Elsker den. Det er nok lidt et levn fra dengang, jeg spillede, hvor vi altid fik en halv liter kakao, når vi var færdige med styrketræning.

Hvad spiser du rigtig tit?
Pasta. I alle mulige varianter. Jeg er ikke den store kok, men jeg kan godt lide at lave pasta. Mine børn synes, at jeg skal stille op til VM i lasagne, haha.

Hvad spiser du, når ingen kigger?
Hmm. Jeg er rimeligt heldigt stillet i forhold til, at jeg faktisk ikke har en sød tand. Jeg kan godt lide at spise slik med mine børn om fredagen, men jeg er en af de irriterende typer, der sagtens kan have slik liggende i en skuffe. Egentlig er jeg heller ikke en smugspiser, og jeg vil oftest også helst have to forretter i stedet for en dessert.

Hvad er din underlige besættelse?
Jeg får mange kortvarige besættelser, hvor jeg virkelig går all in. Lige nu er jeg meget fascineret af stoicismen. Sidste år var det, at jeg efter at have drømt om at køre motorcykel i 20 år, sagde til mig selv, at nu skulle det være. Jeg scrollede i dagevis for at finde det bedste sted at tage kørekort, og hvad for en motorcykel jeg skulle købe. Hvis jeg skal ud at rejse, ved jeg også lige pludselig alt om den by, jeg skal til. Jeg bliver lidt Rain Man-agtig. Især med musik. Jeg har for eksempel lige undersøgt alt om The Cures nye album. Og så er jeg jo en sportsnørd. Håndbold har fulgt mig som en form for besættelse, der også har gjort, at jeg har tilsidesat og ofret mange ting. Både familiemiddage og venskaber. Jeg rejste til Spanien som 22-årig for at spille håndbold, blev boende i ni år og kom hjem som et helt andet menneske. Det var faktisk svært at komme hjem.

Hvad for en kunstner har du senest lyttet til?
Jeg sad og lyttede til musik hele aftenen i går, fordi jeg skal i Vega og se den nye koncertfilm ‘The Minds of 99 – Tre døgn i Parken’. I går kom der også en ny vinyl fra War on Drugs, som jeg også lyttede til. Men det at opdage ny musik gør mig så glad. For nylig var jeg til morgensang på mine børns skole, hvor der var to drenge fra fjerde klasse, der sang ‘Hjertet på gaden’ af den danske gruppe Aphaca. Jeg stortudede. De der drenge levede sig så meget ind i det og sang så smukt. Det rørte mig virkelig, og det er det, jeg elsker ved musik. Blaue Blume har også lavet et nyt, skønt nummer, ‘Nærmest en ven’.

Hvad for en film eller serie kan du se igen og igen?
‘Livet er smukt’ af Roberto Benigni. Den tager røven på mig hver gang, og jeg har virkelig set den mange gange. Jeg kan godt lide, når der er lidt af historiens vingesus over en film. ‘Schindlers liste’ er jeg også vild med.

Hvilken ting gør dit liv lettere?
Min GPS. Jeg skal rundt i landet i alle mulige haller hele tiden. De fleste kender jeg efterhånden vejen til, men altså, jeg kan huske, hvordan mine forældre sad med et stort europakort, når vi skulle på ferie, rimelig hardcore, og det er jeg rigtig glad for, at jeg ikke skal, haha.

Hvem inspirerer dig indenfor dit felt?
Jeg har aldrig haft idoler på dén måde. Jeg bliver inspireret af alle de fællesskaber, jeg indgår i. Jeg bliver inspireret af, at vi sidder her nu. Men jeg er virkelig blevet inspireret af min Manuvision-uddannelse. Jeg har fået nogle værktøjer til at kunne forstå mennesker på et meget dybere plan, lært at have et nærvær og en intuition, der gør, at man kan mærke andres stemninger og kigge igennem deres forsvarsskjolde. Det er fantastisk spændende, og jeg elsker at være i det rum med andre mennesker.

Hvor får man det bedste måltid i København?
Jeg er så heldig, at jeg har prøvet at være på Noma en enkelt gang, og jeg må bare sige, at det var en kæmpe oplevelse på alle måder. Meget sanseligt. Kokken kom ind med en grøntsag, der nærmest lignede en kebab, som han skar tynde skiver af, og det smagte af det mest sublime stykke kød. Det var ren umami. Det var bare en stor oplevelse, fra vi kom, til vi gik. Selvfølgelig også ret ekstravagant. Så på den lidt mindre klinge elsker jeg pasta og tapas, og jeg kan rigtig godt lide at komme på Circolo på Gammel Kongevej. Og så har jeg lige været på Era Ora, der også bare er fantastisk. Og på Ambra.

Hvor er dit yndlingssted i byen?
Frederiksberg Have.

Hvad gør du for lidt?
Rejser. Jeg er meget min mor op ad dage, jeg tager tingene stille og roligt. Dagene kan godt komme til at ligne hinanden, og det har jeg det fint med. Men jeg har selvfølgelig også været i en verden i mange år med mange gentagelser og meget struktur. Da jeg lagde håndbolden på hylden, var jeg en voksen mand på 38 år, der aldrig rigtig havde prøvet at føre en kalender. Der var altid nogen, der gav mig en kostplan, en spilleplan og en rejseplan. Jeg skulle bare disponere over min fritid. Mens jeg boede i Spanien, læste jeg spansk på universitetet. Det havde jeg virkelig brug for; at have noget andet at gå op i også. Jeg har aldrig været en ‘PlayStation-professionel’.

Har du et motto?
Det skal nok gå. Man skal passe på ikke at overtænke og i stedet fokusere på det, man rent faktisk kan gøre noget ved.

Hvilken podcast lytter du til?
Det er jeg faktisk ikke rigtig kommet i gang med. På opfordring fra en ven har jeg lyttet til ‘Hjerteflimmer for voksne’. Det var der jo nok en grund til, at han syntes, jeg skulle høre.

Har du et happy place på internettet?
Hm… Jeg bruger internettet til at læse nyheder og sport og som et opslagsværk. Men altså, alle de platforme på internettet og sociale medier er jo skabt til at gøre folk ulykkelige og afhængige. Jeg har ikke noget happy place på internettet.

Er der nogen, du ikke vil kunne modstå at tage en selfie med?
Jeg har engang taget en selfie med Allan Simonsen (tidligere fodboldspiller, red.) til et ‘Vild med dans’-arrangement. Der var jeg simpelthen nødt til at tage en selfie med legenden.

Hvad var din seneste søgning på Google?
Unknown Mortal Orchestra. Det er et psykedelisk rockband fra New Zealand, jeg stødte på i går, og som jeg lige blev nødt til at tjekke ud.

Hvad vil du ønske, at flere kendte til?
Sammenhold. Altså, nu bliver det lidt frelst. Men der er så meget splittelse i verden, og jeg synes, at vi glemmer, at vi hører sammen. Jeg tænker tit, om vi ikke har lært noget af historien og alle de krige, der har været.

Hvad er det sidste, du gør hver dag?
Slukker for musikken.