
Her er det vilde print, du ikke kan undgå i 2025

Foto: Copenhagen Fashion Week
Bedst som du troede, at intet kunne blive vildere end et print i leopard, eller du netop var ved at vænne dig til at se diverse variationer af koskind bevæge sig rundt i gadebilledet i storbyen, ja, så bliver de animalske tendenser endnu mere eksotiske.
Der er nemlig ét print, der truer med at vippe både ko og leo af trend-piedestalen denne sæson: Zebra.
Historisk set er det et print, der deler vandene, og som har haft et lidt blakket ry af at være billigt eller decideret smagløst. Sådan er det ikke mere. Zebra er rykket direkte ind i de højeste, dyreste modekredse.
Hos det genopståede modehus, Schiaparelli, blev der vist skulpturelle suits i zebra fra top til tå i forårskollektionen og hos Balmain var modelleren indhyllede i voluminøse frakker i de karakteristiske monokrome striber til modehusets AW25 show.
Schiaparelli SS25
Balmain AW25
Og det tog ikke lang tid før det iøjnefaldende dyreprint smittede af på gademoden. Her optræder det excentriske print på alt fra sko til tasker og komplette outfits.
Er du inspireret til at hoppe med på den vilde trend? Så har vi gjort forarbejdet for dig:

Foto: PR og Pinterest
Top (Rotate x H&M), 1.199 kr., Bælte (Mango), 269 kr., Bodystocking (H&M), 90 kr., Ballerinaer (&Other Stories), 990 kr.
