
Præcis sådan her skal du sprøjte din parfume, hvis du vil have mest ud af duften

Foto: Unsplash
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Sprøjter du parfume på håndledet, gnider og gnider og regner med at din duft så holder hele dagen … for kun at blive skuffet? Ja, så er du langt fra alene.
Parfume er nemlig lidt af en videnskab, og det er ikke lige meget hvor og hvordan du påfører din parfume. Nogle metoder - så som at gnide parfumen hårdt og hurtigt mellem dine håndled - kan ligefrem virke skadelige på duftmolekylerne.
Men der er heldigvis råd for, hvordan du får det meste ud af din parfume, og undgår at duften fordufter.
Påfør parfume til områder, hvor du mærker en puls
Det er altså ikke helt forkert, at parfume gerne skal på håndled og hals. Varmen fra kroppen på disse punkter er med at at udvikle og sprede duften. Det, du dog ikke skal gøre er at gnide i parfumen. Sprøjt og dup forsigtigt i stedet parfumen på håndled, hals og bag ørerne.
Parfume på hår og tøj
Vil du undgå parfume direkte på huden, kan du med fordel påføre din parfume i håret eller på dit tøj (vær dog varsom med at sprøjte parfume på sarte materialer som silke). Fibrene i tekstiler er bedre til at holde på duft end huden er, da de ikke opvarmes på samme måde, og derved fordamper parfumen ikke nær så hurtigt.
Dette trick er særligt effektivt, hvis man opholder sig i varme miljøer, hvor parfume på kroppen ellers hurtigt vil blive svedt af. Det samme gælder håret, hvor duften hængere bedre ved. Tænk dog over hvilken parfumeformel, du kommer i håret, så håret ikke tager unødig skade. Vandbaserede parfumeformler er klart at foretrække over alkoholbaserede - og der findes sågar parfumer, der er særligt udviklede til netop at bruges i håret fremfor på huden.

Foto: PR
Byredo, 485 kr., kan købes her

Foto: PR
Dior, 430 kr., kan købes her
Påfør på fugtet hud
Parfume holder bedre, hvis den sprøjtes på hud, der er gennemfugtet, end hud, der er tør. De olier og fugtgivende komponenter, der findes i cremer, er med til at forsinke fordampningsprocesserne i parfumen. Der findes også et gammelt husmortrick, der går ud på at påføre vaseline på de punkter, hvor man typisk påfører duft (håndled og hals) inden man påfører parfume, for at få duften til at holde længere. Så måske der er noget om snakken.
