Lissa Paustian: "Der er nogle ting, jeg ikke lige have set komme"

Foto: Gregers Overvad
Tirsdag afslørede tidligere "Bachelorette"-deltager, Lissa Paustian, at hun og kæresten Andreas Holm er gået fra hinanden.
Et brud, der kom som lidt af et chok for hende.
Onsdag var hun ude og mærke livet som single, da hun dukkede op til repremiere på "2900 Happiness", og her satte hun ord på det hårde brud.
- Jeg er ked af det. Det er også nyt, men jeg er også fattet. Jeg ved, at det hele nok skal gå, men selvfølgelig er jeg ked af det.
Da SE og HØR så spurgte ind til, hvordan hende og Andreas' forhold er her kort efter bruddet, var meldingen klar.
- Lige nu har vi nok ikke rigtig en relation, men jeg ønsker ham det bedste, og jeg ved, han gør det samme for mig. Det er for mig sundt at have det sådan. Vi har lige valgt ikke at have noget med hinanden at gøre. Der er nogle ting, hvor jeg ikke lige havde set den komme.
Det store chok afslører da også, at det ikke var Lissa selv, der besluttede, at forholdet skulle slutte.
- Det var nok mest ham, der sluttede det. Nogle gange holder forhold ikke, og jeg ønsker ham bare alt det bedste, siger hun og tilføjer, at der ikke er nogen som helst chance for, at de to finder sammen igen.
- Det er slut. Hundrede procent.
Uden at fortælle direkte, hvad bruddet kom af, så lyder det ikke til, at der er tale om, at hun er blevet droppet til fordel for en anden.
- Han har ikke mødt en anden. Ikke hvad jeg ved af i hvert fald. Vi skulle bare hvert til sit.
Andreas Holm oplyser på Instagram, at ingen af parterne har været utro.
Lissa Paustian og Andreas Holm blev kærester efter deres medvirken i TV 2-programmet "Bachelorette", hvor Lissa endte med at uddele sin sidste røde rose til Andreas.
Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.