
Eksperter fraråder en ny trend, du overhovedet ikke har lyst til at prøve

Foto: Unsplash
Fra en kam der efter sigende kunne fjerne skæl, oksefedt der skulle være det nye vidunder i din hudplejerutine og til de perfekte krøller lavet med pasta. De sociale medier byder på den ene nye trend efter den anden. Men det er langt fra alle tendenser, der begejstrer eksperterne.
For selvom blandt andre Gwyneth Paltrow har snakket om det siden 2018, begynder flere på sociale medier igen at tale om en hel speciel form for tarmskylning. Nemlig tarmskylning med kaffe.
Men der er flere risici ved kaffe-tarmskylning, deriblandt forbrændinger i endetarmen og betændelse i ende- og tyktarmen. Derudover kan tarmskylninger, med eller uden kaffe, skade bakteriebalancen i tarmen, hvilket kan forårsage kramper, diarré, oppustethed og øge risikoen for infektion, skriver Videnskab.dk.
Kaffetarmskylningen har blandt andet været brugt, som en del af Gerson-kuren, der bruges som et alternativ til kemoterapi ved behandling af kræft. Men flere studier understreger, at Gerson-kuren ikke er en effektiv behandling mod kræft.
Kaffetarmskylningen siges også at skulle virke detoxende på leveren, men igen er det et argument, som eksperterne mener simpelthen ikke passer.
Et nyt studie peger ganske rigtig på, at kaffe kan have en positiv effekt på bakterierne i dine tarme. Men studiet bygger på folk, der drikker deres kaffe.
Du kan altså nøjes med at hælde kaffen i koppen. Selv tak.

Udvalgt indhold

Hun sad ved frisøren, da hun opdagede det. I stolen ved siden af sad hans kone

Dater du en 'højrisikomand'? Mange siger, de aldrig har været så forelskede før
