Tag på Fashion Outlet og støt en god sag
For første gang nogensinde samarbejder en af Danmarks største outlet-events og en af Danmarks største hjælpeorganisationer om et godt formål.
I den kommende weekend d. 4.-6. marts vil Dansk Fashion Outlet sammen med de besøgende i Øksnehallen samle tøj sammen til fordel for Kirkens Korshær.
Gør et kup og hjælp andre
"Vi har i længere tid gerne villet engagere os i et støtteprojekt, som gør en forskel for de udsatte i Danmark. Vi ved, at de fleste har tøj derhjemme, som ikke bliver brugt, derfor virker det oplagt at opfordre til at tage tøjet med på outlettet og derved hjælpe vores udsatte. Du handler nyt, samtidig med du gør en forskel", forklarer Thomas Stokkebye, ejer af Dansk Fashion Outlet.
De besøgende kan tage det tøj med, de ikke længere bruger, og donere det uden for Øksnehallen til Kirkens Korshærs gode formål.
Det indsamlede tøj går alt sammen til Kirkens Korshær, som vil give det videre til de hjemløse eller sælge det i deres 200 genbrugsbutikker rundt omkring i landet.
Alle penge fra salget bruges til at hjælpe børn, hjemløse, ensomme, psykisk syge, misbrugere og andre i Danmark, der har brug for det.
Nye designermærker
Der vil denne gang komme nye designere til Dansk Fashion Outlet. Kendte navne som bl.a. Custommade, Munthe plus Simonsen, Rützou, Benedikte Utzon, og Henriette Steffensen vil tage et stort sortiment med fra deres kollektioner.
Sted: Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København V
Tidspunkt: Den 4-6 marts 2011
Dansk Fashion Outlet er grundlagt af Thomas Stokkebye,
og er et Danmarks mest etablerede outlets med fokus på design og kvalitet.
Har eksisteret siden 2007 og har ca. 100 udstillere på 5000 m2.
Åbningstider:
Fredag 4. marts: VIP-aften kl.18.00-20.00
Lørdag d. 5 marts: kl. 10.00-17.00
Søndag d. 6 marts: kl. 10.00 - 17.00
Billetpriser:
VIP-aften, fredag: 150,00 kr.
Lørdag og søndag: 60,00 kr.
Billetterne til VIP-aften købes hos billetnet.dk .
Adgang lørdag og søndag købes i døren.
Kirkens Korshær har siden 1912 arbejdet på at forbedre vilkårene for de
udsatte i Danmark.
Ofte er det mennersker i ensomhed og med misbrug, psykisk sygdom eller
under uheldige sociale omstændigheder.
De lever et liv som socialt udsatte, og det er dem Kirkens Korshær hjælper.
Læs mere om Kirkens Korshær her
RELEVANTE LINKS