Mænd gider ikke læse skønlitteratur – ekspert har et bud på hvorfor

Vi ved det godt. At det er rigtig godt at læse bøger. Alligevel er der ikke særlig mange af os, der har det som en daglig vane at sidde fordybet i en god gammeldags bog. Særligt er mændene ret uinteresserede i skønlitteratur.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 17 procent af de adspurgte kvinder læser eller lytter til skønlitteratur dagligt. Tallet for mændene er otte procent.

Der er altså dobbelt så mange kvinder som mænd, der lader sig opsluge af skønlitteraturens univers. Men hvordan kan det egentlig være?

Det hyppigste svar blandt mændene i undersøgelsen er, at skønlitteratur “ikke interesserer dem”. Og igen presser spørgsmålet sig på: Hvorfor gør det ikke det? Livsstilsekspert og trendforsker Julia Lahme har nogle bud på netop det.

– Det er jo til stor undren for alle os, der elsker at læse. Og man kan sige, at der er sket en omvendt udvikling, for i 1920’erne, 30’erne, 40’erne og 50’erne var det mænd, der var med til at drive læsningen. Men det ser ud som om, Netflix har overtaget. Der er dog ikke lavet nogen studier af, at det præcis er sådan, det forholder sig. Men fjernsynet er generelt blevet underholdningsformen, der erstatter bogen, siger hun.

At der er færre mænd end kvinder, der interesserer sig for litteratur, er noget, som Julia Lahme også lægger mærke til gennem sit arbejde. Sammen med filmanmelder Ann Lind Andersen holder hun nemlig bogklubber over hele landet i store sale, men til disse arrangementer er der som regel utroligt få mænd at spotte blandt publikum.

Bogen er på vej tilbage

Konklusionen skal dog tages med et gran salt, for i det hele taget læser vi som befolkning ikke særlig meget skønlitteratur. Det er kun 12 procent af de adspurgte i Danmarks Statistiks undersøgelse, der svarer, at de læser skønlitteratur dagligt. Julia Lahme er imidlertid fortrøstningsfuld, når det kommer til fremtidens bogforbrug.

– Bogen er mere populær end nogensinde før som en accessory, når vi kigger på modeugerne og influencere. Der er mange, der gerne vil vise, at de har en bog i hånden. Men den tid, vi rent faktisk bruger på at læse, er helt klart blevet overhalet af streamingtjenester og podcast, forklarer hun.

– Jeg tror faktisk, at vi er på vej ind i en tid, hvor vi får lyst til at sætte spørgsmålstegn ved flere af de medier, vi læner os ind i. Vi vil søge baggrundsviden i bøger. Der er også flere enkeltpersoner, der har gang i et kultur-boykot af amerikansk underholdning, og det skal nok betyde en renæssance for den europæiske bog. Jeg er optimistisk på fremtidens vegne. Også når det kommer til læsningen blandt mænd.

Litteraturen gør os empatiske

“Og hvad så?” kunne man snildt forledes til at tænke. Det må mændene – og folk i øvrigt – da selv om. Men ifølge professor i litteraturhistorie på Aarhus Universitet, Mads Rosendahl Thomsen, er der lutter gode grunde til at give sig selv tid til de skønlitterære værker.

– Argumenterne står faktisk i kø, lader professoren forstå.

Mads Rosendahl Thomsen uddyber, at man finder det vildeste og mest raffinerede sprog i skønlitteraturen. Sproget er det medium, som vi former vores identitet igennem, og der kan bøgerne altså åbne op for nye indsigter og fællesskaber.

– Skønlitteraturen er et sted, der giver os mulighed for at have empati med andre, at få indsigt i de bevidstheder, der går rundt om os, at få en fornemmelse af, hvordan andre har det og en anden måde at se verden på. De store tanker og alt det abstrakte kan kobles til konkrete fortællinger i skønlitteraturen, siger professoren.

– Læsning har et frigørende element. Hvis man føler sig anderledes eller udenfor og finder en bog, der kobler en til en verden, som man kan dele med andre. Også selvom man måske sidder fysisk ensom og læser.

Litteraturen giver os altså et frirum fra tid og sted gennem et væld af forskellige genrer. Og samtidig tilfredsstiller det et behov for nærvær. Vi kan ikke lave andre ting, når vi sidder med en bog i hænderne.

– I skønlitteraturen er bogen ikke forpligtet på at skulle formidle eller forklaret noget præcist og sandt. Den åbner derimod en mulighed for, at læseren kan tænke med og kan tænke videre. Det pirker til læserens egen forestillingsevne og styrker altså samtidig både fantasien og empatien, siger Mads Rosendahl Thomsen.