Se, lyt & oplev
4. marts 2011

Prøv en gourmet-middag i mørket

Nu har du mulighed for at afprøve et unikt restaurantkoncept ud i anledning af Dansk Blindesamfunds 100-års jubilæum. Konceptet Dark Waiter serverer lækker gourmetmad i bælgravende mørke, og sætter både dine sanser og grænser på prøve
Af: Ida Cordelia Lilleør Petri
https://imgix.femina.dk/media/44ed4f72181844188c3cf595bf3f249d.jpg

Når restaurantkonceptet Dark Waiter de næste mange måneder lukker dørene op rundt omkring i landet, har du muligheden for at få en hel unik oplevelse: Du får nemlig serveret din mad i bælgravende mørke. Du kommer til at sidde ned sammen med dit selskab, og derfra må du finde ud af, hvordan du kan klare dig uden dit syn.

De mørke middage bliver arrangeret i anledning af Dansk Blindesamfunds 100-års jubilæum, og det er de to kvinder Jannie Hammershøi og Lene Johannsen, som først fik ideen om Dark Waiter. Begge kvinder har selv problemer med synet, og de vil gerne vise folk, at man sagtens kan klare sig uden synet, og at det egentlig bare handler om at give slip og huske på alle dine andre sanser.

Dark Waiter kommer på besøg på udvalgte gourmetrestauranter over hele landet, der i dagens anledning vil være mørklagt. Du kan afprøve konceptet følgende steder i landet:

Aalborg: Restaurant Søgaards Bryghus, den 18. marts 2011
København: Restaurant Hansens Køkken, den 28. & 29. april 2011
Viborg: Restaurant Arthur, den 27. maj 2011
Roskilde: Restaurant Store Børs, den 23. september 2011
Helsingør: Restaurant Madam Sprunck, 18. november 2011

Den konkrete restaurant Dark Waiter befinder sig på Frederiksberg Allé 11 i København. Du kan kun bestille bord på forhånd, og de åbner kl. 18.30 præcist. De råder dog til at I kommer 10 minutter før, da de lukker kort efter.

Se mere om reservering på www.darkwaiter.dk

RELEVANTE LINKS

https://imgix.femina.dk/legacy/media/0e20e4acdcca43789f8c168095a49083.jpg

https://imgix.femina.dk/legacy/media/1d4ab2d23dae42c5a83fbb00257dc425.jpg

https://imgix.femina.dk/legacy/media/6800f930c5dc49cdaad87192dcf17cdb.jpg

Læs mere om:

Læs også