Er hemmeligheden bag at blive 100 år at værdsætte sit vaskerum?

DR fylder 100 år, og stort tillykke til dem. Men lige nu vil jeg hellere hylde de mennesker, der har lavet en genistreg af et program: '100 år og en sommer'.

I programmet følger vi nogle af Danmarks ældste borgere, der alle er 100 år og en sommer. På hver deres måde, har de knækket koden til, hvordan man kommer til at leve et så langt liv.

Som 24-årig kvinde vil jeg gerne kende hemmeligheden. Hvad gør de? Er vi ude i noget longevity, eller er der en anden hemmelighed?

I programmet møder vi Irmgard. Hun er 105 år, pensioneret bogholder og rutiner er ikke noget, hun vil slippe.

“Ordnung muss sein", siger hun med en fasthed, og så er hun så glad for sit vaskerum, at jeg bliver helt misundelig.

- Jeg er forbavset over, hvor nemt det er at vaske i vaskehuset, og at vi har de mange forskellige maskiner, forklarer hun.

I vaskerummet sidder hun bare. Ingen telefon, ingen underholdning. Hun sidder.

Når jeg har sat alt mit vasketøj over, går jeg op i lejligheden igen og underholder mig selv med noget ligegyldig reality-tv, indtil der er gået 58 minutter, for så at tage mig sammen for at hente det igen.

Men helt ærligt, hvor var det rart at se et menneske bare sidde og vente. Ingen scrolling.

Jeg scroller tit i situationer, jeg ikke behøver det. Når jeg sidder i metroen, når jeg venter hos lægen, når jeg skal på toilettet og når jeg ser en god film og en scene er lidt kedelig.⁠

Men måske er livet uden scrolling hemmeligheden. Måske er det sådan man bliver en lykkelig 100-årig?

Fælles for alle de 100-årige er i hvert fald, at de er vokset op i en analog tidsalder. Når man lavede mad, fokuserede man på kartoflerne i gryden, og når man gik på toilettet, gik man på toilettet.

“Det er sundt at kede sig” sagde min mormor altid til mig. Det er også rigtigt.

Men det er bare som om, at jeg er blevet dårlig til det.

De 100-årige har en form for indre ro, som jeg beundrer.

Det er det samme, der går igen tv-programmet 'Shaolin', hvor deltagerne går tilbage til det analoge og skal finde indre styrke og ro. Hele 378.000 danskere ser med, når programmet ruller over skærmen, så jeg kan ikke være den eneste, der synes, at den munkeagtige tilværelse er inspirerende.

Jeg er ikke naiv. Jeg mener ikke, vi kan droppe de seneste 100 års udvikling, men når jeg ser disse programmer, kan jeg savne at jeg var bedre til at fokusere på ting.

Som da jeg var barn og øvede mig i at lave tyggegummibobler. Eller sad i timevis og øvede mig i at binde mine sko.

Tendensen går igen hos Erik. Han er 101 år gammel, ryger pibe, har en kat og en stor passion for havet.

Han kører ned til havet på sin mini-scooter. Han stiller sig ud på badebroen og står bare og kigger.

Han står bare og kigger.

Det er virkelig lang tid siden, at jeg har set nogen gøre det uden at tage telefonen frem og tage et billede, og jeg kan slet ikke huske, om jeg nogensinde selv har gjort det.

Det er også mange år siden, jeg har haft en passion, som den Erik har for havet.

Jeg fordyber mig ikke rigtig i ting længere. Det synes jeg er trist, men jeg kan heller ikke se, hvornår jeg skulle have tid til det. Og det er nok hele problemet.

Jeg vil 1000 ting på en gang, i stedet for at vælge få ting, som jeg så kan gå i dybden med.

Måske skal jeg være bedre til at fordybe mig. Måske er det ikke hemmeligheden til at blive 100 år og en sommer.

Det er nok at leve livet fuldt ud, uanset hvor gammel man bliver.