Samfund
23. april 2025

Vi tog fejl, og det er faktisk en god nyhed

Den 8. maj er femina tilbage som magasin. Samtidig lancerer vi et nyt digitalt plusunivers. Du kan tegne dit abonnement i dag.
Af: Anne Wittorff Rusbjerg
Anne Wittorff, chefredaktør femina

Anne Wittorff, chefredaktør femina

Foto: Kristina Pedersen

Måske har du allerede set det lille plus på forsiden af femina.dk. Et lille ikon, der indikerer, at noget er anderledes i det univers, du kender.

femina har nemlig lanceret et digitalt plusabonnement. Her får du som abonnent eksklusivt en række udvalgte artikler, som denne om Anja, der kollapsede en sommerdag. Forklaringen var helt almindelig, men alligevel var der ikke hjælp at hente hos lægen.

Det nye digitale plusabonnement er ikke den eneste nyhed, vi har her på femina.

Efter mere end et år, hvor det karakteristiske f har manglet i din lokale kiosk, i din postkasse, på din strandtur, er femina nemlig nu tilbage på tryk – denne gang som et månedsmagasin.

Første udgave udkommer 8. maj, og vi har savnet at kunne tilbyde netop det: Et elegant kvalitetsmagasin til jer, der foretrækker at læse vores historier på papir.

Det er takket være jer læsere, at femina nu er tilbage som magasin.

I har nemlig overbevist os om, at det trykte format mangler, og vi er ikke bange for at indrømme, at vi tog fejl.

Vi er meget stolte af vores digitale univers, hvor vi hver eneste dag - ja ofte hver eneste time - fortæller nye underholdende, vedkommende og væsentlige historier om trends, relationer og ligestilling.

Men der er noget helt særligt ved at sidde med et fysisk magasin. For som en læser skrev det, da vi gik digitalt:

Et spritnyt blad, der dufter og knitrer er lig med selvforkælelse.

De to formater er hinandens perfekte makkere, og vi er stolte af, at vi nu kan tilbyde et dynamisk femina.dk med kvalitetsindhold OG et eksklusivt, roligt magasin, man kan svømme væk i.

Det gør os ekstra stolte, at vi nu kan bringe femina ind i en ny fase. Da femina blev lanceret i 1874 var det det første danske medie målrettet kvinder, ja faktisk et af de første i hele verden.

Dengang hed femina Nordisk Mønstertidende og var som navnet indikerer noget helt andet, end vi er nu.

Men der er noget, der ikke har ændret sig. Dengang var kvinders livsvilkår helt anderledes, end de er i dag, og med et særligt medie målrettet kvinder gjorde Nordisk Mønstertidende noget nyt. De tog kvinders livsvilkår alvorligt.

Det har femina gjort lige siden. For selvom vi på næsten alle måder har andre livsvilkår end i 1874, er vi for eksempel stadig ikke i mål med reel ligestilling.

Derfor synes vi, der er brug for et medie, der er der for kvindernes skyld.

Det er femina.

Det er vi, fordi vi skubber på for lige muligheder og laver store journalistiske satsninger om de uligheder, der fortsat eksisterer. Vi skriver fx om manglende forskning i kvindesygdomme, manglende ligeløn og sexisme.

Det er vi, fordi vi tager livsstilsindholdet, som vi ved optager mange, alvorligt og laver en seriøs dækning af trends og tendenser.

Og det er vi, fordi vi konstant gør os umage for at sikre at kvinder bliver hørt i den offentlige debat. Vi tør også godt selv tage ordet. Vi ved nemlig, at der stadig er mange kvinder, der afholder sig fra at deltage i debatten - måske fordi de møder langt mere had og får langt flere kommentarer på deres køn og udseende en mænd gør.

Jeg håber, at du vil læse med - uanset hvilket format du foretrækker. Du kan tegne abonnement på femina plus - med eller uden femina på print - lige her.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.