Jeg står i vand til maven, og et chok farer igennem mig. Alligevel er jeg sikker på, at det ikke bliver sidste gang

"Vejret bliver perfekt! Frostgrader og høj sol, næsten ingen vind”.

Sådan skriver Ursula Bach til mig, dagen inden vi skal mødes, og jeg ved ikke, om jeg er enig med hende i, at vejret er ”perfekt” – i hvert fald ikke, når det, vi skal, er at vinterbade.

Jeg har aldrig prøvet det før, men nu har jeg besluttet mig for at kaste mig ud i det med hjælp fra Ursula, som selv er en meget aktiv vinterbader og har en Instagram-profil med over 40.000 følgere, hvor hun giver gode råd til vinterbadning. Og nå ja, så er hun også aktuel med en bog om lige præcis vinterbadning.

Næste morgen står jeg lidt nervøst og venter på, at Ursula skal hente mig, så vi sammen kan køre til Bellevue Strand. Ganske rigtigt står solen højt på himlen, dagen er klar og smuk, men også knasende kold.

Jeg har taget min store flyverdragt, varme støvler, hue og handsker på, men det er, som om jeg ikke rigtig kan få varmen. Tanken om frivilligt at skulle sænke mig ned i iskoldt vand er ikke tillokkende. Pludselig dytter en lille, rød bil.

– Den her Fiat500 er blevet min vinterbadningsbil!, udbryder Ursula, da jeg sætter mig ind.

– Jeg kører gerne et godt stykke for det perfekte spot. Både for at prøve nye steder, men også, fordi jeg bedst kan lide, når vandet er rimelig stille, og solen er lige på. Så jeg shopper efter solens og vindens retning.

Mens vi kører nordpå fra København, fortæller Ursula om det, der skal ske om lidt, og som jeg ikke ligefrem ser frem til.

– Vi finder et spot, og så kommer jeg til at briefe dig om nogle ting: Du skal ikke have hænderne eller hovedet under vand. Og du skal slet ikke svømme. Du skal gå stille og roligt ned – og koncentrere dig om vejrtrækningen. Jeg siger det til dig igen, når vi er derude, for du kommer til at glemme det hele!

Det med hænderne bunder i en meget praktisk årsag, fortæller Ursula. Selv om man hurtigt kommer til at glemme det og stikke fingrene i vandet, gør man virkelig klogt i at lade være.

– Når du vinterbader, suser blodet ind til de vitale organer, for kroppen tror lidt, den skal dø. Derfor vil den beskytte organerne ved at samle blodet om dem. Det betyder, at hænder og fødder bliver efterladt lidt i stikken og derfor bliver mest kolde, siger Ursula.

– Derfor skal man passe på dem – typisk ved at have badesko på og holde hænderne over vandet. Det gør en kæmpe forskel. I det sekund, du stikker hænderne under vandet, bliver følelsen meget koldere. Det er jeg i hvert fald ikke selv fan af. Jeg vil hellere sidde og nyde vandet lidt længere.

Omklædning i solen

I det fjerne begynder en stribe blåt hav at nærme sig, og Ursula finder en parkeringsplads på en villavej tæt på Bellevue Strand.

En brise slår imod os, da vi træder ud af bilen, og jeg kan ikke lade være med at gyse i min dunede flyverdragt, mens Ursula finder en stor taske fyldt med badesko, håndklæder og to skummåtter.

– Badesko er smarte, for de holder bare en smule på varmen i dine fødder. En skumfodmåtte er også en god idé, så du slipper for at stå på en kold, måske frossen bro. Faktisk kan måtten næsten føles varm, når du kommer op.

Vi går sammen over en stor græsplæne og ned mod stranden. Måger skøjter over himlen, og hist og her går folk langs vandkanten – pakket godt ind i frakker, huer og halstørklæder.

– Der er ikke dybt her på Bellevue. Vi kommer til at have vand til livet, som vi kan sidde på hug i. Du kan sagtens have hue på. Der er faktisk ikke noget, du ikke må. Du bestemmer selv, for det er din oplevelse. Badedragt eller ikke badedragt? Du bestemmer!, siger Ursula og går målrettet hen mod de hvide huse, hvor der er sauna og omklædning – men kun for medlemmer. Sauna skal vi da heller ikke i dag, sagde Ursula hurtigt til mig, da vi lavede vores aftale.

