’Sauna’ er en flot og sjælden debutfilm: Nina Rask brager igennem

Johan (Magnus Juhl Andersen) er netop flyttet fra Odense til København, og som nyudsprunget bøsse, stadig med en fod i skabet i forhold til familien derhjemme, kæmper han for at finde sit ståsted. I miljøet og i sig selv.

Selvom han må siges at være blevet kastet direkte ud i det med et job som receptionist og rengøringsmand i bøssesaunaen Adonis, der hurtigt bliver Johans andet hjem, hvor han bruger nætterne på at cruise rundt i de mørke rum, der emmer af sæd, sex og hemmeligheder, mens han dagen efter tørrer sporene væk med en hurtig klud.

Når han da ikke er på Grindr for at finde den næste hurtige tilfredsstillelse, der er ude af døren, før lyset bliver tændt. Det hele er uforpligtende, nyt, spændende… og frygteligt ensomt.

Måske derfor er Johan mere klar, end han aner, da han møder transkønnede William (Nina Rask), der er i proces med at blive godkendt til et kønsskifte. De forelsker sig, og med et slag er hurtige knald i mørket erstattet af søde, akavede dates, hvor de to nærmer sig hinanden med krop og hjerte.

Og man hepper på, at det må lykkes for dem. De når dog knap at komme i gang, før det hele går galt. Da Johan tager en meget nervøs William med i Adonis, bliver William nemlig smidt ud på røv og albuer – for her er kun adgang for mænd!

Ikke ligefrem noget, der virker befordrende for Williams transitionsrejse og selvforståelse. Eller for Johan, der må erkende, at miljøet omkring Adonis ikke var så inkluderende, som han gik og troede.

Sjældent set ærlighed

Han kaster sig derfor hurtigt og helhjertet ind i forholdet til William. Måske lidt for hurtigt. For mens Johan kæmper med en følelse af hverken at høre til i det bøssemiljø, der har vendt ham ryggen, eller i Williams transmiljø, kæmper William sin egen barske kamp for retten til at vælge, hvem han er, og hvem han vil være. Mod et system, der ikke byder på løsninger, men kun benspænd. Men som samtidig er Williams eneste håb, for uden dem, ingen hormoner og ingen udsigt til operation.

Så mens Johan bliver mere og mere desperat for at holde fast i William, bliver William mere og mere desperat for at holde fast i sig selv og sine mål og drømme. Og selvom kærligheden og kemien stadig er der, er udfordringerne måske for store?

’Sauna’ er instrueret og skrevet af spillefilmsdebuterende instruktør Mattias Broe og med-forfatter William Lipperts, baseret på Mads Ananda Lodahls roman af samme navn. Matthias Broe har selv sin gang i Københavns queer-miljø, og anvender en lang række amatørskuespillere fra miljøet i mindre roller. Det er med til at give portrættet af hele miljøet omkring Johan en stærk autenticitet, men først og fremmest har det givet Matthias Broe en frihed til at beskrive miljøet med en sjældent set ærlighed. På godt og ondt.

For lige så inkluderende, det kan være, lige så ekskluderende kan det også være. Fortalt uden fordomme eller berøringsangst – det er bare sådan, det er. Det danner en stærk grobund for at forstå Johan og William. Både i forhold til, hvad der binder dem sammen, og hvad der skiller dem ad.

Og så er skildringen af Williams kamp mod systemet virkelig fint formidlet. Den fylder ikke så meget i fortællingen, helt konkret og politisk, men alligevel forstår vi, hvordan og hvorfor den fylder alt for William.

Upassende handlinger

Det skyldes selvfølgelig også Nina Rask, der lægger komikeren helt på hylden for at hellige sig en fornem, dramatisk og meget helstøbt præstation som William. Vi forstår Johans fascination, for William er svær at tage blikket fra. På en gang sårbar og skrøbelig og med den selvtillid, der kommer af at kende sig selv.

Fanget på et sted i livet, hvor alt på samme tid føles åbent og stort og klaustrofobisk lukket og småt. Man får lyst til at vide mere om Williams historie.

Desværre gør det samme sig ikke helt gældende for Johan, der mest af alt fremstår som en rodløs satellit, der med store hundeøjne svæver rundt om både William og det Københavnske queer-miljø, på jagt efter kærlighed og accept. Men også med en komplet mangel på selverkendelse og situationsfornemmelse, der gør, at han gang på gang foretager de helt forkerte beslutninger, der måske nok er velmente, men også himmelråbende upassende – eller bare dumme.

Man får lidt lyst til at ruske i ham. Og det hjælper ikke så meget, at filmen knytter et poetisk spor, med fisk og symbolske skovsøer, til hans fortælling, der virker underligt løsrevne i forhold til det meget mere virkelighedsnære og påtrængende i Williams historie.

Magnus Juhl Andersen gør dog, hvad han kan med karakteren, og selvom man til tider har lyst til at ruske lidt i Johan, for at få ham til at vågne op, er det også hans med-fortjeneste, at vi hepper på ham og Williams kærlighedshistorie, der har en fin sødme som kontrast til et til tider råt miljø.

Langt at gå for kærlighed

For ’Sauna’ er først og fremmest en kærlighedshistorie. Både kærligheden mellem to mennesker, men i meget høj grad også kærligheden til dig selv, dine valg og den, du er, når du er allermest nøgen, åben og ærlig.

Det en fortælling om at høre til i verden. Om at blive set, hørt og accepteret. Og se, høre og acceptere dem omkring dig. Uanset hvem du er, og hvem du elsker og begærer.

’Sauna’ er en stærk queer-fortælling, men den rækker også ud over temaet om (selv)accept som transkønnet og/eller homoseksuel. Den handler også om, hvor langt vi til tider vil gå i kærlighedens navn – for den elskede, men i virkeligheden lige så meget for vores egen skyld.

Fordi vi ikke vil være ensomme. Fordi vi gerne vil fremstå som gode og opofrende, måske fordi noget i vores opvækst har gjort, at vi kun tror, vi er noget værd i kraft af det, vi gør for andre. Eller måske bare fordi vi mangler selvindsigt til at indse, at det er det, vi gør. Som Johan.