Vi er søde ved kollegaer og venner, der begår fejl. Men når det kommer til os selv, er historien en anden

Mange af os har en tendens til at tale hårdt til os selv, bebrejde os selv og har svært ved at tilgive os selv for de fejl, vi begår.

Måske siger vi til os selv: “Hvor var jeg dum, at jeg sagde det til fødselsdagen!” eller: “Det lød virkelig tåbeligt, at jeg sagde sådan til mine kolleger”. Denne form for selvkritik kan være skadelig, mener psykolog Christine Holme.

– Vores følelsessystem skelner ikke mellem kritik fra andre og kritik fra os selv. Kroppen og sindet reagerer ens – vi bliver kede af det, mister troen på os selv, og vores selvværd kan lide skade. Derfor er det vigtigt at bryde dette mønster og finde en mere tilgivende tilgang til os selv.

Selvtilgivelse styrker mental sundhed, fordi det hjælper os med at give slip på skyld og selvkritik, der ellers kan skabe stress og negative tankemønstre. Når vi tilgiver os selv, mindsker vi det indre pres og skaber plads til selvaccept, hvilket øger selvværdet og fremmer en mere positiv tilgang til livet.

Tilgivelse er en modvægt til selvkritik, mener Christine Holme, der i sin praksis som psykolog blandt andet har specialiseret sig i Mindful Self-Compassion, der handler om at behandle sig selv lige så venligt, opbakkende og omsorgsfuldt, som vi ville behandle en god ven, der har det svært.

Nemmere at tilgive andre

Tilgivelse handler om at give sig selv lov til at være menneske og give slip på den unødvendige selvkritik. Men ifølge Christine Holme er vi ofte langt bedre til at tilgive andre end os selv.

Når en kollega eller en ven begår en fejl, kommer til at såre nogen eller siger noget uheldigt, kan vi let forstå dem og finde forklaringer. Vi opmuntrer, trøster og beroliger dem.

Men når vi selv begår en fejl, kommer til at såre nogen eller sige noget uheldigt, falder vi hurtigt i selvkritikkens fælde og giver os selv en mental skideballe.

– Denne forskel på, hvordan vi behandler os selv og andre, er hverken rimelig eller hensigtsmæssig. Alle fortjener en mild og forstående tilgang – det gælder også os selv. Selvtilgivelse er derfor essentielt. Det betyder ikke, at vi skal undlade at tage ansvar for vores handlinger, men det er vigtigt, at vi møder os selv med den samme forståelse, overbærenhed og venlighed, som vi gør over for andre.

Hvorfor er vi så hårde ved os selv og har svært ved at tilgive os selv?

– I urtiden var menneskets overlevelse tæt knyttet til evnen til at fungere i en gruppe. Vi levede som flokdyr på savannen, hvor samarbejde og sociale bånd var afgørende for at skaffe mad, beskytte os mod rovdyr og i det hele taget sikre vores overleve. Hvis nogen faldt i unåde eller blev udstødt af gruppen, var det nærmest en dødsdom. At være alene betød, at man risikerede at sulte eller fryse ihjel. Derfor var det ekstremt vigtigt for vores forfædre at opfange tegn på, om andre var utilfredse med dem, og tilpasse sig gruppens forventninger for at sikre deres plads i fællesskabet.

– Vi er efterkommere af de mennesker, der var særligt gode til at genkende trusler, identificere problemer og tilpasse sig andres ønsker for at kunne forblive i fællesskabet. Vores indbyggede frygt for at miste andres accept kan få os til konstant at overvåge os selv og søge fejl, vi kan rette, for at undgå at skille os negativt ud. Men det er ikke længere livsnødvendigt, og det har efterladt os med en tilbøjelighed til at stille urealistisk høje krav til os selv og være urimeligt hårde og selvkritiske over for os selv. Ved at forstå denne baggrund kan vi bedre udfordre de urealistiske krav, vi stiller til os selv, og i stedet arbejde mod større selvaccept og balance. Og det kan vi blandt andet ved at tilgive os selv, når vi begår fejl.

Tilgivelse reparerer relationer

Tilgivelse kan være en kompleks proces, der både involverer følelser og bevidste valg. For mange starter tilgivelse som en beslutning – et valg om at give slip på vrede, bitterhed eller skuffelse for egen skyld og for at kunne bevare eller genopbygge en relation.

Denne beslutning betyder dog ikke, at de svære følelser forsvinder med det samme. Det kan tage tid at bearbejde dem, og tilgivelse kan kræve gentagne handlinger, hvor man vælger at vende tilbage til sin intention om at tilgive.

Samtidig er tilgivelse ofte knyttet til følelser. Når vi mærker, at nogen oprigtigt fortryder, eller når vi selv er klar til at give slip på det, der gør ondt, kan vi opleve en følelse af lettelse og forsoning.

Men den følelse kan sjældent tvinges frem. Tilgivelse handler derfor ikke nødvendigvis om at glemme, hvad der er sket, men om at finde fred med det – både gennem bevidste valg og følelsesmæssig bearbejdning.

– Man kan sige, at tilgivelse ofte starter som en beslutning og derefter udvikler sig til en følelse, når både sind og hjerte er klar til at slippe smerten og give plads til forståelse eller forsoning.

Anerkend følelserne og giv slip

Når vi skal tilgive andre, handler det altså om at finde en balance mellem at anerkende de følelser, vi oplever – som at være vred eller ked af det – og på et tidspunkt vælge at give slip, hvis vi ønsker at bevare relationen.

Hvis den anden for eksempel siger undskyld for noget, og du mærker, at undskyldningen er oprigtig, kan du øve dig i ikke at holde fast i de svære følelser.

– Vrede kan være en naturlig reaktion, men hvis den ikke længere tjener et formål, kan den begynde at skade dig selv mere end den anden. Det er som at holde et glødende kul i hånden med intentionen om at kaste kul på den anden: Du brænder dig selv i processen.

På samme måde, som vi tilgiver andre, kan vi arbejde med at tilgive os selv. Når vi begår fejl eller føler skyld, kan vi starte med at overveje, om der er noget, vi kan gøre: sige undskyld, tage ansvar eller på anden måde reparere en relation.

Men efter at have handlet, må vi tillade os selv at være mennesker, der laver fejl. Livet er fuldt af svære situationer, og ingen af os går igennem det uden at fejle.

Du behøver ikke være perfekt

Christine Holme mener, at tilgivelse handler om at slippe ideen om perfektion.

– Vi laver fejl alle sammen, vi sårer hinanden og svigter hinanden. Nogle mennesker tror, at hvis vi er perfekte, sker det ikke. Men det er en illusion. Vi retfærdiggør ofte vores manglende evne til at tilgive os selv med overbevisninger som: ”Hvis bare jeg er hård nok ved mig selv, så sker det ikke igen.” Vi siger måske til os selv: ”Jeg er nødt til at forstå, at… ” Men denne tilgang kommer der intet godt ud af.

Christine Holme understreger, at tilgivelse ikke det samme, som at det, du eller andre har gjort, er okay. Tilgivelse af sig selv er at tage ansvar for sine handlinger og samtidig være mild over for sig selv.

– At tage ansvar er ikke det samme som at skælde sig selv ud i mange måneder. Det er at sige: ”Jeg er klar over, at jeg begik en fejl, men jeg tilgiver mig selv, for vi mennesker dummer os.”

Tilgivelse frigør os fra de svære følelser, der kan holde os fanget i smerte og skyld. Det er en gave, vi kan give både os selv og andre – og en vej til bedre relationer og indre fred, siger Christine Holme.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 12/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.