– Det er slet ikke alle forundt at have en sauna til rådighed, uddyber hun nu.

– Mange siger, de ikke kan vinterbade uden sauna, men det kan man faktisk sagtens. Det er bare to forskellige oplevelser. Saunaoplevelsen er mere en wellness-ting for mig – man bader, er i sauna, bader, er i sauna. Det gør dig blød i kroppen. Vinterbadning uden sauna er som et stød. Her kan du mærke, du lever!

Vi finder til sidst en mur med læ og sol, vi kan stå ved og klæde om, og noget modvilligt begynder jeg at tage overtøjet af.

På Ursulas opfordring har jeg badetøj på hjemmefra, og det er faktisk smart – så ”sparer” jeg én omklædning. Huen beholder jeg på, og jeg tager også badesko på og svinger et håndklæde omkring mig.

– Er du klar?, griner Ursula, da vi står i vores badetøj, og nu er der ingen vej tilbage. Men faktisk føles det lige nu ikke så slemt at stå der i solen og være næsten nøgen. Det er faktisk helt rart at stå i læ, mens solen varmer bare en smule. Vi bevæger os ned mod den midterste bro, og det viser sig hurtigt, at vi ikke er alene. Mange andre er også kommet for at vinterbade, og de går afslappede (og nøgne) ud på broen, ned ad trappen, dypper sig og går op igen med et friskere blik i øjnene.

– I det kolde vand får du helt tom skærm. Man er total i fokus, fordi man koncentrerer sig fuldstændig om kroppen. Mange kalder vinterbadning en genstart. Men vinterbadning er også et feminint, smukt og sanseligt rum, man kan gå ind i. Der er det blå, kølige vand, varmen indeni, gåsehuden, alt det dér, siger Ursula, og jeg kigger ned i vandet.

Det virker rimelig friskt, at jeg skal derned, men som Ursula kækt siger: Der er ikke is på, så det er ikke under frysepunktet i hvert fald.

Nu er det tid!

Jeg skal vinterbade, og Ursula tager mig i hånden. Uden at kunne nå at tænke mere over det, er vi på vej ned ad trappen, og snart når vandet mine fødder.

Det er egentlig ikke så slemt, men da jeg kommer hele vejen ned og står i vand til maven, farer et chok igennem mig. Det er, som om hele min krop går i alarmberedskab, og jeg begynder at trække vejret hurtigt i stød – og ikke mindst stikke fingrene i vandet.

Ursula griber heldigvis mine hænder og holder dem over, men det føles stadig, som om tusind syle stikker ind i min krop, og jeg kan kun tænke på, at jeg skal op af det vand. Men så kigger Ursula roligt på mig, mens hun bliver ved med at holde mine hænder:

– Træk vejret, siger hun afslappet og virker ikke det mindste påvirket af det kolde vand.

Nu kan jeg ikke mere

Jeg får lidt efter lidt ro på min vejrtrækning, sylene er der stadig, men der sker også noget andet: Jeg tager mig selv i kun at tænke på fornemmelsen af kulden, og hvad den gør ved min krop.

I få sekunder er der, som Ursula har sagt, fuldstændig blank skærm. Og så kan jeg simpelthen ikke mere. Lidt for hurtigt i forhold til, hvad Ursula har instrueret mig i, går jeg op igen, og hun følger efter. Jeg stiller mig på skummåtten, som føles dejlig lun under mine fødder.

– Se selv! Du glemte alt det, jeg sagde om vejrtrækning og hænder. Men da du var nede i vandet, mærkede du på et tidspunkt ret tydeligt, at nu kunne du ikke mere. Det er supergodt: Du trak vejret, du gav det en chance, og så kunne du ikke mere. Det skal man lytte til, ligesom du gjorde. Kroppen tror jo, du er ved at dø, så endorfinerne begynder at fyre løs. Kroppen vil hjælpe dig, så den aktiverer en masse lykkehormoner, for at du skal have det godt. Du mærker en varme lige nu, ikke?

