Selvudvikling
13. marts 2011

Min kæreste er vel-havende, men fedtet!

Kære RenéeJeg er en kvinde på 40 år, som for et halvt år siden mødte manden i mit liv. Vi har et problem med penge. Han tjener meget mere end mig og
Af: af Renée Toft Simonsen
https://imgix.femina.dk/media/dd807299ebe64dc490dd9b144f123b4d.jpg

Foto: Colourbox

Kære Renée
Jeg er en kvinde på 40 år, som for et halvt år siden mødte manden i mit liv. Vi har et problem med penge. Han tjener meget mere end mig og taler en del om penge. Han har aldrig lagt skjul på, hvor meget han betalte sin ekskone, da de blev skilt, og hvor meget han har sat til side til børnene. Det er jo o.k., men i vores forhold er han meget påholdende. Han er ikke uvillig til at betale, når vi er ude, men fedtet.

Det er svært for os at tale om, da jeg er bange for, det kommer til at lyde, som om jeg vil have ham til at betale alt. Det vil jeg ikke, men jeg synes simpelt hen ikke, det er særlig sexet altid at snakke om, hvad ting koster. Kan du hjælpe mig, så jeg kan få taget hul på den "pinlige samtale"?
Kærlig hilsen og tak
Den forelskede

Kære forelskede
Jeg er enig med dig i, at nærige og fedtede mænd er usexede, også selv om vi må forholde os til det konstruktivt. Du er nødt til at tage stilling allerede nu, for når forelskelsen lige om lidt begynder at falme, hvilket den altid gør, vil det irritere dig helt vildt. Hvorfor generer det dig, at han taler om, hvad ting koster? Føler du for eksempel, at du ligger ham til byrde, når han betaler en middag? Vær opmærksom på dine egne reaktioner.

Du kan jo også beslutte, at I betaler fi fty-fi fty for alt, og så holde dig fuldstændig til det! Så slipper du for at føle, at du står i gæld på nogen måde, og for at høre om, hvad alting koster? Noget andet er, at det kan være, han slet ikke er opmærksom på, hvad han gør og siger omkring penge. Du er nødt til at åbne dig. Køb en flaske god vin, og fortæl ham, hvad du tænker.
Kærlig hilsen
Renée

Relevante links

https://imgix.femina.dk/legacy/media/f22c71648e58431caaceb356c9c5376b.jpg

https://imgix.femina.dk/legacy/media/f47161f96e2647189c67772c9a0cdcfc.jpg

https://imgix.femina.dk/legacy/media/7427960ed00c4fb487804b1ce4fe5602.jpg

Læs mere om:

Læs også