Underholdning
17. marts 2025

Meghan Markle i modvind: Har ikke styr på køkkenhygiejnen

Meghan Markle har ikke helt styr på køkkenhygiejnen i sin nye Netflix-serie. Hun har nemlig rå kylling det helt forkerte sted
Af: Line Frandsen
Meghan Markle

Foto: Netflix

Hun havde nok håbet på tårnhøje seertal og begejstrede anmeldere. Men Meghan Markles nye Netflix-serie "With Love, Meghan" har fået ingen af delene.

Nu er der mere kritik på vej, fordi seere har gjort en opdagelse i programmet, hvor Meghan Markle forsøger at lave helt almindelig mad – med et elegant twist.

Meghan Markle lader nemlig til at opbevare rå kylling direkte i køleskabet – endda lige ved siden af salaten. Og dét er noget, der er blevet bemærket af seerne.

De påpeger, at Meghan Markle tilsyneladende ikke har helt styr på køkkenhygiejnen.

- Hvorfor har Meghan Markle rå kylling ved siden af salaten, lyder det måbende fra én, mens en anden skriver:

- Hej salmonella, min gamle ven!

En tredje seer kommer med en lidt længere bemærkning om det ækle syn i køleskabet:

- Er de rå kyllingelår bare lagt direkte på glashylderne i køleskabet? Ingen tallerken? Intet låg? Og råt kød bør aldrig placeres over grøntsagerne! Råt kød skal være på den nederste hylde i køleskabet, så dets saft ikke forurener noget nedenunder. Sikke et klamt kaos.

https://imgix.femina.dk/2025-03-17/Skaermbillede-2025-03-12-kl.-14.18.05.png

Foto: Netflix

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også