Hun har fuldstændig ret. Jeg føler pludselig en pulserende, nærmest euforisk varme i hele kroppen, sådan som jeg står der på badebroen – våd i min badedragt.

Jeg har ikke det fjerneste lyst til at tage tøj på igen, men Ursula opfordrer mig til det. Hurtigt bliver det nemlig blive koldt igen.

– Der var simpelthen ikke plads til nogen tanker, mens du var i vandet, for hver en celle i din krop er aktiveret. Du mærker din krop, der er gåsehud, og du er helt til stede i nuet. Der er ikke plads til huskelister og sure chefer og skrigende børn, for eksempel. Der er kun dig, og det er det magiske, lyder det fra Ursula, mens vi klæder os på igen.

Selv om det kan virke mærkeligt, kan jeg nikke genkendende til, hvad hun siger: Jeg har faktisk en magisk følelse i kroppen, mens mine kolde fingre bakser med at få knappet skjorten.

Næste gang tager jeg en bluse på, der bare skal trækkes over hovedet. Næste gang? Ja, næste gang, for jeg er allerede nu overbevist om, at det ikke bliver sidste gang, jeg vinterbader. Det var præcis samme oplevelse, Ursula havde, første gang, hun gjorde det.

– Jeg begyndte at vinterbade for fem år siden, lidt ved en tilfældighed, men det føles som et helt liv siden. Det har forandret hele mit liv. Hvis jeg tænker seks år tilbage, var der ingen, der havde satset penge på, at jeg ville begynde at vinterbade eller udgive en bog om det for den sags skyld. På den måde er det ret mirakuløst, siger Ursula, som har taget både kopper og te med.

Teen damper, mens vi står på badebroen med våde hårspidser og spejder ud over havet. Min krop føles helt blød og renset, og jeg trækker vejret roligt. Ganske som Ursula forudsagde.

– Jeg er kommet tættere på naturen, og jeg er blevet mere taknemmelig for både livet og vandet af at vinterbade.

– Et uventet plus har også været, at jeg er blevet stort set fri for migræne. Det var ikke en del af planen, men det skete. Der gik nok halvandet år, fra jeg startede med at bade, til jeg fik et anfald. Før det havde jeg det næsten hver måned. Det er jo et kæmpe livskvalitetsboost. Grundlæggende handler det nok om, at jeg ikke kører på 130 procent hele tiden. Vandet har givet mig en ro, og min krop siger ikke ”stop” på samme måde med migræneanfald, for jeg kører kun på 90 procent blus nu.

En ny varme

Mens vi kører tilbage til byen, slår det mig, hvor nemt det egentlig var. På med badedragt og varmt tøj, hen til noget vand og så dyppe sig. Mere krævede det faktisk ikke at få en så dejlig følelse i kroppen.

Modsat, hvad jeg havde troet, er vinterbadning ikke en kold oplevelse som forventet – tværtimod associerer jeg det nu med en følelse af varm sitren, som var utrolig nem at få, da først jeg havde overvundet min tøven. Og præcis det med, at det ikke er besværligt at vinterbade, understreger Ursula igen:

– En badebuddy er det vigtigste, du skal have fat i, så du ikke bader alene. Egentlig behøver du ikke en udstyrspakke, men nogle ting gør det nemmere: Måtten at stå på er smart ligesom badesko. Støvlerne skal også være nemme at komme i. Men så er du altså godt kørende!, siger hun og drejer ind på min vej.

– Egentlig er det jo ikke vigtigt, hvor længe du er i. Mennesker vil rigtig gerne tale om tid og måle, hvor længe vi kan holde til noget. Men for mig at se skal vi droppe det med tid og fokusere på, hvornår kroppen siger stop. Det er total forskelligt fra dag til dag. Du kan have sovet dårligt eller noget, der gør dig mere kuldskær. Jeg bliver så træt af alt det her sammenligning, for jeg er der ikke for konkurrencen. Jeg er der for at få ro på øverste etage og nyde nuet, vandet, universet, siger Ursula, da hun har parkeret, og efter en enkel tur i det iskolde vand, vil jeg give hende ret. Jeg glæder mig til at gøre det igen.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 12/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.